Vandmand: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 31.25.18.88 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig}} |
{{harflertydig}} |
||
{{taxobox2 |
{{taxobox2 |
||
| navn = |
| navn = Vandmand |
||
| farve = pink |
| farve = pink |
||
| billede = Qualle Ohrenqualle 2006-01-01 215.jpg |
| billede = Qualle Ohrenqualle 2006-01-01 215.jpg |
||
| billedbredde = 250px |
| billedbredde = 250px |
||
| billedtekst = Vandmand, januar 2006.<br>Foto: [[:de:Benutzer:BS Thurner Hof|BS Thurner Hof]] |
| billedtekst = Vandmand, januar 2006.<br>Foto: [[:de:Benutzer:BS Thurner Hof|BS Thurner Hof]] |
||
| rige = |
| rige = Animalia ([[Dyr]]) |
||
| række = Cnidaria ([[Nældecelledyr]]) |
| række = Cnidaria ([[Nældecelledyr]]) |
||
| klasse = |
| klasse = Scyphozoa ([[Store gopler]]) |
||
| orden = Semaeostomeae |
| orden = Semaeostomeae |
||
| familie = |
| familie = Ulmaridae |
||
| slægt = Aurelia |
| slægt = Aurelia |
||
| art = aurita |
| art = aurita |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
| binomial_autoritet = [[Carolus Linnaeus|Linnaeus]] 1758 |
| binomial_autoritet = [[Carolus Linnaeus|Linnaeus]] 1758 |
||
}} |
}} |
||
når det er koldt er dens pik to cencimeter men når det er varmt så vokser den tre meter. fucking pik;) |
|||
'''Vandmanden''' (''Aurelia aurita'') hedder også ''Øre-gople'' eller ''almindelig gople'' og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor. Den findes langs [[Danmark]]s kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optræde i stort antal. |
'''Vandmanden''' (''Aurelia aurita'') hedder også ''Øre-gople'' eller ''almindelig gople'' og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor. Den findes langs [[Danmark]]s kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optræde i stort antal. |
||
Linje 24: | Linje 23: | ||
Vandmanden lever på steder med dybt vand og ikke for hård brænding. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant. |
Vandmanden lever på steder med dybt vand og ikke for hård brænding. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant. |
||
Vandmand er en [[gople]], der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand. Dog kan fisk godt finde på at spise vandmandens fire halvrunde kønsorganer, da de kan have et større indhold af næring. |
|||
en vandmand kan have en mega stor pik som lugter af ost |
|||
== Kilder/Henvisninger == |
== Kilder/Henvisninger == |
Versionen fra 12. mar. 2012, 10:28
- For alternative betydninger, se Vandmand (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vandmand)
Vandmand | |
---|---|
Vandmand, januar 2006. Foto: BS Thurner Hof | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Cnidaria (Nældecelledyr) |
Klasse | Scyphozoa (Store gopler) |
Orden | Semaeostomeae |
Familie | Ulmaridae |
Slægt | Aurelia |
Art | aurita |
Videnskabeligt artsnavn | |
Aurelia aurita Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Vandmanden (Aurelia aurita) hedder også Øre-gople eller almindelig gople og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor. Den findes langs Danmarks kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optræde i stort antal.
Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille planula-larve, der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten eller et andet fast underlag og her udvikler sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd (kaldet ephyra), som udvikler sig til de vandmænd, vi normalt ser. Larven, som bliver til en polyp, er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever på steder med dybt vand og ikke for hård brænding. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant.
Vandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand. Dog kan fisk godt finde på at spise vandmandens fire halvrunde kønsorganer, da de kan have et større indhold af næring.