Aalholm Kirke: Forskelle mellem versioner
EPO (diskussion | bidrag) Udvidelse fra http://www.aalholmkirke.dk/Aalholm%20kirkes%20historie.htm; bygger videre en anden dag |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Kirke |
{{Kirke |
||
|Billede =Aalholm_Kirke_Copenhagen.jpg |
|Billede =Aalholm_Kirke_Copenhagen.jpg |
||
|Billede_størrelse = 300px |
|Billede_størrelse = 300px |
||
|Billedtekst = Aalholm Kirke |
|Billedtekst = Aalholm Kirke |
||
|Tekst = Aalholm Kirke |
|Tekst = Aalholm Kirke |
||
|Bygget = 1939 |
|Bygget = 1939 |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
|Websted = www.aalholmkirke.dk |
|Websted = www.aalholmkirke.dk |
||
}} |
}} |
||
'''Aalholm Kirke''' er en [[Kirke (bygning)|kirke]] i den [[københavn]]ske [[bydel]] [[Valby]]. Bygningen er projekteret af [[Adam Møller]] og [[J. Bruus-Jensen]], som dengang begge boede i sognet. Den var blandt de 16, som [[Københavns Stift]]sråd anbefalede at lukke.<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/459412:Danmark--Disse-16-kirker-skal-lukkes-i-Koebenhavn Disse 16 kirker skal lukkes i København], [[Kristeligt Dagblad]]</ref> |
|||
'''Aalholm Kirke''' ligger på Bramslykkevej i [[Københavns Kommune]]. |
|||
== Historie == |
== Historie == |
||
Oprindeligt hørte området under [[Sankt Clemens Kirke (København)|Sankt Clemens Kirke]], men blev i 1628 en del af [[Hvidovre Kirke]]s distrikt. Valby fik sin første kirke, da [[Jesuskirken]] blev indviet i 1891 og 10 år senere blev der dannet et egentlig Valby Sogn. Dette [[sogn]] dækkede et areal, som i dag modsvarer det, der dækkes af [[Johannes Døbers Sogn|Johannes Døbers]], [[Aalholm Sogn|Aalholm]], [[Vigerslev Sogn (Københavns Kommune)|Vigerslev]] og [[Margrethe Sogn (Københavns Kommune)|Margrethe]] sogne i Valby, samt [[Sydhavn Sogn|Frederiksholm og Sjælør sogne]] i [[Vesterbro/Kongens Enghave|sydvest]]. |
|||
Kirkens arkitekter var [[Adam Møller]] og [[J. Bruus-Jensen]]. kirken har et stort fælleskab og har vundet kampen mod lukning. kirken styrker det sociale samfund i Aalhom sogn. |
|||
På dette tidspunkt var Valby ved at udvikle sig med mere [[By|bymæssig bebyggelse]], men den yderste del mod nordvest bestod fortsat kun af seks [[Bondegård|gård]] og nogle enkelte [[hus]]e. Området, der i dag er [[Aalholm Sogn|Aalholm]], bestod af Hansstedgård, Havebogård og Søholmgård. Efter [[1. verdenskrig]] flyttede flere ud og der blev etableret grunde til [[kolonihaveområde]] og i 1918 fik [[Arbejdernes Andelsboligforening]] opført en ejendom mellem [[Vigerslevvej]], Aalholmvej og Bramslykkevej. |
|||
== Kirkebygningen == |
|||
<gallery> |
|||
Efterhånden som området blev bebygget, steg også behovet for en kirke. Efter sigende blev området døbt Aalmholm, da en tidligere karl fra [[Aalholm]] på [[Lolland]] i 1920 åbnede et [[værtshus]] på hjørnet af [[Roskildevej]] og den nuværende Ålholmvej og døbte det Cafe Aalholm. Dette værtshus ligger stadig på denne plads. Herefter begyndte navnet at vinde indpas. |
|||
Fil:Aalholm_Kirke_Copenhagen_2.jpg|Aalholm Kirke |
|||
</gallery> |
|||
Området var fortsat en del af [[Timotheus Sogn]] og blev hentydet til som et vestligt distrikt i sognet. I 1925 boede der 1.800 mennesker og sognepræsten ønskede at få en særskilt [[præst]], der skulle betjene netop dette område. Og i slutningen af årtiet blev der opført en ejendom på hjørnet af Valby Langgade og Vigerslevvej hvor der blev dedikeret et lokale i kælderen af Vigerslevvej 31 og 33 som en menighedssal, som blev indviet den 6. oktober 1929. |
|||
Aktiviteterne voksede og man følte behov for en egentlig kirke. Den 31. januar 1933 blev foreningen Timotheus Sogns Vestre Distrikts Menighedssamfund stiftet, som skulle organisere indsamlingen og agere [[bygherre]] for byggeriet. Navnet blev ændret den 9. januar 1937 til Aalholm Sogns Menighedssamfund. Selvom et [[Bibelen|bibelsk]] navn skulle være oplagt, var stemningen at navnet skulle pege på at det var ''deres'' kirke; og altså valgte de det nu accepterede [[stednavn]] Aalholm. |
