Aarhus Å

Aarhus Å er en å, som udspringer vestsydvest for Aarhus og gennemløber Aarhus by, hvor den også har sin udmunding.

Længde	40 km
Afvandingsareal	324 km²
Niveauforskel	54 m
Vandgennemstrømning	Ikke oplyst
Udspring	Astrup Mose umiddelbart op ad Stilling-Solbjerg Sø. 54 m over havet i positionen 56°6' nordlig bredde 10°9' østlig længde
Udløb	Århus Havn 0 m over havet i positionen 56°9' nordlig bredde 10°13' østlig længde
Land	Danmark
Region	Region Midtjylland
Kommuner	Skanderborg, Århus (åløbet danner grænse mellem de to kommuner på en del af strækningen)

Århus Å netop der, hvor den danner sydgrænse for Åby Sogn.

Geografi

Landskab

Århus Å har sit udspring i en tunneldal, som den følger i nordvestlig retning, men som den så bryder ud af for at følge Århusdalen mod øst indtil sin udmunding i Århusbugten. Landskabet er blødt kuperet med en stigning i retningen øst-vest. Bakkerne er formet i løbet af istiden sidste faser, hvad der kan ses af de dødishuller, man finder mellem Århus og Galten.

Især forløbet gennem Jeksendalen er meget smukt og i øvrigt også fredet. Her var der tidligere mange vandmøller med små og store opstemninger, som dog er fjernet nu. Det har ført til, at lystfiskerne kan tage flere forskellige ørredarter i åen. Laksen har dog endnu ikke fundet tilbage i åen.

Se henvisningen til billedserien på Wikimedia Commons, hvor man ser alle de steder, hvor offentlig vej krydser Århus Å.

Brabrand Sø

Århus Å løber gennem Brabrand Sø. Den er ganske lavvandet, og da åen var reguleret, modtog søen betydelige mængder bundmateriale. Dette gjorde sammen med dårligt rensede tilløb fra virksomheder og bebyggelser (bl.a. "Døde Å"), at den efterhånden blev meget kraftigt eutrofieret. Da søen er et betydningsfuldt tilholdssted for mange fuglearter og desuden danner en grøn kile helt ind mod Århus by, har Århus Kommune oprenset søen og anlagt en ny sø, Årslev Engsø, vest for søen.

Tilløb

Århus Å modtager tilløb fra mange bække og kilder. Det vigtigste er Lyngbygård Å, som løber til Århus Å lidt vest for Årslev (ved motorvejen).

Historie

Vikingetiden

Århus Å udmunder i Århusbugten. Et par hundrede meter vest for mundingen har der fra gammel tid været et vadested, som kunne bruges på alle årstider (deraf gadenavnet "Immervad"). Århus by er vokset op på det lave areal mellem vadestedet og åudløbet (kaldet "mindet"), og man kan konstatere, at byen har været voldomkranset allede i Vikingetiden med et voldanlæg, som svarer meget nøje til det, man har fundet i Hedeby. Åens betydning for byen ses tydeligt af, at Århus er opkaldt efter åmundingen (på olddansk ār-ōs).

1050-1850

Åen var klar og fiskerig, så indbyggerne i Åby betalte tiende til deres herre, århusbispen, i form af laks. Selv i vores tid har åen været så ren, at man kunne finde ferskvandsmuslinger på strækningen mellem Brabrand Sø og jernbaneoverføringen lige vest for Århus.

Placeringen ved havn og vadested var meget gunstig, og allerede i 947 nævnes Århus som bispesæde. Byens udvikling var dog meget langsom helt frem til den sidste halvdel af det 19. århundrede. Først med den østjyske længdebane og udbygningen af åhavnen voksede Århus forbi både Odense og Ålborg.

1850-2000

Århus Å blev efterhånden en gene for byens trafiknet, og man besluttede derfor at overdække den i løbet af 1920'erne. Det gjorde så også, at den kraftige forurening med industri- og husholdningsspildevand blev skjult og først kunne ses ved udmundingen.

I de senete år har udflytning og lukning af de tunge industrier betydet, at åen ikke længere virker spærrende. Defor vedtog man i de sidste år af det 20. århundrede at frilægge åen igen. I løbet af 1980'erne og 90'erne frilagde man stykket fra Europaplads til Immervad, og i 2005-2008 er endelig stykket fra Immervad til Mølleparken blevet åbnet. Det første stykke er blevet et populært kaféstrøg, og det er tanken, at det nye stykke skal være et centralt rekreativt område.

Henvisninger/kilder

• Søren Olsen: Danmark Søer og Åer ISBN 87-567-6364-6

Wikimedia Commons har medier relateret til: Aarhus Å