Kim Jong-il: Forskelle mellem versioner
m r2.6.5) (robot Ændrer: sh:Kim Jong-il |
m →Kim Jong-il som person: Typo fixing, replaced: tredie → tredje |
||
| Linje 91: | Linje 91: | ||
* Kims første elskerinde, Song Hye-rim, blev ikke officielt anerkendt, og det menes, at hun døde i [[Moskva]] i 2003. De fik en søn, Kim Jong-nam, i 1971, og han er Kims ældste søn. |
* Kims første elskerinde, Song Hye-rim, blev ikke officielt anerkendt, og det menes, at hun døde i [[Moskva]] i 2003. De fik en søn, Kim Jong-nam, i 1971, og han er Kims ældste søn. |
||
* Hans anden elskerinde, Ko Young-hee, overtog rollen som førstedame indtil sin død i 2004. De fik to sønner, Kim Jong-chul i 1981 og Kim Jung-un i 1984. |
* Hans anden elskerinde, Ko Young-hee, overtog rollen som førstedame indtil sin død i 2004. De fik to sønner, Kim Jong-chul i 1981 og Kim Jung-un i 1984. |
||
* Kim har siden Kos død levet sammen med sin |
* Kim har siden Kos død levet sammen med sin tredje elskerinde, Kim Ok, der havde været hans personlige sekretær siden 1980'erne. |
||
Som sin fader nærer Kim en dyb frygt for at flyve, og han har altid rejst på statsbesøg i Rusland og Kina i sit private pansrede tog. Det fortælles, at Kim på et tidspunkt rejste tværs over Rusland i tog og fik fløjet levende hummer ind hver dag, som han spiste med spisepinde af sølv {{kilde mangler|dato=Uge 5, 2010}} – som man også gjorde i den kinesiske kejsers palads, da man mente, at de kunne afsløre gift i maden. |
Som sin fader nærer Kim en dyb frygt for at flyve, og han har altid rejst på statsbesøg i Rusland og Kina i sit private pansrede tog. Det fortælles, at Kim på et tidspunkt rejste tværs over Rusland i tog og fik fløjet levende hummer ind hver dag, som han spiste med spisepinde af sølv {{kilde mangler|dato=Uge 5, 2010}} – som man også gjorde i den kinesiske kejsers palads, da man mente, at de kunne afsløre gift i maden. |
||
Versionen fra 27. jul. 2011, 00:12
 | Denne artikels neutralitet er omstridt. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Kim Jong-il 김정일 | |
|---|---|
 | |
| Formand for Den Nationale Forsvarskommission "Højeste post" siden 5. september 1998 | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 9. april 1993 | |
| Præsident | Kim Yong-nam |
| Foregående | Kim Il-sung |
| Øverstkommanderende for Koreas Folkehær | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 24. december 1991 | |
| Foregående | Kim Il-sung |
| Generalsekretær for Koreas Arbejderparti | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 8. oktober 1997 | |
| Foregående | Kim Il-sung |
| Personlige detaljer | |
| Født |
16. februar 1941 (83 år) Vyatskoye, Khabarovsk Krai, Sovjetunionen (Sovjetiske records) 16. februar 1942 (82 år) Mt. Baekdu, Japansk Korea (Nordkoreanske records) Ussuriysk, Primorskij kraj, Rusland, Vjatskoje (Khabarovsk kraj), Khabarovsk kraj, Rusland |
| Død |
17. december 2011 (70 år) Pyongyang, Nordkorea |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Kumsusan-paladset |
| Nationalitet | Nordkoreaner |
| Politisk parti | Koreas Arbejderparti |
| Ægtefæller |
Ko Yong-hui Song Hye-rim Kim Ok Kim Young-sook (1974-2011) |
| Partner |
Ko Yong-hui (1977-2004) Song Hye-rim (1968-2002) Kim Ok (2004-2011) |
| Mor | Kim Jong-suk |
| Far | Kim Il-sung |
| Uddannelsessted |
Kim Il-Sung Universitetet Maltas Universitet Mangyongdae Revolutionary School[1] |
| Religion | Ateisme |
| Underskrift |
 |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Kim Jong-il (født 16. februar 1941) er Nordkoreas leder. Han er formand for Den Nationale Forsvarskommission, øverstkommanderende for Koreas Folkehær og generalsekretær for Koreas Arbejderparti (der har haft magten siden 1948). Han efterfulgte faderen Kim Il-sung, Nordkoreas grundlægger, som døde i 1994, og han er hærchef for den fjerdestørste stående hær i verden.
