Hertug: Forskelle mellem versioner
LostPast (diskussion | bidrag) Rettede flere forhold vedr. Slesvig-Holsten, tilføjede Lauenborg. |
Steenth (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Knud Lavard]] blev i [[1100-tallet]] som hertug af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] den første danske hertug. Også [[Lolland]], [[Halland]] og [[Estland]] var i [[1200-tallet]] hertugdømmer med kongen som lensherre. |
[[Knud Lavard]] blev i [[1100-tallet]] som hertug af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] den første danske hertug. Også [[Lolland]], [[Halland]] og [[Estland]] var i [[1200-tallet]] hertugdømmer med kongen som lensherre. |
||
Ved [[Ribebrevet]] af [[1460 |
Ved [[Ribebrevet]] af [[1460]] blev [[Christian 1.]] valgt til hertug af Slesvig og Holsten. Samtidig kom de to hertugdømmer Slesvig og Holsten i endnu nærmere forbindelse. I [[1474]] ophøjede den [[Det tysk-romerske Rige|tysk-romerske kejser]] Holsten til et hertugdømme. Ved senere dynastiske delinger af Slesvig-Holsten opstod siden en lang række hertugslægter. En særlig, selvstændig stilling kom de [[gottorp]]ske hertuger til at indtage. Som en følge af en byttehandel mellem den danske konge og Preussen blev den danske konge i [[1815]] ligeledes hertug af [[Lauenburg|Lauenborg]]. |
||
I nyere tid har man ikke haft danske hertuger uden for kongeslægten. Dog lod [[Frederik 6.]] sig i [[1818]] overtale til at adle franskmanden ''Elie de Decazes'' som hertug af ''Glücksbierg'' med henblik på et standsmæssigt ægteskab. Skønt slægten stadig er bosiddende i [[Frankrig]], er den således en dansk hertugslægt. |
I nyere tid har man ikke haft danske hertuger uden for kongeslægten. Dog lod [[Frederik 6.]] sig i [[1818]] overtale til at adle franskmanden ''Elie de Decazes'' som hertug af ''Glücksbierg'' med henblik på et standsmæssigt ægteskab. Skønt slægten stadig er bosiddende i [[Frankrig]], er den således en dansk hertugslægt. |
||
Versionen fra 7. feb. 2014, 13:58
Hertug er en fyrstetitel. Ordet stammer fra tysk og betyder "hærfører", ligesom titlen stammer fra det Tysk-romerske rige. I Norden anvendtes tidligere titlen jarl. Hertugens embede var oprindeligt med kongen som lensherre at sikre et kongeriges grænser, hvorfor hertugdømmer tidligere ofte fandtes i rigernes udkanter.
Knud Lavard blev i 1100-tallet som hertug af Slesvig den første danske hertug. Også Lolland, Halland og Estland var i 1200-tallet hertugdømmer med kongen som lensherre.
Ved Ribebrevet af 1460 blev Christian 1. valgt til hertug af Slesvig og Holsten. Samtidig kom de to hertugdømmer Slesvig og Holsten i endnu nærmere forbindelse. I 1474 ophøjede den tysk-romerske kejser Holsten til et hertugdømme. Ved senere dynastiske delinger af Slesvig-Holsten opstod siden en lang række hertugslægter. En særlig, selvstændig stilling kom de gottorpske hertuger til at indtage. Som en følge af en byttehandel mellem den danske konge og Preussen blev den danske konge i 1815 ligeledes hertug af Lauenborg.
I nyere tid har man ikke haft danske hertuger uden for kongeslægten. Dog lod Frederik 6. sig i 1818 overtale til at adle franskmanden Elie de Decazes som hertug af Glücksbierg med henblik på et standsmæssigt ægteskab. Skønt slægten stadig er bosiddende i Frankrig, er den således en dansk hertugslægt.
En hertug har prædikat af durchlauchtighed eller evt. af kongelig højhed, hvis han tilhører en gren af et kongehus. Hans kone tituleres hertuginde, og deres børn bliver almindeligvis hertug/hertuginde eller prins/prinsesse.
Svenske prinser og prinsesser har titel af hertug/hertuginde. Kronprinsesse Victoria er således hertuginde af Västergötland, mens prins Carl Philip er hertug af Värmland og prinsesse Madeleine er hertuginde af Hälsingland og Gästrikland. Prinsesse Lilian (enke efter Prins Bertil, der døde i 1997) er hertuginde af Halland.
Se også
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |