Auguste Bravais: Forskelle mellem versioner
tilsat infoboks og kategorier |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat interne henvisninger |
||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
| fodnoter = |
| fodnoter = |
||
}} |
}} |
||
'''Auguste Bravais''' ([[23. august]] [[1811]] - [[30. marts]] [[1863]]) var en fransk matematiker og geofysiker, kendt for sit banebrydende videnskabelige arbejde inden for [[krystallografi]] og for formuleringen af ''Bravais' lov''. Hans teoretiske beregninger over krystallernes indre strukturer ''(Bravais-gitre)'' fik meget stor betydning for krystallografiens videre udvikling. Bravais studerede desuden magnetisme, nordlys, meteorologi, astronomi samt hydrografi. |
'''Auguste Bravais''' ([[23. august]] [[1811]] - [[30. marts]] [[1863]]) var en fransk [[matematiker]] og [[geofysiker]], kendt for sit banebrydende videnskabelige arbejde inden for [[krystallografi]] og for formuleringen af ''Bravais' lov''. Hans teoretiske beregninger over krystallernes indre strukturer ''(Bravais-gitre)'' fik meget stor betydning for krystallografiens videre udvikling. Bravais studerede desuden magnetisme, [[nordlys]], [[meteorologi]], [[astronomi]] samt [[hydrografi]]. |
||
Hans feltstudier bragte ham |
Hans feltstudier bragte ham blandt andet til [[Norge]], [[Lapland]] og [[Svalbard]], hvor han på [[Spitsbergen]] fik opkaldt et bjerg efter sig, "Bravaisberget".<ref>{{cite web |url=http://placenames.npolar.no/stadnamn/Bravaisberget |title=Bravaisberget (Svalbard) |publisher=[[Norsk Polarinstitutt]]}}</ref> Her fik han klarlagt norskekystens gamle strandlinjer som en endegyldig bekræftelse på teorien om Skandinaviens hævning efter sidste istid. |
||
Bravais underviste i 1840'erne som professor i anvendt matematik inden for astronomi på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Lyon,<ref>A. Bravais: Mémoire sur les systèmes formés par des points distribués régulièrement sur un plan ou dans l'espace, Journal de l'Ecole Polytechnique 19: 1-128; traduction allemande par C. et E. Blasius: Abhandlung über die Systeme von regelmässig auf einer Ebene oder im Raum vertheilten Punkten, Leipzig: Engelmann, 1897.</ref> hvorunder han som den første endvidere udviklede den matematisk-statistiske teori bag den i vore dage overalt meget benyttede [[korrelation]]sberegning. I 1847 udgav han en erindringsbog om sin udforskning af krystallografien. |
Bravais underviste i 1840'erne som professor i anvendt matematik inden for astronomi på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Lyon,<ref>A. Bravais: Mémoire sur les systèmes formés par des points distribués régulièrement sur un plan ou dans l'espace, Journal de l'Ecole Polytechnique 19: 1-128; traduction allemande par C. et E. Blasius: Abhandlung über die Systeme von regelmässig auf einer Ebene oder im Raum vertheilten Punkten, Leipzig: Engelmann, 1897.</ref> hvorunder han som den første endvidere udviklede den matematisk-statistiske teori bag den i vore dage overalt meget benyttede [[korrelation]]sberegning. I 1847 udgav han en erindringsbog om sin udforskning af krystallografien. |
||
Versionen fra 4. mar. 2015, 20:51
| Auguste Bravais | |
|---|---|
 Auguste Bravais ca. 1850. | |
| Personlig information | |
| Født |
23. august 1811 Annonay, Frankrig |
| Død |
30. marts 1863 (51 år) Le Chesnay, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École Polytechnique |
| Kendt for | sit arbejde indenfor krystallografi |
Auguste Bravais (23. august 1811 - 30. marts 1863) var en fransk matematiker og geofysiker, kendt for sit banebrydende videnskabelige arbejde inden for krystallografi og for formuleringen af Bravais' lov. Hans teoretiske beregninger over krystallernes indre strukturer (Bravais-gitre) fik meget stor betydning for krystallografiens videre udvikling. Bravais studerede desuden magnetisme, nordlys, meteorologi, astronomi samt hydrografi.
Hans feltstudier bragte ham blandt andet til Norge, Lapland og Svalbard, hvor han på Spitsbergen fik opkaldt et bjerg efter sig, "Bravaisberget".[1] Her fik han klarlagt norskekystens gamle strandlinjer som en endegyldig bekræftelse på teorien om Skandinaviens hævning efter sidste istid.
Bravais underviste i 1840'erne som professor i anvendt matematik inden for astronomi på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Lyon,[2] hvorunder han som den første endvidere udviklede den matematisk-statistiske teori bag den i vore dage overalt meget benyttede korrelationsberegning. I 1847 udgav han en erindringsbog om sin udforskning af krystallografien.
Noter
- ^ "Bravaisberget (Svalbard)". Norsk Polarinstitutt.
- ^ A. Bravais: Mémoire sur les systèmes formés par des points distribués régulièrement sur un plan ou dans l'espace, Journal de l'Ecole Polytechnique 19: 1-128; traduction allemande par C. et E. Blasius: Abhandlung über die Systeme von regelmässig auf einer Ebene oder im Raum vertheilten Punkten, Leipzig: Engelmann, 1897.