Augur: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 13. dec. 2013, 11:22

En augur var en præst især i Etruskerriget og Det gamle Rom. Hans hovedopgave var at tolke fuglenes flugt, skrig og æden.

Det kaldtes "at tage Auspicier". Augurerne varslede krig, handel og religion og var af betydning for hele det romerske samfund. Den romerske historiker Livius skriver (VI.41): auspiciis hanc urbem conditam esse, auspiciis bello ac pace domi militiaeque omnia geri, quis est qui ignoret? ("Hvem kender ikke til at denne by kun blev grundlagt efter et helligt bestik, at alt vedrørende krig og fred, hjemme såvel som ude, kun blev udført efter at tage helligt bestik?")

Ikke alle troede på varslerne. Heller ikke augurerne selv, der smilede indforstået til hinanden: "augursmil". Søren Kierkegaard brugte udtrykket om sin tids præster..

Se også

Spire

Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Augur, Nordisk familjebok.png|thumb|right|150px|En augur]]
-En '''augur''' var en præst og embedsmand i den klassiske verden, særligt i [[Etruskerne|Etruskerriget]] og [[Romerriget|Det gamle Rom]]. Hans hovedopgave var at fortolke fuglenes flugt—dvs. om de flyver i gruppe eller alene, hvilke lyde de gør når de flyver, flyveretningen og hvilken slags fugle de er. Dette kaldtes ''"at tage [[Auspicier]]"''. Augur'ens funktion og den ceremoni som han stod for var en central del af det romerske samfund—offentligt såvel som privat—og den vedrørte forhold som krig, handel og religion.
+En '''augur''' var en præst især i [[Etruskerne|Etruskerriget]] og [[Romerriget|Det gamle Rom]]. Hans hovedopgave var at tolke fuglenes flugt, skrig og æden.
-Den romerske historiker  [[Livius]] skriver (VI.41): ''auspiciis hanc urbem conditam esse, auspiciis bello ac pace domi militiaeque omnia geri, quis est qui ignoret?'' ("Hvem kender ikke til at denne by kun blev grundlagt efter et helligt bestik, at alt vedrørende krig og fred, hjemme såvel som ude, kun blev udført efter at tage helligt bestik?")
+Det kaldtes ''"at tage [[Auspicier]]"''. Augurerne varslede krig, handel og religion og var af betydning for hele det romerske samfund. Den romerske historiker  [[Livius]] skriver (VI.41): ''auspiciis hanc urbem conditam esse, auspiciis bello ac pace domi militiaeque omnia geri, quis est qui ignoret?'' ("Hvem kender ikke til at denne by kun blev grundlagt efter et helligt bestik, at alt vedrørende krig og fred, hjemme såvel som ude, kun blev udført efter at tage helligt bestik?")
+Ikke alle troede på varslerne. Heller ikke augurerne selv, der smilede indforstået til hinanden: "augursmil". Søren Kierkegaard brugte udtrykket om sin tids præster..
 ==Se også==