Slaget ved Little Bighorn: Forskelle mellem versioner
RibotBOT (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer la:Proelium ad Magnum Cornu Minus til la:Proelium apud Little Bighorn |
No edit summary |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
'''Slaget ved Little Bighorn''' var et militært slag der fandt sted en søndag den [[25. juni]] [[1876]]. |
'''Slaget ved Little Bighorn''' var et militært slag der fandt sted en søndag den [[25. juni]] [[1876]]. |
||
Oberstløjtnant [[George Armstrong Custer]] og 264 soldater fra [[USA]]'s 7. kavaleri faldt i slaget i kamp mod [[sioux]]-folket ([[Lakota]]-stammen samt deres allierede, herunder [[Cheyenne (indfødte amerikanere)|Cheyenne]]-stammen). Custer, den langhårede og lyshårede ''Boy General'', som aldrig havde tabt et slag, delte sine tropper i tre bataljoner under ledelse af en major og to kaptajner. Custer selv anførte fem kompagnier (i alt ca. 220 mand), da de rettede et overraskelsesangreb på lejren. Men den var lige så |
Oberstløjtnant [[George Armstrong Custer]] og 264 soldater fra [[USA]]'s 7. kavaleri faldt i slaget i kamp mod [[sioux]]-folket ([[Lakota]]-stammen samt deres allierede, herunder [[Cheyenne (indfødte amerikanere)|Cheyenne]]-stammen). Custer, den langhårede og lyshårede ''Boy General'', som aldrig havde tabt et slag, delte sine tropper i tre bataljoner under ledelse af en major og to kaptajner. Custer selv anførte fem kompagnier (i alt ca. 220 mand), da de rettede et overraskelsesangreb på lejren. Men den var lige så sgtor, som spejderne havde fortalt Custer, som desuden ikke vidste, at indianerne en uge forinden i [[Slaget ved Rosebud]] havde tvunget en stor hærafdeling på over 1.000 mand ledet af General Crook på tilbagetog. |
||
I løbet af kort tid var Custer og hans tropper fuldstændig udslettet af måske mere end 1.500 sioux-krigere under ledelse af høvdingen [[Sitting Bull]] og strategen [[Crazy Horse]]. Fire dage senere blev de to øvrige bataljoner undsat af kavaleritropper. Ikke én af Custers soldater overlevede. To af Custers brødre – Tom og Boston Custer – omkom. I alt 647 mænd udgjorde styrken i det 7. kavaleri. |
I løbet af kort tid var Custer og hans tropper fuldstændig udslettet af måske mere end 1.500 sioux-krigere under ledelse af høvdingen [[Sitting Bull]] og strategen [[Crazy Horse]]. Fire dage senere blev de to øvrige bataljoner undsat af kavaleritropper. Ikke én af Custers soldater overlevede. To af Custers brødre – Tom og Boston Custer – omkom. I alt 647 mænd udgjorde styrken i det 7. kavaleri. |
Versionen fra 23. jan. 2013, 14:14
Spekulativt afsnit Bemærk at dette afsnit er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder. |
Slaget ved Little Bighorn | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Jernskulptur lavet til ære for de indfødte amerikanere, der deltog i slaget ved Little Bighorn |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Lakota, Cheyenne, Arapaho | USA | ||||||
Ledere | |||||||
Sitting Bull, Crazy Horse | George Armstrong Custer † | ||||||
Styrke | |||||||
Omkring 950-1.200 krigere | 31 officerer 566 menige 15 civile ~35-40 spejdere |
||||||
Tab | |||||||
Ca. 200 døde | 268 døde (16 officerer, 242 menige, ca. 10 civile(spejdere) ca. 55 sårede |
Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876.
Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 264 soldater fra USA's 7. kavaleri faldt i slaget i kamp mod sioux-folket (Lakota-stammen samt deres allierede, herunder Cheyenne-stammen). Custer, den langhårede og lyshårede Boy General, som aldrig havde tabt et slag, delte sine tropper i tre bataljoner under ledelse af en major og to kaptajner. Custer selv anførte fem kompagnier (i alt ca. 220 mand), da de rettede et overraskelsesangreb på lejren. Men den var lige så sgtor, som spejderne havde fortalt Custer, som desuden ikke vidste, at indianerne en uge forinden i Slaget ved Rosebud havde tvunget en stor hærafdeling på over 1.000 mand ledet af General Crook på tilbagetog.
I løbet af kort tid var Custer og hans tropper fuldstændig udslettet af måske mere end 1.500 sioux-krigere under ledelse af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse. Fire dage senere blev de to øvrige bataljoner undsat af kavaleritropper. Ikke én af Custers soldater overlevede. To af Custers brødre – Tom og Boston Custer – omkom. I alt 647 mænd udgjorde styrken i det 7. kavaleri.
Trods sejren blev Slaget ved Little Bighorn begyndelsen til enden for de oprindelige beboere af prærien i det midterste USA. Den amerikanske regering satte alt ind på at nedkæmpe dem, og i løbet af de næste to år havde så godt som alle Sioux- og Cheyenne-stammer overgivet sig og var flyttet ind på reservater. Sitting Bull og hans Hunkpapa-sioux'er flygtede dog til Canada, hvorfra de først vendte tilbage og overgav sig i 1881.
Slaget ved Little Bighorn er blevet filmatiseret mange gange, først fremstillende en heroisk amerikansk officer i kamp mod vilde indfødte. Senere mod slutningen af det 20. århundrede, som en blodtørstig erobrers endeligt i kamp mod modige indfødte amerikanere i forsvar for deres land og levevis.
I midten af 1980'erne var en steppebrand i området årsag til, at man fandt en del effekter, som klargjorde slagets gang. Det førte senere til, at Præsident Bush i slutningen af 1991 underskrev en lov, der ændrede navnet på mindesmærket fra Custer Battlefield National Monument til Little Bighorn Battlefield National Monument.
Indianerne kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass.
Ekstern henvisning/Kilder
- Little Bighorn Battlefield National Monument (på engelsk)
- Crazy Horse and Custer: The Parallel Lives of Two American Warriors / Stephen E. Ambrose. – 1975. ISBN 0-7434-6864-3
- Forsideartikel i New York Times
Wikimedia Commons har medier relateret til: |