Demarkationslinje: Forskelle mellem versioner
PalnaBot (diskussion | bidrag) m typo, replaced: linie → linje (5) ved brug af AWB |
PerV (diskussion | bidrag) bygger ikke længere på Salmonsen, er omskrevet efter enwiki |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| ⚫ | En '''demarkationslinje''' i [[Folkeret|international folkeret]] betegner grænsen mellem to parter eller to stater, ud over hvilken ingen af parterne må foretage operationer eller udøve overhøjhed. Man anvender demarkationslinjer dels ved indgåelse af [[våbenstilstand]], idet der i reglen bestemmes to sådanne linjer, der begrænser en mellemliggende landstrimmel, som ingen af de krigsførende magter må betræde, dels til en foreløbig regulering af grænsen, hvor en endelig grænsedragning ikke kan finde sted. |
||
Ved en '''demarkationslinje''' forstås to ting: |
|||
#dels en ''byggebegrænsningslinie'', angav tidligere grænsen for det areal uden om en [[fæstning]], på hvilket [[grundejer]]ne ikke måtte eller kun under særlige betingelser kunne få tilladelse til at opføre bygninger. Linjens beliggenhed var i ældre tid i reglen i virksom [[kanonskud]]s afstand fra fæstningsværkerne. Eksempelvis var [[København]] indtil midten af 1800-tallet omgivet af en sådan demarkationslinje, der i 1852 på Sjællandssiden blev flyttet ind til søerne og senere helt ophævet. I nyere tid fastsattes ingen sådan demarkationslinje, og kun det allernærmeste område underkastes undertiden en indskrænkning med hensyn til byggefriheden, jævnfør [[demarkationsservitut]]. |
|||
=== Eksempler på demarkationslinjer === |
|||
| ⚫ | |||
* Grænsen mellem besættelsesmagterne i [[Tyskland]] og [[Østrig]] efter [[2. verdenskrig]]. |
|||
* [[38. nordlige breddekreds]], demarkationslinjen mellem [[Nordkorea|Nord-]] og [[Sydkorea]]. |
|||
* [[Grønne Linje (Israel)|Våbenstilstandslinjen]] efter den Israelsk-Arabiske konflikt i 1949. |
|||
* [[Genevekonferencen (1954)|Den demilitariserede zone]] ved [[17. nordlige breddekreds]] under [[Vietnamkrigen]]. |
|||
* Den ''Grønne linje'' mellem det østlige og vestlige [[Beirut]] under borgerkrigen i [[Libanon]]. |
|||
=== I ældre sprobrug === |
|||
En demarkationslinje kan betegne en ''byggebegrænsningslinie'', for et areal uden om en [[fæstning]], hvor [[grundejer]]ne ikke måtte eller kun under særlige betingelser kunne få tilladelse til at opføre bygninger. Linjens placering var i afhængig af [[kanonskud]]svidden. |
|||
[[København]] var indtil midten af 1800-tallet omgivet af en demarkationslinje, der i 1852 på Sjællandssiden blev flyttet ind til søerne og senere helt ophævet. |
|||
I nyere tid har der ikke været fastsat en demarkationslinje, og kun det allernærmeste område underkastes undertiden en indskrænkning med hensyn til byggefriheden, jævnfør [[demarkationsservitut]]. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
| Linje 8: | Linje 20: | ||
[[Kategori:Krig]] |
[[Kategori:Krig]] |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Grænser]] |
||
[[Kategori:Folkeret]] |
|||
Versionen fra 8. okt. 2013, 02:25
En demarkationslinje i international folkeret betegner grænsen mellem to parter eller to stater, ud over hvilken ingen af parterne må foretage operationer eller udøve overhøjhed. Man anvender demarkationslinjer dels ved indgåelse af våbenstilstand, idet der i reglen bestemmes to sådanne linjer, der begrænser en mellemliggende landstrimmel, som ingen af de krigsførende magter må betræde, dels til en foreløbig regulering af grænsen, hvor en endelig grænsedragning ikke kan finde sted.
Eksempler på demarkationslinjer
- Grænsen mellem besættelsesmagterne i Tyskland og Østrig efter 2. verdenskrig.
- 38. nordlige breddekreds, demarkationslinjen mellem Nord- og Sydkorea.
- Våbenstilstandslinjen efter den Israelsk-Arabiske konflikt i 1949.
- Den demilitariserede zone ved 17. nordlige breddekreds under Vietnamkrigen.
- Den Grønne linje mellem det østlige og vestlige Beirut under borgerkrigen i Libanon.
I ældre sprobrug
En demarkationslinje kan betegne en byggebegrænsningslinie, for et areal uden om en fæstning, hvor grundejerne ikke måtte eller kun under særlige betingelser kunne få tilladelse til at opføre bygninger. Linjens placering var i afhængig af kanonskudsvidden.
København var indtil midten af 1800-tallet omgivet af en demarkationslinje, der i 1852 på Sjællandssiden blev flyttet ind til søerne og senere helt ophævet.
I nyere tid har der ikke været fastsat en demarkationslinje, og kun det allernærmeste område underkastes undertiden en indskrænkning med hensyn til byggefriheden, jævnfør demarkationsservitut.
Eksterne henvisninger
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, s. 944; opslag: Demarkationslinie