Årslev Engsø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Årslev Engsø
Årslev Engsø2.JPG
Visse steder må træer lade livet, for at søen kan genopstå.
Sted Danmark
Kommuner Aarhus
Sogne Brabrand, Årslev
Tilløb Aarhus Å, Lyngbygård Å, Madsesbæk og Kildebæk
Afløb Aarhus Å
Oplandsareal 267,5 km²
Overfladeareal 1,17 km²
Middeldybde 0,5 m
Maks. dybde ca. 2 m
Vandvolumen 584290 m³

Årslev Engsø er en kunstigt anlagt sø i Aarhus-området, beliggende ved Brabrand-Årslev i Aarhus Kommune. Søens vandflade er ca. 100 ha stor, og dybden er op til 2 meter. Rundt om søen er der græsningsenge som sammen med søen giver et totalt areal på 210 ha. Myndighederne forventer, at den biologiske udvikling, der blev igangsat med søens anlæggelse, med tiden vil omdanne de fugtigste engarealer og de mest lavvandede dele af søen til rørsumpe. I løbet af en årrække ventes søen således at have stabiliseret sig med en 70 ha åben vandflade og rørskove og enge af en tilsvarende størrelse. Formålet har været at nedsætte belastningen med næringsstoffer til Brabrand Sø og Aarhus Bugt, at tilføre området mere biodiversitet og stabilitet, og at forbedre de rekreative forhold i området.

Etableringen af søen blev politisk besluttet i 2001-2002. Anlægsarbejderne af Årslev Engsø blev sat i gang i september 2002. Den 19. marts 2003 blev Aarhus Å ledt ind i sit nye løb mod engsøen, og i juni samme år blev området officielt indviet. Projektet er blevet gennemført i et samarbejde mellem det daværende Århus Amt og Aarhus Kommune. De to parter har i fællesskab skabt den nye sø og givet erstatning til lodsejerne. Gennem opkøbene for offentlige midler, lykkedes det for projektmagerne at imødegå lokal kritik af projektet. På overfladen fremstod anlæggelsen derfor som en ren succeshistorie uden væsentlig, formuleret kritik af de politiske dispositioner.

Rundt om Årslev Engsø er der anlagt en 8 km lang natursti. Fra stien og fra tre fugletårne er det muligt at betragte det rige fugleliv.

Miljøprojekter[redigér | redigér wikikode]

Årslev Engsø-området har været dyrket i mere end 100 år og på sydsiden af sø-området ligger det gamle og 330 hektar store Constantinsborg Gods. Engene langs Aarhus Å blev dog ofte oversvømmet i vinterhalvåret, og området blev derfor kunstigt afvandet allerede i 1930’erne. Siden blev dyrkningen af markerne år for år sværere, fordi jorden "satte sig" (se C/N-forhold). Derfor blev det mere og mere politisk og driftsmæssigt acceptabelt at "give området tilbage til naturen"', og i 1998 blev det økonomisk muligt for det daværende Århus Amt at etablere Årslev Engsø.

Området er anlagt som både et forsøg på naturgenoprettelse (renaturering) og et Vandmiljøplan II vådområde til aflastning af Brabrand Sø, Aarhus Å og havmiljøet i Aarhus Bugt. Søen skal årligt optage ca. 80 ton kvælstof og en smule fosfor fra det vand, der ellers ville løbe uhindret ind i Brabrand Sø og herefter med Aarhus Å ud i bugten. På den måde skulle risikoen for eksplosiv algevækst med iltsvind og eutrofiering tilfølge kunne mindskes. Søens økologiske tilstand er vurderet som dårlig i øjeblikket med klorofylniveauer omkring 4 gange målsætningen, pga. af de meget høje næringsstofniveauer. Det faktum kommer dog ikke som nogen overraskelse, da søen netop er anlagt af denne årsag.[1]

Kvæggræsning er en forudsætning for bl.a. grågæssenes trivsel.

Engsøen er dannet af vandet fra Aarhus Å og Lyngbygård Å, der nu atter løber frit ind i ådalens bund. Arealets værdi som levested for dyr og planter er øget ved at genskabe de naturlige vandstandsforhold i området. Trods Årslev Engsøs korte levetid er søen allerede blevet tilholdssted for mange fugle, heriblandt også sjældne fuglearter. Søen er udlagt og tænkt som et habitatområde af naturtype 3150; såkaldt Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks[1] og en vådbundsflora er begyndt at etablere sig.[Kilde mangler]

Vådområder med rigkær som Årslev Engsø og Brabrand Sø med tilhørende rørskove og enge udgør en naturtype, der af biologer vurderes at have europæisk værdi og som Danmark er forpligtet internationalt til at beskytte. Området er derfor udlagt som både Natura 2000 (plan 233) og EU-habitatområde.[2] De oversvømmede enge giver grundlag for et meget rigt plante- og dyreliv, der skaber plads for mange af de dyre- og fuglearter, som levede i området for mere end 100 år siden, men som har været forsvundet i en lang årrække. Eksempelvis kan det forventes, at rørdrummen igen slår sig ned ved søen, ligesom der er mulighed for, at odderen vil finde vej til området.

Oversvømmelsen af området, har dog også haft negative påvirkninger af faunaen. Feks for ørred bestanden i Aarhus Å. Kort fortalt har de nu svært ved at overleve passagen af Årslev Engsø og Brabrandsøen, uden at blive spist. [3]

Flora og Fauna[redigér | redigér wikikode]

Man har i Danmark drænet, nedlagt, forurenet eller omlagt mange vådområder gennem de sidste 200 år og det er i dag en truet landskabstype[4]. Derfor er megen af den flora og fauna der er i og omkring Årslev Engsø også sjælden eller relativt sjælden herhjemme. Flere er på den danske rødliste (under den internationale IUCN Red List[5]). Enkelte er tillige beskyttet af EUs habitat direktiver. Her er nogle få eksempler[6]:

Årslev Engsø er herudover, sammen med Brabrand Sø, karakteriseret ved at være tilholdssted for mange af de mere almindelige dyre- og plantearter. Især fugle, insekter og vandplanter.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriet): Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt, s.16
  2. ^ Natura 2000 Plan 233. Naturstyrelsen. 
  3. ^ Radioudsendelsen Årslev Engsø (Natursyn 2005) DR P1 radio
  4. ^ Det Tabte Land Forfatter Kjeld Hansen
  5. ^ IUCNs rødliste
  6. ^ Artsliste. Fugle og Natur (Naturbasen ApS og Naturhistorisk Museum i Aarhus). 
  7. ^ Brunflagermus. Naturstyrelsen. 

Kilder og eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°8′30″N 10°4′20″E / 56.14167°N 10.07222°Ø / 56.14167; 10.07222