Barndom
Fødsel
Nutidens nordkoreanske samfund domineres af en veludviklet personkult, der centrerer sig omkring Kim Jong-il, og som bl.a. omfatter en meget smigrende "officiel" biografi om ham. Mange af de officielle påstande om Kims liv og aktiviteter stemmer ikke overens med eksterne kilder.
Ifølge Kim Jong-ils officielle biografi blev han født på toppen af Baekdu-bjerget i det nordlige Korea kl. 6 om morgenen 16. februar 1942. Den officielle biografi siger også, at hans fødsel blev forudsagt af en svale og forkyndt af en dobbelt regnbue over bjerget og af fremkomsten af en ny stjerne på himlen. Imidlertid viser sovjetiske arkiver, at han blev født i landsbyen Vyatskoye i nærheden af Khabarovsk i 1941, hvor hans far, Kim Il-sung, anførte en sovjetisk hærafdeling, der bestod af kinesiske og koreanske folk i eksil.
Kim Jong-ils mor, Kim Jong-suk, var Kim Il-sungs første kone. I sin ungdom i Sovjetunionen var Kim Jong-il kendt under navnet Yuri Irsenovich Kim, hvor hans patronym kom fra faderens russificerede navn, Ir-sen.
Kim var blot tre år i 1945, da 2. verdenskrig sluttede, og Korea genvandt sin uafhængighed efter Japans besættelse. Faderen vendte tilbage til Pyongyang i september 1945, og i november samme år kom Kim Jong-il til landet. Familien flyttede ind i en tidligere japansk officersbolig i Pyongyang med have og svimmingpool. Kim Jong-ils bror druknede der i 1948. Kim Jong-il begyndte i skolen samme år, og i 1949 døde moderen i barselsseng.
Uddannelse
Efter al sandsynlighed fik Kim det meste af sin uddannelse i Folkerepublikken Kina, hvor hans far af sikkerhedsmæssige årsager havde sendt ham til under Koreakrigen. Ifølge den officielle biografi fik Kim sin eksamen ved Namsan-skolen i Pyongyang, der var en specialskole for børn af Arbejderpartiets embedsmænd. Han gik senere på Kim Il-sung-universitetet, hvor han tog afgangsesamen i nationaløkonomi i 1964. På det tidspunkt havde faderen, der kaldtes "Den store Leder", konsolideret sin magt over regeringen. Det siges også, at Kim lærte engelsk på Maltas universitet i de tidlige 1970'ere under sine ferier på Malta som gæst hos premierminister Dom Mintoff.
Faderen havde i mellemtiden giftet sig igen og fået endnu en søn, Kim Pyong-il (opkaldt efter Kim Jong-ils druknede bror). Det er uklart, om Kim Jong-il blev valgt frem for Kim Pyong-il, eller om Kim Puong-il nogensinde har været overvejet som efterfølger af faderen. Siden 1988 har Kim Pyong-il gjort tjeneste i en række nordkoreanske ambassader i Europa. Det menes, at Kim Il-sung sendte Kim Pyong-il til disse fjerne poster for at undgå en magtkamp mellem de to sønner.
Tidlig politisk karriere
Efter sin universitetseksamen i 1964 begyndte Kim Jong-il sin opstigen i Koreas Arbejderpartis rækker, og han blev medlem af politbureauet i 1968. I 1969 blev han udnævnt som vicedirektør i propagandaministeriet.
