Shogun: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 89.233.22.146 (diskussion | bidrag)
slettet POV, slettet selvmodsigelser + småret
Linje 3: Linje 3:
Udtrykket ''shōgun'' betyder [[general]], mens den komplette titel ''Seii Taishōgun'' (征夷大将軍) betyder "Generalissimo, der betvinger barbarerne", dvs. de indfødte, der engang boede i [[Honshû]] og [[Hokkaido]]. Med reference til den oprindelige komplette titel benyttes udtrykket ''shōgun'' stadig om den militære rang af general.
Udtrykket ''shōgun'' betyder [[general]], mens den komplette titel ''Seii Taishōgun'' (征夷大将軍) betyder "Generalissimo, der betvinger barbarerne", dvs. de indfødte, der engang boede i [[Honshû]] og [[Hokkaido]]. Med reference til den oprindelige komplette titel benyttes udtrykket ''shōgun'' stadig om den militære rang af general.


Shogunen var i Japans middelalder den militære leder eller om man vil militærdiktator. Shogunen var den mand der formåede at samle alle eller størstedelen af Japans samuraier under sig, hvis man havde fået samuraierne og deres herre til, at sværge ham troskab kunne han gå til kejseren og kræve han fik titlen som shogun. Han havde magt over hele Japan, kejseren var kun symbolsk og havde stort set ingen politisk magt. Den første shogun kom til efter den stor Gempei-krig mellem Minamoto- og Tairaklanerne , det var Minamoto Yoritomo leder af Minamoto klanen. Minamoto Yoritomo var en kold og ubarmhjertig leder også overfor sin egen familie. Efter Gempei-krigen fordrev Minamoto Yoritomo sin bror da han var en trussel til magten. Minamoto Yoritomo drev sit styre fra byen Kamakura. Kejseren mistede langsomt sin magt op gennem middelalderen da samuraiklanerne voksede sig større og større.
Titlen ''Shogunen'' eksistede i Japans feudale tidsperiode (før 1868), der blev anvendt af den øverste militære leder. Shogunen var den mand, som formåede at samle samuraierne under sig. Shogunen havde magten over hele Japan, kejseren var kun symbolsk og havde stort set ingen politisk magt. Den første shogun kom til efter den stor Gempei-krig mellem Minamoto- og Tairaklanerne. Det var Minamoto Yoritomo, som var leder af Minamoto klanen. Efter Gempei-krigen fordrev Minamoto Yoritomo sin bror, da han var en trussel til magten. Minamoto Yoritomo drev sit styre fra byen Kamakura. Kejseren mistede langsomt sin magt op gennem middelalderen, efterhånden som samuraiklanerne voksede sig større og større.


Senere blev shogun-titlen yderligere konsolideret af Tokugawa Ieyasu i starten af 1600-tallet. Han indførte systemet "Sankin Kotai" ("Delvis Tilstedeværelse"), hvor de enkelte borgherrer skulle opholde sig halvdelen af tiden i kejserborgen i Edo, og den anden halvdel af tiden hjemme. Det modsatte gjorde sig så gældende for borgherrernes familier. Udgifterne til dette rejsecirkus holdt i høj grad borgherrerne i ave og stabiliserede Japan politisk.
Senere blev shogun-titlen yderligere konsolideret af shogun Tokugawa Ieyasu i starten af 1600-tallet. Tokugawa Ieyasu indførte systemet "Sankin Kotai" ("Delvis Tilstedeværelse"), hvor de enkelte ''daimyoer'' ("borgherrer") skulle opholde sig halvdelen af tiden i kejserborgen i Edo, og den anden halvdel af tiden hjemme. Det modsatte gjorde sig så gældende for borgherrernes familier, der på denne måde blev yaget som en slags gisler. Udgifterne til dette system holdt daimyoerne i ave og stabiliserede Japan i politisk henseende.


Systemet faldt endeligt i 1868, da shogunen også mistede sin absolutte magt, bl.a. som følge af europæisk indflydelse og de deraf følgende spændinger.
Det feudale system og dermed Shogunen faldt væk i år 1868, da shogunen også mistede sin absolutte magt, blandt andet som følge af amerikansk indflydelse og de deraf følgende spændinger.


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 2. okt. 2013, 16:01

I Japans historie var shogun (将軍 shōgun) Japans effektive hersker i det meste af perioden 1192 indtil Meiji æraen, der begyndte i 1868. En shoguns administration var et shogunat, eller bakufu (幕府), der kan oversættes til "telt-regering".

Udtrykket shōgun betyder general, mens den komplette titel Seii Taishōgun (征夷大将軍) betyder "Generalissimo, der betvinger barbarerne", dvs. de indfødte, der engang boede i Honshû og Hokkaido. Med reference til den oprindelige komplette titel benyttes udtrykket shōgun stadig om den militære rang af general.

Titlen Shogunen eksistede i Japans feudale tidsperiode (før 1868), der blev anvendt af den øverste militære leder. Shogunen var den mand, som formåede at samle samuraierne under sig. Shogunen havde magten over hele Japan, kejseren var kun symbolsk og havde stort set ingen politisk magt. Den første shogun kom til efter den stor Gempei-krig mellem Minamoto- og Tairaklanerne. Det var Minamoto Yoritomo, som var leder af Minamoto klanen. Efter Gempei-krigen fordrev Minamoto Yoritomo sin bror, da han var en trussel til magten. Minamoto Yoritomo drev sit styre fra byen Kamakura. Kejseren mistede langsomt sin magt op gennem middelalderen, efterhånden som samuraiklanerne voksede sig større og større.

Senere blev shogun-titlen yderligere konsolideret af shogun Tokugawa Ieyasu i starten af 1600-tallet. Tokugawa Ieyasu indførte systemet "Sankin Kotai" ("Delvis Tilstedeværelse"), hvor de enkelte daimyoer ("borgherrer") skulle opholde sig halvdelen af tiden i kejserborgen i Edo, og den anden halvdel af tiden hjemme. Det modsatte gjorde sig så gældende for borgherrernes familier, der på denne måde blev yaget som en slags gisler. Udgifterne til dette system holdt daimyoerne i ave og stabiliserede Japan i politisk henseende.

Det feudale system og dermed Shogunen faldt væk i år 1868, da shogunen også mistede sin absolutte magt, blandt andet som følge af amerikansk indflydelse og de deraf følgende spændinger.

Se også


AsiensSpire
Denne artikel om Asiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA