August Schleicher: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Tyskere i 1800-tallet ved hjælp af Hotcat
Linje 2: Linje 2:
'''August Schleicher''' ([[19. februar]] [[1821]] i [[Meiningen]] – [[6. december]] [[1868]] i [[Jena]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[sprogforsker]].
'''August Schleicher''' ([[19. februar]] [[1821]] i [[Meiningen]] – [[6. december]] [[1868]] i [[Jena]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[sprogforsker]].


Han [[studerede]] først i [[Leipzig]] og [[Tübingen]] teologi og ved siden deraf [[filosofi]] og [[orientalske sprog]], men opgav [[1843]] teologien og studerede nu i [[Bonn]] [[klassisk filologi]] og andre sprog. [[1846]] tog han her [[doktorgraden]] og [[Habilitation|habiliterede]] sig samme år som [[docent]] i [[sammenlignende sprogvidenskab]]. Dette blev nu hans egentlige fag, idet han som speciale navnlig dyrkede [[slaviske sprog]]. [[1850]] blev han [[professor]] ved [[Universitetet i Prag]], egentlig i klassisk filologi, men hans fag gik stiltiende over til [[sanskrit]] og sammenlignende sprogvidenskab. [[1852]] foretog han med understøttelse af [[Wien-Akademiet]] en sprogvidenskabelig rejse til [[Litauen]]. Resultatet heraf var hans vigtige ''Handbuch der litauischen Sprache'' (I [[Grammatik]] [[1856]], II Læsebog med [[folkedigt]]e, [[eventyr]] og lignende og [[glossar]] [[1857]]). Da han imidlertid ikke kunde forsone sig med de nationale og politiske forhold i [[Prag]], opgav han 1857 sin stilling her og tog imod et professorat i [[Jena universitet|Jena]] i sammenlignende sprogvidenskab og [[gammeltysk]] [[filologi]]. Her virkede han da til sin død.
Han [[studerede]] først i Leipzig og Tübingen Teologi og ved Siden deraf

Filosofi og orientalske Sprog, men opgav 1843 Teologien og studerede nu i Bonn klassisk
S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der
Filologi og andre Sprog. 1846 tog han her Doktorgraden og habiliterede sig s. A. som Docent i
sammenlignende Sprogvidenskab. Dette blev nu hans egl. Fag, idet han som Speciale
navnlig dyrkede slaviske Sprog. 1850 blev han Prof. ved Univ. i Prag, egl. i klassisk Filologi,
men hans Fag gik stiltiende over til Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab. 1852 foretog
han med Understøttelse af Wien-Akademiet en sprogvidenskabelig Rejse til Litauen. Resultatet
heraf var hans vigtige »Handbuch der litauischen Sprache« (I Grammatik [1856], II
Læsebog med Folkedigte, Eventyr o. l. og Glossar [[1857]]). Da han imidlertid ikke kunde forsone
sig med de nationale og politiske Forhold i Prag, opgav han 1857 sin Stilling her og tog
imod et Professorat i Jena i sammenlignende Sprogvidenskab og gammeltysk Filologi. Her
virkede han da til sin Død. S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der
vergleichenden Grammatik der indogerman. Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen
vergleichenden Grammatik der indogerman. Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen
anden sat sit Præg paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden
anden sat sit Præg paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden
Linje 27: Linje 18:
Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859), ''Die deutsche Sprache'' (1860, 3. Opl. 1874),
Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859), ''Die deutsche Sprache'' (1860, 3. Opl. 1874),
''Die Darwinsche Theorie und die Sprachwissenschaft'' (1863, 3. Opl. 1873), »Laut- und
''Die Darwinsche Theorie und die Sprachwissenschaft'' (1863, 3. Opl. 1873), »Laut- und
Formenlere der polabischen Sprache« (1871). Sammen med F. F. A. Kuhn redigerede S. fra 1856
Formenlere der polabischen Sprache« (1871). Sammen med [[F.F.A. Kuhn]] redigerede S. fra 1856
Tidsskriftet »Beiträge zur vergleich. Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl.
Tidsskriftet »Beiträge zur vergleich. Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl.
Sprachforschung« har han leveret ikke få bidrag.
Sprachforschung« har han leveret ikke få bidrag.
Linje 38: Linje 29:


[[Kategori:Filologer fra Tyskland]]
[[Kategori:Filologer fra Tyskland]]
[[Kategori:Ansatte ved Prags Universitet]]
[[Kategori:Ansatte ved Jena Universitet]]
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Salmonsens]]
[[Kategori:Salmonsens]]

Versionen fra 19. okt. 2013, 08:17

August Schleicher (19. februar 1821 i Meiningen6. december 1868 i Jena) var en tysk sprogforsker.

Han studerede først i Leipzig og Tübingen teologi og ved siden deraf filosofi og orientalske sprog, men opgav 1843 teologien og studerede nu i Bonn klassisk filologi og andre sprog. 1846 tog han her doktorgraden og habiliterede sig samme år som docent i sammenlignende sprogvidenskab. Dette blev nu hans egentlige fag, idet han som speciale navnlig dyrkede slaviske sprog. 1850 blev han professor ved Universitetet i Prag, egentlig i klassisk filologi, men hans fag gik stiltiende over til sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab. 1852 foretog han med understøttelse af Wien-Akademiet en sprogvidenskabelig rejse til Litauen. Resultatet heraf var hans vigtige Handbuch der litauischen Sprache (I Grammatik 1856, II Læsebog med folkedigte, eventyr og lignende og glossar 1857). Da han imidlertid ikke kunde forsone sig med de nationale og politiske forhold i Prag, opgav han 1857 sin stilling her og tog imod et professorat i Jena i sammenlignende sprogvidenskab og gammeltysk filologi. Her virkede han da til sin død.

S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der vergleichenden Grammatik der indogerman. Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen anden sat sit Præg paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden fra omtr. 1850—76. Karakteristisk for ham er den Maade, hvorpaa han vil bringe alt, hvad der vedrører Sprogenes Liv, ind under en bestemt, mere ell. mindre vilkaarlig postuleret Systematik, og særlig hans Forsøg paa at rekonstruere et forhistorisk Sprogtrin for vor Æt, Die indogermanische Ursprache, ud fra hvilket han atter søger at forklare de enkelte Sprogs Former. Der spores herved en afgjort påvirkning, dels fra Hegel’s Filosofi, dels fra Naturvidenskaberne, hvilke han fra ung af havde interesseret sig for. Selve Sprogvidenskaben ansaa han for en Gren af Naturvidenskaberne. Foruden hans allerede nævnte Arbejder maa fremhæves: Sprachvergleichende Untersuchungen (2 bind, 1848—50), »Formenlere der kirchenslawischen Sprache« (1852), Litauische Märchen (1854), »Zur (Morphologie der Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859), Die deutsche Sprache (1860, 3. Opl. 1874), Die Darwinsche Theorie und die Sprachwissenschaft (1863, 3. Opl. 1873), »Laut- und Formenlere der polabischen Sprache« (1871). Sammen med F.F.A. Kuhn redigerede S. fra 1856 Tidsskriftet »Beiträge zur vergleich. Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl. Sprachforschung« har han leveret ikke få bidrag.

Kilder