Kassettebånd: Forskelle mellem versioner
m r2.7.1) (Robot ændrer hu:Compact Cassette |
m r2.7.1) (Robot ændrer ar:شريط سمعي |
||
Linje 17: | Linje 17: | ||
{{Link GA|zh}} |
{{Link GA|zh}} |
||
[[ar: |
[[ar:شريط سمعي]] |
||
[[bg:Аудиокасета]] |
[[bg:Аудиокасета]] |
||
[[bm:Kaseti]] |
[[bm:Kaseti]] |
Versionen fra 18. feb. 2012, 02:38
Kassettebånd (engelsk: Compact Cassette) er et lagringsmedie specielt beregnet til lyd, fx tale og musik.
Kassettebåndets historie og udbredelse
Kassettebånd blev introduceret i 1963 af den hollandske elektronikvirksomhed Philips. Til at begynde med fandtes et konkurrerende system fra Grundig, hvor kassetterne var lidt større. Efter få år var systemet fra Philips altdominerende. I 1965 begyndte masseproduktionen. I løbet af 1970'erne blev kassettebåndet yderst populært. En række store firmaer producerede kassettebånd. De mest kendte bånd-fabrikanter på den tid var: Agfa, Ampex, BASF, Fuji, Hitachi, Irish, Maxell, Philips, Scotch, Sony og TDK. Kassettebånd bruges nu kun i begrænset omfang. I stedet lagres musik typisk på cd, computere eller MP3-afspillere. Kassettebånd fremstilles dog stadig af bl.a. Sony, men siden 2003 har pladeselskaberne ikke udgivet nye albums på kassette.
Tekniske bemærkninger
Der findes fire slags kassettebånd: Ferro, Chrome, Ferro-Chrome og Metal. De to sidstnævnte er nærmest forsvundet fra markedet, fordi de var dyre (tilgengæld var lydkvaliteten bedre end med de normale ferro-bånd). Kassettebåndets størrelse er ca. 10 cm * 6 cm. Båndet optages/afspilles med hastigheden 4,75 cm/s. Dette er langsommere end spolebånd, som typisk afspilles med 9,5 cm/s eller 19 cm/s (eller endnu højere hastighed). Derfor kan man opnå bedre lydkvalitet ved at optage på spolebånd i stedet for kassettebånd. Se også kassettebåndoptager og båndoptager.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |