Frants Henningsen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Robot: Tilføjer kategorien Personer i Dansk Biografisk Leksikon; kosmetiske ændringer
mNo edit summary
Linje 29: Linje 29:


[[en:Frants Henningsen]]
[[en:Frants Henningsen]]
[[kl:Frants Henningsen]]

Versionen fra 9. okt. 2011, 16:38

Frants Henningsen, februar 1908
Foto: Peter Elfelt

Frants Peter Diderik Henningsen (22. juni 1850 i København20. marts 1908 sammesteds) var en dansk maler, illustrator og professor. Han var bror til Erik Henningsen.

Henningsen kom efter 1869 at have taget studentereksamen ved BorgerdydskolenChristianshavn ind på C.V. Nielsens tegneskole og derefter Kunstakademiet, hvorfra han fik afgangsbevis i 1875 og 1883 udstillingsmedaljen. Allerede i 1874 udstillede Frants Henningsen sit første arbejde, et portræt af kgl. skuespillerinde Julie Sødring, og har fra dette tidspunkt været repræsenteret på så godt som alle Forårsudstillinger. Han udmærker sig navnlig ved dygtig og grundig tegning, samvittighedsfuld og omhyggelig gennemførelse og har lagt usædvanlig begavelse for dagen på de forskelligste områder som portrætmaler, genremaler, dyrmaler, landskabsmaler og illustrator. 1875 fik han afgangsbevis og rejste samme år. med akademistipendier til Tyskland. 1877—78 opholdt han sig i Frankrig, hvor han i Paris søgte Bonnats skole, og hvorfra han foråret 1878 foretog en rejse til Spanien sammen med P.S. Krøyer, Frans Schwartz og Julius Lange.

Blandt hans mange arbejder må særlig fremhæves Pløjescene i Oktober (1879), En Skytte med sin Hest og sine Hunde (1880), En Begravelse (1883, tilhører Statens Museum for Kunst), En Dreng, der tegner for sin lille Søster (1884), Sommerlandskab med legende Børn fra Hornbæk Strand (1885), Forladt og En Sædemand (1888) foruden en lang række større og mindre portrætter af kong Christian 9., grev S. Danneskiold, baronesse Reedtz-Thott, brødrene Reitzel o. fl. Kunstneren har ved regeringsjubilæet i 1889 og igen ved kongeparrets guldbryllupsfest i 1892 vist sit talent til at operere med store masser, først i akvarellen forestillende deputationerne ved regeringsjubilæet, derefter i Garden trækker op paa Amalienborg, et figurrigt arbejde med portrætter af mange bekendte personligheder. Frants Henningsens Kunst kan have et vist akademisk præg; han mangler kraft i farven og kan derfor undertiden blive tungsindig og sort, men hans gode, solide egenskaber, navnlig i tegningen, fornægte sig aldrig og hævde ham en smuk plads i vor kunsthistorie. Efter Carl Blochs død blev Frants Henningsen hans efterfølger som professor ved Kunstakademiet 1890. Han ægtede i november 1880 Thora Vermehren (født 26. december 1859), datter af professor ved Akademiet Frederik Vermehren.

Han blev 1887 medlem af Akademiraadet, 1890 af Akademiets plenarforsamling. 1892 blev Henningsen Ridder af Dannebrog 1892, 1904 Dannebrogsmand.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 7. bind, side 352, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Eksterne henvisninger