Valakiet

Billede af Rumænien med Valakiet (Țara Românească) i gul farve.

Valakiet er et historisk område og tidligere fyrstendømme i det moderne Rumænien. Rumænerne selv kalder området Țara Româneascǎ og det inddeles i Oltenien til vest og Muntenien til øst af floden Olt.

Geografi

Valakiet består af en stor og frugtig slette, begrænset af de Transsylvanske Alper nordpå og Donau sydpå. Der var en vigtig korneksportindustri indtil 20. århundrede. Rumæniens oliefelter findes i de østlige distrikter omkring Ploiești.

Historie

Fyrstendømmet opstod i Middelalderen og var behersket af fyrster af ungarsk afstamning. Det blev underkastet det Osmanniske rige i 15. århundrede, men bevarede nogen autonomi under skiftende prinser udnævnt af tyrkerne. Senere blev grækere fra Phanar-distriktet i Konstantinopel – phanarioterne – udnævnt fyrster.

Vigtige fyrster af Valakiet:

• Mircea den Ældre (1386-1418)
• Vlad 2. Dracul (1436-42, 1442-47)
• Vlad Dracula, modelellen for Grev Dracula (1448, 1456-62, 1476)
• Michael den Tapre (1593-1600)
• Mattei Basarab (1634-52)
• Constantin Brâncoveanu (1689-1714)
• Constantin Mavrocordat (1730, 1731-33, 1735-41, 1744-48, 1756-58, 1761-63)
• Barbu Ştirbey (1848-53, 1854-56)

I 1859 blev Alexandru Ioan Cuza udråbt fyrst af både Valakiet og Moldavien. I 1862 forenes de to fyrstendømme for at danne Rumænien.

Andet

Det officielle rumænske sprog har udviklet sig fra Valakiets dialekt.

Ordet Vlach – "vallak" – der giver navnet til Valakiet bruges også for andre rumænsk-talende befolkninger på Balkanhalvøen, der ofte er hyrder og kvægdrivere. Derfor er ordet vallak blevet en betegnelse for kastrerede heste der tidligere eksporteredes til Tyskland og Nordeuropa.

Se også

• Moldavien
• Rumænien