Varslingssirene: Forskelle mellem versioner
Kornum (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kornum (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
I [[Danmark]] aktiveres sirenevarsling af [[Danmarks politi|Politiet]] - typisk på foranledning af et [[Redningsberedskabet|redningsberedskab]] - men drives og vedligeholdes i øvrigt af [[Beredskabsstyrelsen]]. Normalt træffes afgørelsen, om varsling af Politiets vagthavende og en indsatsleder fra Beredskabet. Politiet kan dog sagtens aktivere varsling, hvis dette skønnes nødvendigt uden beredskabets medbestemmelse. Officielt hører varslingsansvaret under de lokale Politidirektører. |
I [[Danmark]] aktiveres sirenevarsling af [[Danmarks politi|Politiet]] - typisk på foranledning af et [[Redningsberedskabet|redningsberedskab]] - men drives og vedligeholdes i øvrigt af [[Beredskabsstyrelsen]]. Normalt træffes afgørelsen, om varsling af Politiets vagthavende og en indsatsleder fra Beredskabet. Politiet kan dog sagtens aktivere varsling, hvis dette skønnes nødvendigt uden beredskabets medbestemmelse. Officielt hører varslingsansvaret under de lokale Politidirektører. |
||
De nuværende sirener i Danmark er elektroniske og afprøves hver nat uden lyd for at sikre funktionaliteten, men afprøves med lyd én gang om året, den første [[onsdag]] i [[maj]] kl. 12:00 for at sikre, at befolkningen ikke glemmer signalerne og deres betydning. |
De nuværende sirener i Danmark er elektroniske og afprøves hver nat uden lyd for at sikre funktionaliteten, men afprøves med lyd én gang om året, den første [[onsdag]] i [[maj]] kl. 12:00 for at sikre, at befolkningen ikke glemmer signalerne og deres betydning. Indtil [[24. november]] [[1993]] var der afprøvning med lyd én gang om ugen. Det var fordi de tidligere generationer af sirener var mekaniske og derfor kun kunne afprøves med lyd. Dette skete lørdag kl. 12.00 fra juni 1951 til april 1967 hvorefter afprøvningen skete hver onsdag klokken 12.00. Afprøvningen den første onsdag i maj sker ved, at der kl. 12.00 og 12.04 udsendes alarmsignalet "fare"/gå indendøre. Derpå udsendes afblæsningssignal kl. 12.08.<ref>[http://brs.dk/beredskab/sirener/oftestillede/Pages/oftestillede.aspx Beredskabsstyrelsens FAQ om varsling]</ref> |
||
Den 1. maj 2010 var der 1.078 sirener fordelt over hele Danmark. Sirenerne opsættes i byer med over 1.000 indbyggere. Onsdag den 5. maj 2010 blev der kun udsendt to signaler (gå indendøre og tænd for radio/tv, samt faren forbi), da centralcomputeren der aktiverer sirenerne hos Østjyllands Politi i Århus gik ned. Systemet er senere blevet kritiseret for, at være for følsomt overfor nedbrud, under henvisning til at dette benytter Windows (det gamle system benyttede MS-DOS). Desuden kan sirenerne i byer i den modsatte del af Danmark styres fra Beredskabets kommdandocentraler der ligger underjordiske bunkere. |
Den 1. maj 2010 var der 1.078 sirener fordelt over hele Danmark. Sirenerne opsættes i byer med over 1.000 indbyggere. Onsdag den 5. maj 2010 blev der kun udsendt to signaler (gå indendøre og tænd for radio/tv, samt faren forbi), da centralcomputeren der aktiverer sirenerne hos Østjyllands Politi i Århus gik ned. Systemet er senere blevet kritiseret for, at være for følsomt overfor nedbrud, under henvisning til at dette benytter Windows (det gamle system benyttede MS-DOS). Desuden kan sirenerne i byer i den modsatte del af Danmark styres fra Beredskabets kommdandocentraler der ligger underjordiske bunkere. |
||
Versionen fra 2. maj 2012, 12:35
 |
Varslingssirene
Lyden af en varslingssirene (Signalet ”Gå inden døre”)
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Varslingssirener er sirener, der lyder i tilfælde af krig, større ulykker, katastrofer eller terrorisme. De har til formål at advare befolkningen om, at der er opstået en farlig situation og man bør søge ly og opsøge information fra myndighederne.