|||
På trods af [[Depressionen]], blev der velvilligt doneret penge fra beboerne og den 20. november 1938 kunne man nedlægge [[grundsten]]en til Aalholm Kirke. |
|||
== Literatur == |
== Literatur == |
||
* ''Storbyens virkeliggjorte længsler'' ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3 |
* ''Storbyens virkeliggjorte længsler'' ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3 |
||
== Kilder == |
|||
== Eksterne kilder og henvisninger == |
|||
{{Reflist}} |
{{Reflist}} |
||
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerAA/aalholm.htm Aalholm Kirke] hos ''KortTilKirken.dk'' |
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerAA/aalholm.htm Aalholm Kirke] hos ''KortTilKirken.dk'' |
||
Versionen fra 17. sep. 2013, 13:22
| Aalholm Kirke | |
|---|---|
 Aalholm KirkeAalholm Kirke | |
| Generelt | |
| Opført | 1939 |
| Geografi | |
| Adresse | Bramslykkevej 18B, 2500 Valby |
| Sogn | Aalholm Sogn |
| Pastorat | Aalholm Pastorat |
| Provsti | Valby-Vanløse Provsti |
| Stift | Københavns Stift |
| Kommune | Københavns Kommune |
| Eksterne henvisninger | |
| www.aalholmkirke.dk | |
Aalholm Kirke er en kirke i den københavnske bydel Valby. Bygningen er projekteret af Adam Møller og J. Bruus-Jensen, som dengang begge boede i sognet. Den var blandt de 16, som Københavns Stiftsråd anbefalede at lukke.[1]
Historie
Oprindeligt hørte området under Sankt Clemens Kirke, men blev i 1628 en del af Hvidovre Kirkes distrikt. Valby fik sin første kirke, da Jesuskirken blev indviet i 1891 og 10 år senere blev der dannet et egentlig Valby Sogn. Dette sogn dækkede et areal, som i dag modsvarer det, der dækkes af Johannes Døbers, Aalholm, Vigerslev og Margrethe sogne i Valby, samt Frederiksholm og Sjælør sogne i sydvest.
På dette tidspunkt var Valby ved at udvikle sig med mere bymæssig bebyggelse, men den yderste del mod nordvest bestod fortsat kun af seks gård og nogle enkelte huse. Området, der i dag er Aalholm, bestod af Hansstedgård, Havebogård og Søholmgård. Efter 1. verdenskrig flyttede flere ud og der blev etableret grunde til kolonihaveområde og i 1918 fik Arbejdernes Andelsboligforening opført en ejendom mellem Vigerslevvej, Aalholmvej og Bramslykkevej.
Efterhånden som området blev bebygget, steg også behovet for en kirke. Efter sigende blev området døbt Aalmholm, da en tidligere karl fra Aalholm på Lolland i 1920 åbnede et værtshus på hjørnet af Roskildevej og den nuværende Ålholmvej og døbte det Cafe Aalholm. Dette værtshus ligger stadig på denne plads. Herefter begyndte navnet at vinde indpas.
Området var fortsat en del af Timotheus Sogn og blev hentydet til som et vestligt distrikt i sognet. I 1925 boede der 1.800 mennesker og sognepræsten ønskede at få en særskilt præst, der skulle betjene netop dette område. Og i slutningen af årtiet blev der opført en ejendom på hjørnet af Valby Langgade og Vigerslevvej hvor der blev dedikeret et lokale i kælderen af Vigerslevvej 31 og 33 som en menighedssal, som blev indviet den 6. oktober 1929.
Aktiviteterne voksede og man følte behov for en egentlig kirke. Den 31. januar 1933 blev foreningen Timotheus Sogns Vestre Distrikts Menighedssamfund stiftet, som skulle organisere indsamlingen og agere bygherre for byggeriet. Navnet blev ændret den 9. januar 1937 til Aalholm Sogns Menighedssamfund. Selvom et bibelsk navn skulle være oplagt, var stemningen at navnet skulle pege på at det var deres kirke; og altså valgte de det nu accepterede stednavn Aalholm.
På trods af Depressionen, blev der velvilligt doneret penge fra beboerne og den 20. november 1938 kunne man nedlægge grundstenen til Aalholm Kirke.
Literatur
- Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3
Kilder
- Aalholm Kirke hos KortTilKirken.dk
 | Spire Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |