Publius Cornelius Scipio Africanus

Fil:Scipio.jpg

En guldseglring fra Capua med portræt af Scipio Africanus

Publius Cornelius Scipio Africanus Major (ofte blot omtalt som Scipio eller Scipio Africanus; 236 f.Kr.-183 f.Kr.) var en romersk politiker og general, der var leder af de romerske styrke under den Anden puniske krig, hvor han bl.a. slog Karthagos legendariske hærfører, Hannibal. Hans søn Publius Cornelius Scipio adopterede Publius Cornelius Scipio Aemilianus, der var Scipio Africanus' kones nevø.

Da både Scipios far og onkel var blevet dræbt af Hannibals bror Hasdrubal, meldte han sig selv i 211 f.Kr. til krigen mod Karthago. Således udkæmpede han først flere slag mod karthagerne i Spanien, inden han i 205 f.Kr. blev valgt til consul (i den meget lave alder af 31 år). Han drog således til Afrika, hvor han i 202 f.Kr. besejrede Hannibal i Slaget ved Zama.

Efter sejren vendte Scipio tilbage til Rom, hvor han afslog al hæder, pånær tilnavnet Africanus. Han blev i 199 f.Kr. valgt til censor og levede ellers et tilbagetrukket liv. Cato den Ældre, der var en af Scipios fjender, stod senere bag et mislykket forsøg på at anklage Scipio for bestikkelse.

Scipio døde i 183 f.Kr. på sit landsted i Campanien uden for Rom, ifølge nogle kilder under mystiske omstændigheder.

Denne artikel er en del af en serie om de
Puniske Krige
En konflikten mellem Rom og Karthago
Krige Første Puniske Krig 264 – 241 f.Kr. Lejesoldatskrigen 241 – 237 f.Kr. Anden Puniske Krig 218 – 201 f.Kr. Tredje Puniske Krig 149 – 146 f.Kr.
Slag Slaget ved Cannae (216 f.Kr.)
Hærførere Karthago: Hamilkar Barkas (275 – 228 f.Kr.) Hannibal Barkas (247 – 183 f.Kr.) Hasdrubal Barkas (245 – 207 f.Kr.) Romerske Republik: Marcus Atilius Regulus (ca. 299 – 250 f.Kr.) Scipio Africanus (235 – 183 f.Kr.)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Publius Cornelius Scipio Africanus