Vilhelm Østergaard

Vilhelm (født Wilhelm) Østergaard (16. januar 1852 i København - 10. november 1928) var en dansk forfatter og titulær professor 1899.

Østergaard var "uægte barn" af kammerherre, greve Adam Gotlob Moltke (1792-1868) og voksede op hos sin mor Vilhelmine Østergaard (1825-82) på Nørrevold i København. Ved faderens død ændredes moderens økomomiske situation sig så brat at han måtte opgive at tage studentereksamen. Fra 1868 til 1870 år var han ansat som protokolfører på Assistenshuset, men slugte i sin fritid al den litteratur han kunne overkomme.

I 1870 blev han ekstrakorrektør ved Dagstelegrafen, og da J.C. Ferslew i 1876 sendte ham som korrespondent til verdensudstillingen i Philadelphia opgav han embedsbanen og blev journalist. Han var derefter i en årrække knyttet som æstetisk journalistisk medarbejder og skrev fortrinsvis som litteratur- og teateranmelder ved "Nationaltidende" (1876-1878) og senere "Dagens Nyheder" (1882-1891) og "Berlingske Tidende" (1896-1901).

1882-1883 var han redaktør af N. C. Roms "Familievennen" (efter Frederik Winkel Horn), 1896-1897 af "Nordstjernen", 1891-1892 direktør for Casino (sammen med skuespilleren Frederik Adolf Cetti og Theodor Andersen). I 1894 fik han Det anckerske Legat og foretog en studierejse til Italien.

I kraft af sit fortælletalent nåede Østergaard anerkendelse som folkelig forfatter og havde en betydelig litterær virksomhed. Debuten var i 1870 i Nyt Aftenblad, En Roman fra Krigen, med enkelte smådigte som dog tidligere havde trykts. I 1879 debuterede han i bogform med novellesamlingen (Fra ulige Steder), og han har senere fortsat med at beskrive hverdagens liv.

Sin litterære anerkendelse har han dog vundet med sine historiske romaner og skildringer (Danske Sagn og Historier, 1—2 (1891—1993), Danmarks Vovehals (1894), Tyge Brahe (1895). Men har også arbejdet som dramatisk forfatter og bearbejder, særlig af folkeskuespil. 1897—1901 redigerede han det nationale værk Vort Folk i det 19. Aarhundrede, og fra 1899 Gyldendals Bibliotek, med i alt 175 bind danske klassikere, en Danmarks litteraturhistorie i nyere Tid.

Den betydeligste litterære indsats har Østergaard dog gjort med sine romaner (Det gamle Land, Den Førstefødte, C. M. Arndt, Magister Stefanus, Via Dolorosa), som han fra 1903—1920 udsendte under pseudonymen Homo Sum. Han udsendte i november 1928 sin sidste roman den delvis selvbiografiske Hjob og hans Venner. Kort efter afgik han ved døden.

Sammen med Sophus Bauditz, skuespillerne Olaf Poulsen og Elith Reumert udfoldede Østergaard sig i den uformelle klub Evoë (ubekymret livslyst).

Østergaard blev 1878 gift med den i Slesvig fødte Elise Frederikke Theodore Locher (1855-1937).

Litterære arbejder

• Fra ulige Steder (1879)
• Paa Vandring; Et Ægteskabs Historie; Folkelivsbilleder (1881-87)
• Danske Sagn og Historier (1892-93)
• Niels Ribes Eventyr (1893)
• Danmarks Vovehals (1894)
• Tyge Brahe (1895)
• Med Trækfuglene (1896)
• Jule-bogen (1898)
• Høsttid (1904)
• Dansk Litteraturhistorie (1907)
• Hjob og hans Venner (1928)

Skuespil

• Landsoldaten (1886)
• Den 2.April (1887)
• Andersens Æventyr (1909)

Kilder

• Østergaard, Vilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
• Vilhelm Østergaard | Gyldendal - Den Store Danske