Lötschberg-Basistunnelen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m r2.7.2) (Robot ændrer zh:勒奇山基底隧道
Linje 68: Linje 68:
[[rm:Tunnel da basa dal Lötschberg]]
[[rm:Tunnel da basa dal Lötschberg]]
[[sv:Lötschberg-bastunneln]]
[[sv:Lötschberg-bastunneln]]
[[zh:勒奇山隧道]]
[[zh:勒奇山基底隧道]]

Versionen fra 30. okt. 2012, 10:20

Den vestlige del af AlpTransit-projektet. Gul linje til venstre: den nye Lötschberg-Basistunnel; Gul linje til højre herfor: den gamle Lötschbergtunnel; Gul linje længst til højre: den hundrede år gamle Simplon-jernbanetunnel. Røde linjer viser de eksisterende hovedspor.
Sydportalen nær Raron.

Lötschberg-Basistunnelen er en 34,6 km. lang tunnel på Bern-Lötschberg-Simplon-jernbanen, som skærer sig gennem alperne, cirka 400 meter under den eksisterende Lötschbergtunnel. Den er verdens længste tunnel på land og kan tage både passager- og standard-godstog (op til 4000 ton) og løber mellem Frutigen i kanton Bern og Raron i kanton Valais. Gennembruddet skete i april 2005, og konstruktionen var færdig i 2006. Åbningsceremonien fandt sted fredag den 15. juni 2007.[1][2] Kørsel i fuld skala begyndte den 9. december 2007.[3]

Nordportalen i Frutigen.

Projektet

Hensigten var at lette trykket på de schweiziske veje ved at give mulighed for, at et stort antal lastbiler og trailere kan læsses på tog i Tyskland, passere gennem Schweiz på skinner og blive læsset af i Italien. Den skærer også rejsetiden ned for tyske turister på vej mod de schweiziske ski-områder og placerer Valais inden for pendlerafstand af Bern på grund af reduktionen af rejsetiden på 50%. De totale omkostninger var pr. 31. december 2006 4,3 mia. Schweizerfranc, ca. 20 mia. danske kr. Sammen med Gotthard-Basistunnelen er dette et led i AlpTransit-initiativet.

Konstruktion

Tunnelen består af 2 enkeltsporsudboringer side om side fra portal til portal, forbundet for hver 300 meter med mindre tværrør, således at den anden tunnel kan bruges til nødudgang.[4]

Kapacitet

Det er planen at lade 110 tog dagligt køre gennem den nye basistunnel, og 66 gennem den gamle bjergtunnel. Af de 110 tog som vil passere gennem basistunnelen, vil 30 være passagertog, og 80 vil være godstog, inklusive intermodal godstransport såvel som tunge godstog med en maksimumvægt på 4000 tons og en maksimal længde på 1500 meter, som for tiden er ude af stand til at anvende det eksisterende bjergspor.

Eftersom der er 21 km på et enkelt spor uden mulighed for frakørsel, vil ethvert tog, som er mere end 7 minutter forsinket blive sendt op ad den gamle linje, hvad enten det er et gods- eller et passagertog, hvilket vil føre til yderligere forsinkelser, eller det vil blive nødt til at vente til det næste hul i køreplanen for basistunnelen.

Projektet omfatter bygningen af disse broer over Rhône-floden.

Kørehastigheder

  • Regulære godstog: 100 km/t
  • Kvalificerede godstog: 160 km/t
  • Passagertog: 200 km/t
  • passagertog med krængeteknik : 250 km/t

Se også

Noter

  1. ^ "Swiss Open World's Longest Land Tunnel". Washington Post. 2007-06-15. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  2. ^ "Huge Swiss tunnel opens in Alps". BBC. 2007-06-15. Hentet 2007-06-19. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp); Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  3. ^ TSR Journal 15/06/2007, édition du 19h30
  4. ^ TSR "Gotthard: From Dream to Nightmare" "Temps Present" 24 May 2007

Eksterne kilder

Flott durch die Schweizer Alpen – Frankfurt Allgemeine Zeitung 15. juni 2007