Arv

For alternative betydninger, se Arv (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Arv)

Når en person dør, vil dennes formue gå i arv. Afdøde kaldes for arvelader og den, som modtager en arvelod, kaldes for en arving. Et arveforskud ydes mens arvelader stadig er i live og modregnes i den endelige arv.

Ved dødsfaldet vil afdødes aktiver overgå til et bo, som tages under skifte. Boet skal sikre, at gæld og begravelse betales (eller sikres), førend arven fordeles.

Havde afdøde en ægtefælle eller livsarvinger (efterkommere), vil disse skulle have fordelt en tvangsarv, som udgør halvdelen af boets værdi. Resten kan arvelader disponere over ved testamente. Bestemmelserne for tvangsarv og for fordeling, hvor der ikke er lavet testamente, findes i arveloven.

Der skal udredes boafgift (tidligere arveafgift) af arven - er er en lav sats for nærtbeslægtede og en højere afgift for alle andre.

Genstandene som arves kan have forskellige betegnelser:

• Materiel arv er hvor man efter en persons død (ofte et familiemedlem) får ejendomsret over genstande fra boet.
• Finansiel arv er det samme, blot med finansielle aktiver så som værdipapirer og valuta.
• Patential arv, er hvor man arver ophavsretten på en ting, det kan være en opfindelse, et stykke litteratur, eller et software produkt.

Se også

• Broderlod