Tidligere blev de kaldt for luftalarmer og skulle advare om f.eks. et luftangreb - dvs. fra flyvemaskiner.
I Danmark aktiveres sirenevarsling af Politiet - typisk på foranledning af et redningsberedskab - men drives og vedligeholdes i øvrigt af Beredskabsstyrelsen. Normalt træffes afgørelsen, om varsling af Politiets vagthavende og en indsatsleder fra Beredskabet. Politiet kan dog sagtens aktivere varsling, hvis dette skønnes nødvendigt uden beredskabets medbestemmelse. Officielt hører varslingsansvaret under de lokale Politidirektører.
De nuværende sirener i Danmark er elektroniske og afprøves hver nat uden lyd for at sikre funktionaliteten, men afprøves med lyd én gang om året, den første onsdag i maj kl. 12:00 for at sikre, at befolkningen ikke glemmer signalerne og deres betydning. Indtil 24. november 1993 var der afprøvning med lyd én gang om ugen. Det var fordi de tidligere generationer af sirener var mekaniske og derfor kun kunne afprøves med lyd. Dette skete lørdag kl. 12.00 fra juni 1951 til april 1967 hvorefter afprøvningen skete hver onsdag klokken 12.00. Afprøvningen den første onsdag i maj sker ved, at der kl. 12.00 og 12.04 udsendes alarmsignalet "fare"/gå indendøre. Derpå udsendes afblæsningssignal kl. 12.08.[1]
Den 1. maj 2010 var der 1.078 sirener fordelt over hele Danmark. Sirenerne opsættes i byer med over 1.000 indbyggere. Onsdag den 5. maj 2010 blev der kun udsendt to signaler (gå indendøre og tænd for radio/tv, samt faren forbi), da centralcomputeren der aktiverer sirenerne hos Østjyllands Politi i Århus gik ned. Systemet er senere blevet kritiseret for, at være for følsomt overfor nedbrud, under henvisning til at dette benytter Windows (det gamle system benyttede MS-DOS). Desuden kan sirenerne i byer i den modsatte del af Danmark styres fra Beredskabets kommdandocentraler der ligger underjordiske bunkere.
I Danmark kender de fleste i dag kun signalerne "gå indendøre"/fare og "faren forbi"/afblæsning af alarm. Der findes dog imidlertid to signaler der ikke er blevet udsendt endnu, da disse ikke bruges i fredstid. Det drejer sig om signalerne "gastæt beskyttelse" og "bedst mulig beskyttelse". Disse afprøves ikke og man kan heller ikke høre dem demonstreret på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Selve signalet:
Sirenernes signaler er designet af lydspecialistfirmaet DELTA med særligt fokus på psykoakustik. Her er der særligt lagt vægt på, at sirenesignalerne skal 1) skabe opmærksom og ikke glemmes, samt 2) kunne høres og opfattes som en advarsel. Signalerne er designet til, at kunne høres indendøre og over meget lange afstande.
Når første signal lyder skal man gå indendøre, lukke og slukke for ventilation, døre og vinduer samt tænde for radio eller TV og lytte til/se DR1, TV2 eller DR P3 så man kan modtage meldinger og information fra Beredskabet, eller Staten.
Hvis man ønsker at høre sirenerne når de afprøves er det VIGTIGT, at man ikke opholder sig på tage, i etagebygninger eller lignende uden høreværn da sikkerhedsafstanden i lige linje er minimum 40 meter. Overholdes denne ikke vil man pådrage sig permanente høreskader. Lige under sirenen eller på jorden i øvrigt er der ingen fare for høreskader, da sirenerne er designet til, at tage forbehold for personer på jorden.
Der forefindes pt. 4 signaler - "indendørs beskyttelse", "gastæt beskyttelse", "bedst mulige beskyttelse", samt "faren forbi".
Referencer
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om beredskabet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |