P.D. Bast: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 23. sep. 2015, 01:17

Paul Danchel Bast (født 28. juli 1747 i Horslunde på Lolland, død 5. september 1803 i København) var en dansk præst.

Efter at være dimitteret fra Nakskov Skole 1767 lå han i længere tid på Borchs Kollegium og var en nøje universitetsven af Johannes Ewald. I 1778 tog han attestats; men gejstlig virksomhed lå endnu fjærnt fra hans tanker. Han beskæftigede sig mere med de skønne videnskaber og dyrkede det engelske sprog, hvad der i hin tid var temmelig sjældent her hjemme. Af det mislykkede Almindelig dansk Bibliothek, den blå bog, en slags forløber for Minerva, var han medudgiver (1778-80) og hørte her til tidens uheldige versemagere, der ville fremelske balladepoesien på ny. I 1782 udkom Poetiske Forsøg, hvor han også forsøgte sig i at skrive epigrammer. Den i sin tid yndede drikkevise Kommer, Venner, tager Sæde er af Bast. Men alvorligere studier var dog ikke fremmede for ham. Tidligere end Bastholm har han syslet med [stoiker]]ne (Stoikernes Tanker over Skæbnen og Forsynet, 1782), og før han blev præst, udgav han efter Herveysk mønster åndelige taler og betragtninger over Guds almagt (1780), hvor den hule pathos, som senere fulgte ham som prædikant, allerede lagde sig for dagen. Sin præstegerning begyndte han i Næstved 1782; fik et par år efter [[professortitel; forflyttedes 1787 til Søllerød og blev 1788 sognepræst ved Vor Frue Kirke i København og stiftsprovst. I dette embede virkede han til sin død. Dagen i forvejen prædikede han, men ramt af et apoplektisk tilfælde måtte han bæres ned af prædikestolen. Han havde et smukt og temmelig imponerende ydre, men tillige noget forfængeligt og affekteret i hele sin optræden, hvad der gav stof til adskillige pudsige fortællinger om ham.

Kilder

Bast, Paul Danchel i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 1, 1887)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+'''Paul Danchel Bast''' (født [[28. juli]] [[1747]] i [[Horslunde]] på [[Lolland]], død [[5. september]] [[1803]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]].
-{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 16. sep 2015, 16:34 (CEST)}}
-'''Paul Danchel Bast''' (født [[28. juli]] [[1747]] i [[Horslunde]] på [[Lolland]], død [[5. september]] [[1803]] i [[København]]) var en dansk præst.
+Efter at være dimitteret fra [[Nakskov]] [[Latinskole|Skole]] 1767 lå han i længere tid på [[Borchs Kollegium]] og var en nøje universitetsven af [[Johannes Ewald]]. I 1778 tog han [[attestats]]; men gejstlig virksomhed lå endnu fjærnt fra hans tanker. Han beskæftigede sig mere med de skønne videnskaber og dyrkede [[Engelsk (sprog)|det engelske sprog]], hvad der i hin tid var temmelig sjældent her hjemme. Af det mislykkede ''Almindelig dansk Bibliothek'', den blå bog, en slags forløber for ''Minerva'', var han medudgiver (1778-80) og hørte her til tidens uheldige versemagere, der ville fremelske [[ballade]]poesien på ny. I 1782 udkom ''Poetiske Forsøg'', hvor han også forsøgte sig i at skrive [[epigram]]mer. Den i sin tid yndede [[drikkevise]] ''Kommer, Venner, tager Sæde'' er af Bast. Men alvorligere studier var dog ikke fremmede for ham. Tidligere end [[Bastholm]] har han syslet med [stoiker]]ne (''Stoikernes Tanker over Skæbnen og Forsynet'', 1782), og før han blev præst, udgav han efter [[Hervey]]sk mønster åndelige taler og betragtninger over Guds almagt (1780), hvor den hule [[pathos]], som senere fulgte ham som [[prædikant]], allerede lagde sig for dagen. Sin præstegerning begyndte han i [[Næstved]] 1782; fik et par år efter [[professortitel; forflyttedes 1787 til [[Søllerød]] og blev 1788 [[sognepræst]] ved [[Vor Frue Kirke]] i København og [[stiftsprovst]]. I dette embede virkede han til sin død. Dagen i forvejen prædikede han, men ramt af et [[apoplektisk]] tilfælde måtte han bæres ned af [[prædikestol]]en. Han havde et smukt og temmelig imponerende ydre, men tillige noget forfængeligt og affekteret i hele sin optræden, hvad der gav stof til adskillige pudsige fortællinger om ham.
-Efter at være dimitteret fra Nakskov Skole 1767 lå han i længere Tid på
-[[Borchs Kollegium]] og var en nøje Universitetsven af [[Johannes Ewald]].
-I 1778 tog han Attestats; men gejstlig Virksomhed
-laa endnu fjærnt fra hans Tanker. Han beskæftigede
-sig mere med de skjønne Videnskaber og dyrkede det
-engelske Sprog, hvad der i hin Tid var temmelig
-sjældent her hjemme. Af det mislykkede «Alm. dansk
-Bibliothek», den blaa Bog, en Slags Forløber for
-«Minerva», var han Medudgiver (1778-80) og hørte
-her til Tidens uheldige Versemagere, der vilde
-fremelske Balladepoesien paa ny. 1782 udkom «Poetiske
-Forsøg», hvor han ogsaa forsøgte sig i at skrive
-Epigrammer. Den i sin Tid yndede Drikkevise «Kommer,
-Venner, tager Sæde» er af B. Men alvorligere Studier
-vare dog ikke fremmede for ham. Tidligere end Bastholm
-har han syslet med Stoikerne («Stoikernes Tanker over
-Skæbnen og Forsynet», 1782), og før han blev Præst,
-udgav han efter Herveysk Mønster aandelige Taler og
-Betragtninger over Guds Almagt (1780), hvor den hule
-Pathos, som senere fulgte ham som Prædikant, allerede
-lagde sig for Dagen. Sin Præstegjerning begyndte han
-i Næstved 1782; fik et Par Aar efter Professortitel;
-forflyttedes 1787 til Søllerød og blev 1788 Sognepræst
-ved Frue Kirke i Kjøbenhavn og Stiftsprovst. I dette
-Embede virkede han til sin Død. Dagen i Forvejen prædikede
-han, men ramt af et apoplektisk Tilfælde maatte han
-bæres ned af Prædikestolen. Han havde et smukt og
-temmelig imponerende Ydre, men tillige noget forfængeligt
-og affekteret i hele sin Optræden, hvad der gav
-Stof til adskillige pudsige Fortællinger om ham.
 == Kilder ==
 * {{runeberg.org|dbl|1|0602.html Bast, Paul Danchel}}
+{{autoritetsdata}}
 {{FD|1747|1803|Bast, Paul Danchel}}
+[[Kategori:Stiftsprovster]]
+[[Kategori:Præster fra Danmark]]
+[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]
+[[Kategori:Personer fra Lolland]]