Peto, Brassey and Betts: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 5. feb. 2015, 00:36

Peto, Brassey and Betts var et engelsk entreprenør konsortium, som anlagde de første jernbanestrækninger i Jylland. Aktiviteterne i Danmark blev varetaget af Morton Peto, der kom med en række forslag og initiativer til anlæg af jernbaner. I 1866 gik Morton Peto og Edward Betts i betalingsstandsning, og de sidste danske aktiviteter blev finansieret og udført af Thomas Brassey.

I hertugdømmet Slesvig åbnede konsortiet i 1859 strækningen Flensborg-Tønning med sidebane til Rendsborg på en koncession fra 27. maj 1852. I februar 1859 fik konsortiet koncession på en jernbane Århus-Langå-Randers med sidebane Langå-Struer. Byggearbejdet gik i gang i efteråret 1859. Statens aftale med konsortiet blev ændret 18. december 1860 og lovfæstet 10. marts 1861. Staten sikrede sig at kunne overtage de strækninger, konsortiet havde koncession på, og konsortiet kunne til gengæld anlægge flere strækninger i Jylland og på Fyn.

Slesvig

1. maj 1862 fik konsortiet koncession på længdebanen Flensborg-Padborg-Fredericia med sidebaner til Haderslev, Aabenraa og Tønder. Anlægget blev stoppet af krigen i 1864, men genoptaget i 1865, og længdebanens to dele, der nu lå i to forskellige lande med Vamdrup som grænsestation, blev indviet 1. november 1866.

I 1865 blev strækningerne i hertugdømmet Slesvig solgt til bankierkonsortiet Erlanger & Sohn, og driftsaktiviteterne blev overført til selskabet Schleswigsche Eisenbahn Gesellschaft. Det blev i 1870 indlemmet i Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft.

Nørrejylland og Fyn

Til drift af de tilbageværende danske strækninger stiftede konsortiet Det Danske Jernbanedriftselskab. Det blev 1. september 1867 overtaget af staten, som overførte aktiviteterne til de Jysk-Fyenske Jernbaner. Dette selskab skiftede i 1874 navn til De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn og blev forløberen til DSB, der blev stiftet i 1885 efter at staten i 1880 også havde overtaget Det Sjællandske Jernbaneselskab.

Strækninger i Danmark

Peto, Brassey and Betts anlagde følgende jernbanestrækninger i det nuværende Danmark:

Århus-Langå-Randers, åbnet 2. september 1862
Langå-Viborg, åbnet 21. juli 1863
Padborg-Vojens, åbnet 1. oktober 1864
Viborg-Skive, åbnet 17. oktober 1864
Nyborg-Middelfart, åbnet 8. september 1865
Skive-Struer, åbnet 17. november 1865
Vojens-Haderslev, åbnet 2. maj 1866
Struer-Holstebro, åbnet 1. november 1866
Fredericia-Vamdrup, åbnet 1. november 1866
Vojens-Vamdrup, åbnet 1. november 1866
Tønder-Tinglev, åbnet 26. juni 1867
Rødekro-Aabenraa, åbnet 12. september 1868
Fredericia-Århus, åbnet 4. oktober 1868
Randers-Aalborg, åbnet 18. september 1869.

Se også

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+'''Peto, Brassey and Betts''' var et engelsk [[entreprenør]][[konsortium]], som anlagde de første [[jernbane]]strækninger i [[Jylland]]. Aktiviteterne i Danmark blev varetaget af [[Morton Peto]], der kom med en række forslag og initiativer til anlæg af jernbaner. I [[1866]] gik Morton Peto og [[Edward Betts]]  i [[betalingsstandsning]], og de sidste danske aktiviteter blev finansieret og udført af [[Thomas Brassey]].
-'''Peto, Brassey and Betts''', engelsk entreprenørfirma som i [[Danmark]] byggede de første [[jernbane]]strækninger i [[Jylland]].
+I [[hertugdømmet Slesvig]] åbnede konsortiet i [[1859]] strækningen [[Flensborg]]-[[Tønning (Slesvig)|Tønning]] med sidebane til [[Rendsborg]] på en [[koncession]] fra 27. maj [[1852]]. I februar 1859 fik konsortiet koncession på en jernbane [[Århus]]-[[Langå]]-[[Randers]] med sidebane Langå-[[Struer]]. Byggearbejdet gik i gang i efteråret 1859. Statens aftale med konsortiet blev ændret [[18. december]] [[1860]] og lovfæstet [[10. marts]] [[1861]]. Staten sikrede sig at kunne overtage de strækninger, konsortiet havde koncession på, og konsortiet kunne til gengæld anlægge flere strækninger i Jylland og på [[Fyn]].
-Aktiviteterne i Danmark blev varetaget af [[Morton Peto]] der kom med en række forslag og initiativer til bygning af jernbane i [[Jylland]] og [[Hertugdømmerne]].
+== Slesvig ==
-I [[1866]] standsede Morton Peto og [[Edward Betts]] betalingerne og de sidste danske aktiviteter blev finansieret og udført af [[Thomas Brassey]].
+. maj [[1862]] fik konsortiet koncession på længdebanen [[Flensborg]]-[[Padborg]]-[[Fredericia]] med sidebaner til [[Haderslev]], [[Aabenraa]] og [[Tønder]]. Anlægget blev stoppet af [[krigen i 1864]], men genoptaget i [[1865]], og længdebanens to dele, der nu lå i to forskellige lande med [[Vamdrup]] som grænsestation, blev indviet [[1. november]] [[1866]].
+I 1865 blev strækningerne i hertugdømmet Slesvig solgt til bankierkonsortiet ''Erlanger & Sohn'', og driftsaktiviteterne blev overført til selskabet ''Schleswigsche Eisenbahn Gesellschaft''. Det blev i [[1870]] indlemmet i [[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft]].
-== Aktiviteter i Danmark ==
+== Nørrejylland og Fyn ==
-Firmaet fik i februar [[1859]] [[koncession]] på bygning af en jernbane fra [[Århus]] til [[Struer]] og [[Randers]] via [[Langå]]. Byggearbejdet gik i gang i efteråret 1859 og første strækning til Randers blev åbnet i [[1862]]. Grundlaget for bygning blev ændret i [[1860]], hvor staten indgik en ny aftale med konsortiet den [[18. december]] 1860, hvor staten overtager strækningerne som konsortiet har koncession på og imod at de bygger flere strækninger i Jylland og på Fyn. Det bliver stadfæstet i lov af [[10. marts]] [[1861]].
+Til drift af de tilbageværende danske strækninger stiftede konsortiet [[Det Danske Jernbanedriftselskab]]. Det blev [[1. september]] [[1867]] overtaget af staten, som overførte aktiviteterne til de [[Jysk-Fyenske Jernbaner]]. Dette selskab skiftede i [[1874]] navn til ''De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn'' og blev forløberen til [[DSB]], der blev stiftet i [[1885]] efter at staten i [[1880]] også havde overtaget [[Det Sjællandske Jernbaneselskab]].
+== Strækninger i Danmark ==
-Firmaet byggede følgende strækninger i [[Jylland]]:
+Peto, Brassey and Betts anlagde følgende jernbanestrækninger i det nuværende Danmark:
-* [[Århus-Langå-Randers Jernbane|Århus-Langå-Randers]], åbnet den [[2. september]] [[1862]]
+* [[Århus-Langå-Randers Jernbane|Århus-Langå-Randers]], åbnet [[2. september]] 1862
-* [[Langå-Viborg Jernbane|Langå-Viborg]], åbnet den [[21. juli]] [[1863]]
+* [[Langå-Viborg Jernbane|Langå-Viborg]], åbnet [[21. juli]] [[1863]]
-* [[Viborg-Skive-Struer Jernbane|Viborg-Skive]], åbnet den [[17. oktober]] [[1865]]
+* [[Vamdrup-Padborg-banen|Padborg-Vojens]], åbnet [[1. oktober]] 1864
-* [[Viborg-Skive-Struer Jernbane|Skive-Struer]], åbnet den [[17. november]] 1865
+* [[Viborg-Skive-Struer Jernbane|Viborg-Skive]], åbnet [[17. oktober]] 1864
-* [[Struer-Holstebro Jernbane|Struer-Holstebro]], åbnet den [[1. november]] [[1866]]
+* [[Den fynske hovedbane|Nyborg-Middelfart]], åbnet [[8. september]] 1865
-* [[Den fynske hovedbane|Nyborg-Middelfart]], åbnet den [[8. september]] 1865
+* [[Viborg-Skive-Struer Jernbane|Skive-Struer]], åbnet [[17. november]] 1865
-* [[Fredericia-Vamdrup-Farris]], åbnet den 1. november 1866
+* [[Vojens-Haderslev banen|Vojens-Haderslev]], åbnet [[2. maj]] 1866
-* [[Fredericia-Skanderborg-Århus Jernbane|Fredericia-Århus]], åbnet den [[4. oktober]] [[1868]]
+* [[Struer-Holstebro Jernbane|Struer-Holstebro]], åbnet 1. november 1866
-* [[Randers-Aalborg Jernbane|Randers-Aalborg]], åbnet den [[18. september]] [[1869]].
+* [[Fredericia-Vamdrup-banen|Fredericia-Vamdrup]], åbnet 1. november 1866
+* [[Vamdrup-Padborg-banen|Vojens-Vamdrup]], åbnet 1. november 1866
+* [[Tønder-Tinglev Jernbane|Tønder-Tinglev]], åbnet 26. juni 1867
-Derudover stifter konsortiet [[Det danske Jernbane Driftsselskab]], som dog allerede den [[1. september]] [[1867]] blev overtaget af staten, der overførte aktiviteterne til de [[Jysk-Fyenske Jernbaner]] – forgængeren til [[DSB]].
+* [[Rødekro-Aabenraa banen|Rødekro-Aabenraa]], åbnet [[12. september]] [[1868]]
+* [[Fredericia-Skanderborg-Århus Jernbane|Fredericia-Århus]], åbnet [[4. oktober]] 1868
-== Aktiviteter i Slesvig ==
+* [[Randers-Aalborg Jernbane|Randers-Aalborg]], åbnet [[18. september]] [[1869]].
-I [[hertugdømmet Slesvig]] byggede firmaet strækningen [[Flensborg]] til [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] med en sidebane til [[Rendsborg]], som åbnede i [[1859]] på en koncession fra den 27. maj 1852. Den 1. maj 1862 fik de koncession på bygning og drift for banen fra [[Flensborg]] via [[Padborg]] til grænsen ved [[Farris]] som pga. krigen blev åbnet i dele fra [[1864]] til [[1866]] og sidebanerne til [[Haderslev]], [[Aabenraa]] og [[Tønder-Tinglev Jernbane|Tønder]]. I 1865 blev strækningerne i hertugdømmet Slesvig solgt til bankierkonsortiet Erlanger og Söhne hvor driftaktiviterne blev overført til selskabet "Schleswigsche Eisenbahn Gesellschaft", mens entreprenørkonsortiet afsluttede bygningen af strækningerne 1869. I 1870 bliver "Schleswigsche Eisenbahn Gesellschaft" indlemmet i [[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft|Kiel-Altona selskabet]].
 == Se også ==
+* [[:en:Thomas Brassey|Thomas Brassey]] {{en sprog}}
-* [[:en:Samuel Morton Peto]]
+* [[:en:Edward Betts|Edward Betts]] {{en sprog}}
+* [[:de:Schleswigsche Eisenbahn|Schleswigsche Eisenbahn]] {{de sprog}}
-* [[:en:Thomas Brassey]]
-* [[:en:Edward Betts]]
-{{banestub}}
-{{GB-firmastub}}
 [[Kategori:Virksomheder fra Storbritannien]]