I 1973 blev Kim partisekretær for orgnisering af propaganda, og i 1974 blev han officielt udpeget som sin fars efterfølger. I de efterfølgende 15 år fik han flere hverv, bl.a. som kulturminister og leder af partiets aktiviteter mod Sydkorea.
Fra 1973 og frem blev Kim mere og mere synlig i Koreas Arbejderparti, og han omtaltes ofte som "partiets centrum" pga. hans stigende inflydelse på partiets daglige aktiviteter.
Da man nåede til den sjette partikongres i oktober 1980, var Kim Jong-ils kontrol med partiets aktiviteter total. Han fik vigtige poster i politbureauet, i militærkommissionen og i partisekretariatet. I 1982 opfattedes han af udenlandske observatører som tronfølger i Nordkorea.
Det var på dette tidspunkt, at Kim antog titlen "Den kære Leder", og regeringen begyndte at opbygge en personkult omkring ham efter samme mønster som faderens, "Den store Leder". Kim Jong-il blev hyppigt hyldet i medierne som "den frygtløse leder" og "revolutionens store arvtager". Han fremstod som den mest magtfulde person i Nordkorea efter faderen.
I 1991 blev Kim udnævnt til øverstbefalende for Nordkoreas væbnede styrker. Da hæren er grundlaget for magten i Nordkorea, var dette et vigtigt skridt. Tilsyneladende fik en af Kim Il-sungs mest loyale underordnede, forsvarsminister Oh Jin-wu, gennemtrumfet hærens accept af Kim Jong-il som den næste leder af Nordkorea, på trods af hans manglende militærtjeneste. Den eneste mulige kandidat til lederposten, premierminister Kim Il, blev fjernet fra posten i 1976. I 1992 bekendtgjorde Kim Il-sung offentligt, at hans søn stod i spidsen for alle indenrigspolitiske affærer i Nordkorea.
Ifølge afhopperen Hwang Jang-yop blev det nordkoreanske system endnu mere centraliseret og autokratisk under Kim Jong-il, end det havde været under faderen. Selvom Kim Jong-il krævede, at hans ministre var loyale, så søgte han ikke desto mindre deres råd og vejledning i sine beslutninger; Kim Jong-il kræver absolut lydighed og enighed og opfatter enhver afvigelse fra hans tankemåde som et tegn på illoyalitet. Ifølge Hwang styrer Kim Jong-il personligt selv små detaljer, så som størrelsen af partisekretærers huse og leveringen af gaver til sine underordnede.
I 1980'erne oplevede Nordkorea en kraftig økonomisk stagnation. Kim Il-sungs juche-politik (der kan oversættes til selvtillid eller selvforsyning) afskar landet fra stort set al handel med omverdenen, selv med traditionelle handelspartnere som Sovjetunionen og Kina.
Sydkorea beskyldte Kim for at stå bag bombeangrebet i 1983 i Rangoon, Burma (nu Yangon, Myanmar, som dræbte 17 besøgende sydkoreanske embedsmænd, inkl. fire regeringsmedlemmer, og et andet i 1987, som dræbte alle 115 ombordværende på Korean Air Flight 858. En nordkoreansk agent, Kim Hyon Hui, tilstod at have anbragt en bombe om bord på flyet og hævdede, at det havde været på Kim Jong-ils personlige ordre.
Nordkoreas leder
Præsident Kim Il-sung døde af hjertestop i 1994 i en alder af 82. Han blev ikke erstattet som præsident men betegnet som "Præsident til evig tid". Præsidentembedet blev afskaffet i ærbødighed overfor Kim Il-sung, og Kim Jong-il fik i 1997 officielt titlen som generalsekretær for Koreas Arbejderparti og formand for Den Nationale Forsvarskommission. I 1998 blev hans embede i Forsvarskommissionen udråbt til det højeste statsembede, så Kim kan opfattes som Koreas statsoverhoved fra det tidspunkt. Da Kim ikke er præsident, er han ikke forpligtet til at holde valg for at stadfæste sin legitimitet, hvilket han heller ikke har gjort.
Økonomi
Nordkoreas statsstyrede økonomi var i store vanskeligheder op gennem 1990'erne, primært fordi landet mistede sine handelsaftaler med det tidligere USSR og pga. det anstrengte forhold til Kina i kølvandet på dette lands normalisering af relationerne til Sydkorea. Desuden oplevede Nordkorea voldsomme oversvømmelser i 1995 og 1996 efterfulgt af flere års kraftig tørke. Dette førte sammen med kun 18 % opdyrket jord og manglende mulighed for at importere varer for at opretholde industrien til en enorm hungersnød og efterlod Nordkorea i økonomiske ruiner. Stillet over for et land i forfald indførte Kim en "militæret først"-politik for at styrke landet og regimet. På det nationale plan har denne politik ført til en positiv vækstrate siden 1996, og indførslen af en socialistisk markedsøkonomi i 2002 har holdt landet oppe trods den fortsatte fødevareafhængighed af udlandet.
Som en følge af 1990'ernes katastrofer begyndte regeringen at acceptere en vis form for tuskhandel og almindelig handel. I 2002 erklærede Kim Jong-il, at pengesystemet skulle være i stand til at måle alle varers værdi. Disse økonomiske reformer afspejler lignende tiltag, som Deng Xiaoping foretog i Kina i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Under et af sine sjældne besøg i 2006 udtrykte Kim beundring for Kinas hurtige økonomiske fremgang.
Relationer til udlandet
I 1998 indførte den sydkoreanske præsident Kim Dae-jung sin "Solskins-politik" for at forbedre forholdet til Nordkorea og give sydkoreanske virksomheder mulighed for at påbegynde projekter i Nordkorea. Kim Jong-il bekendtgjorde planer om at importere og udvikle nye teknologier for at fremme Nordkoreas spæde software-industri. Som et resultat heraf blev Kaesong Industripark bygget i 2003 lige nord for grænsen mellem de to Korea'er, hvor det var meningen, at 250 sydkoreanske virksomheder skulle beskæftige 100.000 nordkoreanere. Men i marts 2007 var der kun 21 virksomheder og 12.000 medarbejdere.
I 1994 underskrev Nordkorea og USA en aftale, der skulle fastfryse og i sidste ende afvikle Nordkoreas atomvåbenprogram til gengæld for hjælp til at bygge to atomkraftværker. I 2002 indrømmede Kim Jong-ils regering at have fremstillet kernevåben siden aftalen i 1994. Regimet argumenterede med, at den hemmelige produktion havde været nødvendig af sikkerhedshensyn – man henviste til tilstedeværelsen af amerikanske kernevåben i Sydkorea og det nye anspændte forhold til USA under præsident George W. Bush. I oktober 2006 meddelte Nordkorea, at man med succes havde foretaget en underjordisk atomprøvesprængning.
Interne politiske forhold
Nordkorea er tavs mht. en efterfølger til Kim Jong-il. Sydkoreanske medier har været inde på, at det bliver Kims søn, Kim Jong-chul. Andre eksperter mener dog, at det bliver en uden for familie. Man havde tidligere troet, at Kims ældste søn, Kim Jong-nam, skulle efterfølge faderen, men han faldt tilsyneladende i unåde efter at være blevet arresteret i en lufthavn i Japan i 2001 med et falsk pas.
Kritik
Kim Jong-il er med jævne mellemrum blevet kritiseret af verdenssamfundet for at krænke menneskerettighederne og for fremstillingen at kernevåben i strid med landets forpligtelser iht. Traktaten om ikke-spredning af kernevåben og hans egen forpligtelse til at holde den Koreanske Halvø atomvåbenfri. Der går myter om et fængsel kaldet "Lejr 22" som skulle være Nordkoreas største fængsel, hvor op mod 50.000 mennesker siges at være internerede for politiske "forbrydelser" [2]. Der har været rapporter om vagternes grove overtrædelser af menneskerettighederne, bl.a. mord på spædbørn født af de indsatte [2].
Der går ligeledes rygter i Vesten om at Kim Jong-il har landets bedste vinkælder med plads til 10.000 flasker [3] og han ynder dyr mad som f.eks. hummer og kaviar [4] . Det siges, at hans årlige udgifter til Hennessy cognac beløber sig til hvad der svarer til over 4.3 mill. kroner – til sammenligning er gennemsnitslønnen i Nordkorea ca. 5.000 kroner om året [5].
Kim Jong-il som person
Der findes ingen officielle oplysninger om Kim Jong-ils ægteskabelige forhold, men det menes, at han har været officielt gift én gang og har haft tre elskerinder.
- Kim giftede sig efter pres fra faderen med sin første kone, Kim Young-suk, som var datter af en højtstående militærmand. De har ikke haft noget med hinanden at gøre i adskillige år. Kim har en datter fra dette ægteskab, Kim Sul-song, født i 1974.
- Kims første elskerinde, Song Hye-rim, blev ikke officielt anerkendt, og det menes, at hun døde i Moskva i 2003. De fik en søn, Kim Jong-nam, i 1971, og han er Kims ældste søn.
- Hans anden elskerinde, Ko Young-hee, overtog rollen som førstedame indtil sin død i 2004. De fik to sønner, Kim Jong-chul i 1981 og Kim Jung-un i 1984.
- Kim har siden Kos død levet sammen med sin tredje elskerinde, Kim Ok, der havde været hans personlige sekretær siden 1980'erne.
Som sin fader nærer Kim en dyb frygt for at flyve, og han har altid rejst på statsbesøg i Rusland og Kina i sit private pansrede tog. Det fortælles, at Kim på et tidspunkt rejste tværs over Rusland i tog og fik fløjet levende hummer ind hver dag, som han spiste med spisepinde af sølv [kilde mangler] – som man også gjorde i den kinesiske kejsers palads, da man mente, at de kunne afsløre gift i maden.
Kim siges at ynde luksusbiler og er kendt for at køre væddeløb i sine biler ved sine paladser [kilde mangler]. Kim har brugt 1 milliard kroner på at importere 200 nye Mercedes Benz S500 biler og derved forøget Nordkoreas flåde på 7.000 Mercedes-biler [kilde mangler]. Han kan også godt lide Cadillac, Volkswagen, Toyota og Audi [kilde mangler]. Det siges, at Kim er en stor filmfan og har en samling på over 20.000 videobånd [kilde mangler]. Hans favoritter siges at være splatter- og actionfilm og alle film med Elizabeth Taylor, samt actionfilm fra Hong Kong. Han har desuden skrevet en bog om filmkunst. I 1978 blev den sydkoreanske filminstruktør Shin Sang-ok og hans hustru, skuespilleren Choe Eun-hui efter ordre fra Kim bortført til Nordkorea, hvor de skulle hjælpe med at opbygge en nordkoreansk filmindustri. Han var i 2006 involveret i produktionen af den juche-baserede film En studines dagbog, der handler om livet for en pige, hvis forældre er forskere – og det koreanske pressebureau fortalte, at Kim "forbedrede manuskriptet og ledede produktionen."
Kim kan angiveligt godt lide basketball, ligesom han tilsyneladende også spiller golf. De nordkoreanske medier fortæller, at Kim som regel har tre eller fire "hole-in-one" pr. spil [kilde mangler]. Kims officielle biografi fortæller også, at Kim har komponeret seks operaer, og at han kan lide at instruere store musicals. Og Kim omtaler sig selv som internet-ekspert [kilde mangler].
Kilder
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b Revealed: the gas chamber horror of North Korea's gulag | World news | The Observer
- ^ North Korea leader Kim set to bear cost of nuclear weapons decision | Irish Examiner
- ^ Verdens mest sindssyge diktator - Mmm.dk
- ^ CNN.com - North Korean leader loves Hennessey, Bond movies - Jan. 8, 2003
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |