Næstved

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Næstved
Købstadsvåben Herredsvåben
Næstveds våben 1421.png
Tybjerg Herreds våben 1580.png
Skt. Peders Kirke - Næstved.jpg
Skt. Peders Kirke i Næstved
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Sydsjællands hovedby"
Borgmester: Carsten Rasmussen
Region: Region Sjælland
Kommune: Næstved Kommune
Grundlagt: 1135
Postnr.: 4700 Næstved
Demografi
Næstved by: 42.979[1] (2016)
Kommunen: 82.342[1] (2016)
 - Areal: 681,00 km²
Tidszone: UTC +1 CET
Hjemmeside: www.naestved.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°13′46″N 11°45′24″E / 55.22944°N 11.75667°Ø / 55.22944; 11.75667

Næstved ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb og er med sine 42.979 indbyggere (2016)[1] Sjællands femtestørste by[2]. Næstved ligger i Næstved Kommune og tilhører Region Sjælland. Næstved har 53.292 indbyggere med satellitbyerne Rønnebæk, Mogenstrup, Holme-Olstrup, Fensmark, Gelsted og Herlufmagle. Næstved er hovedby i kommunen.

Byens navn er dannet af leddet næs (halvø) og tved, som betyder "afskæring". Næstved blev grundlagt i 1135 og blev en købstad i 1140. I middelalderen var det en stor og vigtig by. I 1600-tallet stoppede byens fremgang, for atter atter at forbedres i slutningen af 170-talethvor en kaserne blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. Efter en jernbane stop i Næstved blev etableret samt en kanal der muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord, voksede den yderligere i første halvdel af 1900-tallet.

Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Dette gælder også som uddannelsesby, da Næstved rummer adskillige forskellige ungdomsuddannelser, samt uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere har byen været kendt for sine gardehusarer, som dog siden er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København, samtidig med at den har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer.

Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere forskellige museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Grøn Koncert og Næstved Festuge. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen, hvilket inkluderer forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Næstved er officielt grundlagt 1135 og fik status af købstad i 1140. Da så forskellige munkeordener som franciskanere, dominikanere og benediktinere begyndte at udvikle klostre i området, blev byen et religiøst centrum i middelalderen. Benediktinerordenen skabte stedet Skovkloster, der senere blev til Herlufsholm. Pga. sine rige jorde og strategiske beliggenhed i forhold til hansestæderne, var middelalderens Næstved en meget vigtig by på Sjælland, og i 1200-tallet byggede man Skt. Mortens Kirke ved Riddergade. En endnu ældre kirke blev i 1250 erstattet af anden kirke Skt. Peders Kirke, og pladsen omkring denne romanske tegl- og kridtstenskirke fik navnet "Skt. Peders Kirkeplads". Kirken regnes den dag i dag for Næstveds vartegn. I 1259 var der kirkestrid i landet og efterfølgende blev der udkæmpet et militært slag i nærheden af byen med fyrst Jarimar af Rügens store hær mod den almindelige befolkning anført af Margrethe Sprænghest. Man mener, at op mod 10.000 sjællandske bønder mistede livet ved den lejlighed. Ulykkerne var ikke ovre for Næstved, der i 1271, 1280 og 1297 hærgedes af voldsomme ildebrande. På Skt. Gereons Dag i 1298 lyste en repræsentant udsendt af paven, Legat Isarnus, band over den danske konge Erik Menved, hvilket også foregik i Næstved. Der var dømt ufredelige tider i området.

Apostelhuset, der blev opført omkring 1510-20 i Riddergade.

Byen var i 1300-tallet næsten omringet af fjender, og deres hovedkvarter var nogle fæstningsbanker syd for byen ved navn Husvolden, som dog i 1345 blev stormet og indtaget af kong Valdemar Atterdag. Herefter gik det fremad for byen, der takket været en livlig handel med de nordtyske hansestæder snart var en af Sjællands største handelssteder. Påbegyndelsen af Næstved Gamle Rådhus skete i det 14. århundrede, og Helligåndshuset blev bygget omkring år 1400 med funktion som sygehus og fattighjem. I dag holder Næstved Museum til i bygningen. I 1405 blev slottet Gavnø grundlagt på en ø sydvest for byen, dog i første omgang som kloster af Margrete 1. og først egentlig bygget til slot i 1755. Fra 1400 til 1484 opførtes Boderne, som sammen med Helligåndshuset er seværdige, middelalderlige stenbygninger ved Skt. Peders Kirkeplads, og i 1493 kom landets ældste bevarede gildehus, Kompagnihuset, til i Kompagnistræde. Gilde betyder ikke "fest", men i denne sammenhæng en faglig sammenslutning af handelsfolk, hvilket i Næstveds tilfælde var byens købmænd. I Riddergade blev bindingsværksbygningen Apostelhuset bygget omkring år 1500, og Ridderhuset i toetagers bindingsværk stod færdigt omkring 100 år senere.

Via Susåen og Karrebæksminde Fjord havde man adgang til havet og Næstved var en vigtig handelsby igennem det meste af middelalderen, hvor der især blev handlet med de nordtyske byer.[3]

Næstved under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Byens fremgang stoppede først i midten af 1600-tallet, hvor svenskekrigene hærgede, og indbyggertallet begyndte at falde. I 1769 havde byen kun omkring 1.300 indbyggere. I 1799 opførtes Det Gamle Ridehus sammen med en række andre gamle rytterkasernebygninger i Grønnegade. Denne dragonkaserne eksisterede næsten 200 år, før den blev nedlagt. I dag er den Næstved Kulturhus. I 1825 startede man på at fremstille og mundblæse glas på fabrikken Holmegaards Glasværk lidt nord for byen, og dette glasværk blev siden meget berømt for sin glaskunst, ikke kun i Danmark, men også på verdensplan.

Den tidligere industrialisering[redigér | redigér wikikode]

År 1850 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911
Næstved købstad[4] 2.735 3.228 3.647 4.267 4.792 5.502 7.162 7.633 8.326
Skt. Mortens Landdistrikt[5] 297 292 311 315 328 338 373 356 547
Skt. Peders Landdistrikt[5] 94 98 96 67 77 68 84 98 154
Næstved med forstæder 3.126 3.618 4.054 4.649 5.197 5.908 7.619 8.087 9.027

Næstveds befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Samtidig skete en begyndende fremvækst af forstæder i købstadens to landdistrikter Skt. Mortens Landdistrikt og Skt. Peders Landdistrikt.

Byens segl fra 1855.

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i byen i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 845 levede af immateriel virksomhed (deri medregnet militæret), 2.329 af håndværk og industri, 1.140 af handel og omsætning, 7 af søfart, 64 af jordbrug, 23 af gartneri, medens 843 fordeltes på andre erhverv, 135 levede af deres midler, 86 nød almisse, og 30 var i fængsel. I Skt. Mortens Landdistrikt var fordelingen samme år: 29 levede af immateriel virksomhed, 181 af jordbrug, 99 af industri, 13 af handel, 11 af deres midler, og 5 vare under fattigvæsenet. I Skt. Peders Landdistrikt var fordelingen: 47 levede af jordbrug og 21 af industri (Maglemølle Papirfabrik).[6] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.633, heraf ernærede 710 sig ved immateriel virksomhed, 161 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 3.989 ved håndværk og industri, 1.583 ved handel med mere, 464 ved samfærdsel, 268 var aftægtsfolk, 303 levede af offentlig understøttelse og 155 af anden eller uangiven virksomhed.[7]

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Næstved en betydelig industriel udvikling. Fra 1855 til 1872 steg antallet af industrier med mindst 5 ansatte fra 8 med 104 ansatte til 10 med 179 ansatte.[8] I 1855 havde Næstved 6 brændevinsbrænderier, 1 klædefabrik, 1 jernstøberi, 1 svovlstikkefabrik, 1 pianofortefabrik og 1 dampmel- og grynmølle.[9] I 1869 var der i Næstved 4 brændevinsbrænderier, 2 klædefabrikker, 2 jernstøberier, 1 dampmel- og grynmølle, 4 bryggerier, 1 dampspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 tobaksfabrik, 2 garverier, 1 feldberederi, 2 bogtrykkerier (hvorfra blev udgivet "Nestved Avis eller Præstø Amts- og Avertissements-tidende", "Nestved Tidende eller sydsjællandsk Folkeblad" og månedsbladet "Hindholm").[10] Omkring århundredeskiftet fandtes i Næstved 1 eksport-svineslagteri (aktieselskab, oprettet 1896), 1 margarinefabrik (aktieselskab, oprettet 1890, senere omdannet til mejeri), 1 mineralvandsfabrik ("Fortuna"), 2 jernstøberier, flere tobaksfabrikker, 1 sukkervarefabrik, 1 klædefabrik, Kählers keramiske Fabrik, Maglemølle Papirfabrik, 1 bayersk ølbryggeri, 3 hvidtølsbryggerier, 2 brænderier, 3 bogtrykkerier, 1 kaffebrænderi og andre. I Næstved blev fortsat udgivet 2 aviser: "Næstved Avis" og "Næstved Tidende".[6]

Medvirkende årsag til den industrielle fremgang var, at Næstved i samme periode fik forbedrede forbindelser med omverdenen og oplandet: I 1870 fik Næstved sin første jernbaneforbindelse med Vordingborg og Køge. Næstved Banegård opstod samme år. I 1892 kom der jernbaneforbindelser til Slagelse, i år 1900 til Præstø.

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Gennem mellemkrigstiden var Næstveds indbyggertal voksende: i 1921 6.069,[11] i 1925 6.281,[12] i 1930 6.822,[13] i 1935 7.608,[14] i 1940 8.199 indbyggere.[15] Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Lille Næstved, Ringstedgade og Ny Holsted samt Ny Åderup og mere spredt i Herluftsholm Kommune, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Næstved.

År 1921 1925 1930 1935 1940
Næstved købstad 10.091 11.077 11.301 12.229 13.232
Lille Næstved 910 983 944 1.226 1.597
Ringstedgade og Ny Holsted 216 634 860 1.027 1.679
Sandstræde mm i Præstø amt 210 313 307 355 447
Ny Åderup 366 * * * *
Øvrige Herlufsholm Kommune - - - 1.392 1.361
Næstved med forstæder 11.793 13.007 13.412 16.229 18.316

* indlemmet i Næstved

Ved folketællingen i 1930 havde Næstved 11.301 indbyggere, heraf ernærede 797 sig ved immateriel virksomhed, 5.179 ved håndværk og industri, 1.828 ved handel mm, 1.005 ved samfærdsel, 422 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 773 ved husgerning, 1.167 var ude af erhverv og 130 havde ikke oplyst indkomstkilde.[16]

Næringsveje[17] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet Ialt
Næstved købstad 422 5.179 1.828 1.005 797 773 1.167 130 11.301
Lille Næstved 34 371 150 60 76 87 162 4 944
Ringstedgade og Ny Holsted 54 417 84 90 28 63 111 13 860
Sandstræde mm i Præstø amt 16 125 66 19 17 32 31 1 307
Næstved med forstæder 526 6.092 2.178 1.174 918 955 1.471 148 13.412
Munkebakken og skulpturen Trolden, der blev opstillet i 1944.

Mellemkrigstiden stadfæstede Næstved som handelsknudepunkt. I 1924 fik byen jernbaneforbindelse til Ringsted. I 1930 byggede man en skibskanal fra byen ud til Karrebæk Fjord, som 8 år senere medførte skabelsen af Næstved Havn i 1938.

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Næstved sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 15.104 indbyggere i købstaden, i 1950 17.557 indbyggere, i 1955 18.879 indbyggere, i 1960 19.617 indbyggere og i 1965 - indbyggere. Forstadskommunen Herlufsholm Kommune var nu så udbygget, at den i sin helhed regnedes som forstad til Næstved. I Rønnebæk Kommune voksede en ny forstad, Rønneparken, frem.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Næstved købstad 15.104 17.557 18.879 19.617 22.113
Herlufsholm Kommune 5.337 6.500 6.923 7.239 8.399
Rønneparken og Appenæs - - - 116 496
Næstved med forstæder 20.441 24.057 25.802 26.856 31.008

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Næstved-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.

I 1960'erne gik en bølge af byfornyelse over Danmark, og en række gamle bygninger, også i Næstved, jævnedes med jorden, mens nye kom til. Blandt disse nye var Næstved Centralsygehus, et betonhøjhus fra 1967, som med sine 14 etager blev et moderne vartegn i bybilledet.

Næstved Storcenter[redigér | redigér wikikode]

Indkøbscentret Næstved Storcenter beliggende i den nordlige del af byen åbnede i 1989 og er siden blevet udvidet. Det indeholder ca. 50-60 butikker og et stormagasin, Bilka. I 1992 åbnede forlystelsesparken BonBon-Land ca. 7 kilometer øst for Næstved. I 1997 skabte snedkeren Jens Andersen syv munkefigurer af elmetræer, som døbtes Munkene og er placeret på Munkebakken i Næstved nær et udsigtstårn. Munkefigurerne var inspireret af de førnævnte munkeordener fra byens middelalder.

2000 og frem[redigér | redigér wikikode]

I 2001 fritlagde man Susåen i byen og renoverede området omkring åen. I 2012 åbnede Nordisk Film Biografer Næstved tæt ved.[18] Ved Strukturreformen i 2007, blev den daværende Næstved Kommune lagt sammen med Fuglebjerg Kommune, Fladså Kommune Holmegaard Kommune og Suså Kommune til den nuværende nye Næstved Kommune.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Næstved ligger ved Susåens udmunding i Karrebæk Fjord. Åen løber igennem et bakket område med blandt andet bakker som Fårebakken og Munkebakken, der er specielt karakteristisk på grund af de træudskårne munke som siden er erstattet med tilsvarende bronzeskulpturer og udsigtstårnet på toppen af bakken, hvorfra man kan se ud over hele Næstved. Da et par munke i starten af 1100-tallet købte jorden til Næstved af kongen, var der blot et par huse samlet ved åen. Beboerne blev befalet af munkene til at bære deres og deres dyrs afføring op på de golde bakker i stedet for at smide den i Susåen. Hensigten var at frugtbargøre bakkerne. Derpå voksede byen støt op gennem bakkerne, og derfor ligger Næstved i et meget bakket område med en å og en masse små vandløb. Et mindre kendt vandløb i Næstved hedder Kilden. Der er et sagn om kilden, der siger, at den har helbredende kræfter.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Bro over Susåen.

Næstved er omgivet af flere skove. Mod syd ligger Fruens Plantage, mod vest på vej ud af Slagelsevej ligger klosterskoven, der har navn efter Skovklostret. Lige vest for Næstved Sygehus ligger Rådmandshaven, der primært er en løvskov. Den sydligste del går helt ind i byen, og den følger Susåen på den vestlige bred og strækker sig op til Herlufsholm mod nord. Rådmandshaven dækker 57 ha. På et højdedrag i midten af skoven findes en samling nåletræer, som er plantet mellem 1891 og 1960. Skoven har stor artsrigdom og der findes flere meget gamle træer og ellesumpe. Den har været fredet siden 1947.[19] De fleste af kommunens skove og parker bliver vedligeholdt af Næstved Park & Vej.[20]

Susåen kommer nordfra og løber igennem Næstved. Efter at man gravede en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved, der var færdig i 1937 har åen haft udløb i Næstved Havn.[3]

Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde ligger lige uden for Næstved mod sydvest og dækker bl.a. Karrebæk Fjord og Gavnø. Området er fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde og ramsarområde og det har været beskyttet siden 1998. Det dækker 18.871 ha.[19][21]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Vejr for Klimanormal for Syd- og Sønderjylland. Målingerne er fra periode 1961 - 1990.
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitstemperatur -0.1 °C 0.0 °C 2.5 °C 6.3 °C 11.5 °C 15.0 °C 16.2 °C 16.3 °C 13.3 °C 9.5 °C 5.0 °C 1.4 °C 8.1 °C
Gennemsnitlig nedbør 46 mm 31 mm 38 mm 38 mm 43 mm 49 mm 62 mm 59 mm 56 mm 52 mm 60 mm 53 mm 584 mm
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut[22]

Infrastruktur og transport[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Bilisme og gang[redigér | redigér wikikode]

Bindingsværkhus i Kirkestræde, som er en af byens gågader.

Næstved gennemskæres af flere hovedveje primærrute 22, primærrute 54 og primærrute 14. Rute 54, hovedvejen Næstved-Rønnede, er hovedfærdselsåren til E47/E55 (Sydmotorvejen) Det er Danmarks mest trafikerede hovedveje med 13.000-14.000 biler i døgnet.[Kilde mangler] Næstved Kommune ønsker Rønnedevejen opgraderet til en motorvej (Næstvedmotorvejen) eller motortrafikvej.[Kilde mangler]

Den 22. oktober 2009 afsatte regeringen penge til en forundersøgelse af rute 54's evt. opgradering, som led i udmøntningen af en aftale om Grøn Transportpolitik, den 2. december 2009. I denne aftale enedes man ligeledes om at bygge en nordlig omfartsvej rundt om Næstved. Vejen er planlagt til at være en 2+1-sporet motortrafikvej, i alt syv kilometer lang. Omfartsvejen skal gå fra en ny fordelering ved tv-senderen til Vestre Ringvej og forventes taget i brug omkring 2016.

Den 24. juni 2014 blev regeringen og oppositionen enig om en grøn trafikaftale, i denne aftale indgår en VVM redegørelse på ca. 15 milioner DKK, samt en reserveration af 350 millioner DKK. til første etape af motorvejen mellem Rønnede og Boserup. En motorvej på strækningen kan stå færdig 2021.[23][24]

Den 24. november 2015 åbnede Vejdirektoratet første etape af Ring Nord mellem fordeleringen ved Køgevej og Ringstedgade. Vejen er ca. 4 km lang og skal være med til at få trafikken væk fra Køgevej ved Bilka, hvor der er meget tæt trafik. Når den sidste etape mellem Ringstedgade og Vestre Ringvej åbner i 2016, vil lastbiler og biler, som ikke har ærinde i Næstved, kunne køre uden om.[25]

Næstved Kommune bygger desuden en østlig omfartsvej rundt om byen fra fordeleringen vest for Næstved ved den kommede Næstved Omfartsvej (Ring Nord) til Vordingborgvej, 1 etape af den østlige omfartsvej (Ring Øst) åbnede for trafik den 20. december 2012.[26] , mens den anden (Ring Syd) og tredje etape skal stå færdig i henholdsvis i 2016 og 2017 / 2018.[27]

Rute 22 går fra Kalundborg via Slagelse til Næstved, og munder derefter ud i en vestlig omfartsvej uden om Næstved og til Vordingborg. Ruten slutter i Sydmotorvejen ved primærrute 59, der går til StegeMøn. Rute 14 går fra Østre Ringvej i Næstved via Ringsted til Roskilde, hvor den mødes med Holbækmotorvejen ved det sydlige Roskilde.

Bykernen har flere gågade, der forbinder byens torve. Ringstedgade går nord-syd og går ned til Hjultorv. Herfra er der adgang til Axeltorv, Kirkestræde og Torvestræder, der også er bilfri zoner. Nygade, der går fra Ramsherred til Grønnegade, er den eneste af byens gader som har bevaret sin brostensbelægning.[28]

Et stisystem går fra Vor Frue Kirke og Næstved Gamle Kirkegård i den sydlige ende af byen mod nord over to højdedrag til Munkebakken og videre til området omkring Grønnegades Kaserne.

Kollektiv transport[redigér | redigér wikikode]

Næstved Station hvorfor der afgår tog mod bl.a. København og Nykøbing Falster.

Alle regionaltog mellem København og Nykøbing Falster eller Rødby stopper på Næstved Station. Desuden stopper InterCityExpress fra København til Berlin og EuroCity til Hamborg også i Næstved. Stationen er endestation for Lille Syd, der kører fra Næstved over Køge til Roskilde. Tidligere eksisterede Slagelse-Næstved banen, men den er i dag nedlagt.

Størstedelen af busruterne i området stopper på byens station, og flere har enten start eller endestation på Næstved Station. R-Net har flere linjer, der går til og fra Næstved som bl.a. kører busser til Slagelse, Præstø og Fakse Ladeplads.[29][30]

Sygehusvæsen, politi, brand og redning[redigér | redigér wikikode]

Næstved Sygehus ligger lidt sydvest for stationen. Sygehuset har omfatter bl.a. anæstesi, intensiv afdeling, fysio- og ergoterapi, gynækologi herunder fødegang, medicinsk afdeling, neurologisk afdeling, patologi, psykiatri, røntgen, en afdeling for tand-mund og kæber, urologisk afdeling, og en afdeling for øjensygdomme samt en børne- og ungdomsafdeling.[32]

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er et fælles kommunalt samarbejde ejet af Næstved, Faxe, Sorø og Slagelse kommune, der dækker disse kommuner. Den blev oprettet 1. april 2015.[33] Hovedsædet har adresse på brandstationen i Næstved, hvor der drives en døgnbemandet vagtcentral, der modtager opkald fra hele området.[34] Der findes i alt ni stationer fordelt i de største byer i de fire kommuner.[33][35]

Næstved politi er en del af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og har kontor på Parkvej.[36] Retten i Næstved ligger i garderhusarkasernens gamle bygninger i den østlige ende af byen ved Ring Øst. Retskredsen dækker Næstved, Faxe, Sorø og Slagelse kommune. Der er desuden bitingsted på Slagelse Rådhus.[37]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Keramikproducenten Kähler Keramik blev grundlagt i 1839 af Joachim Christian Herman Kähler i et lille pottemagerværksted i byen. Sønnen, Herman Kähler, udvidede fabrikken og gjorde dens produkter berømte. I 1975 blev den overtaget af Næstved Kommune, og senere blev den købt af Holmegaard Glasværk. I 2008 blev firmaet erklæret konkurs, men Frantz Longhi købte rettighederne og har formået at gøre produkterne populære igen, så der produceres Kähler-keramik til hele Norden.

Næstved Løve Apotek er et af landets ældste apoteker og blev oprettet i 1640. Mellem 1948 og 1976 eksisterede Næstved Møbelfabrik, hvor bl.a. Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen fremstillede dansk design. Efter kommunen overtog fabriksarealerne i slutningen af 1990'erne, er de blevet omdannet til skole.

DP Danmark A/S blev grundlagt under navnet Dansk Papirforsyning A/S i 1940. Virksomheden fremstillede forskellige papirvarer og var en overgang blandt de største arbejdsgivere i byen. i 1901 blev Max Bank grundlagt i byen under navnet Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn A/S. I 2011 blev den overtaget af Sparekassen Sjælland.

En stor del af industrien i byen er samlet omkring havnen på vestsiden af kanalen, samt et mindre område lige syd for kanalen.

Medier[redigér | redigér wikikode]

Sjællandske Mediers bygning i Næstved.

Sjællandske Medier har afdeling i Næstved. Oprindeligt blev koncernen udsender dannet, da Næstved Tidende og Sjællands Tidende blev slået sammen. De to lokalaviser Næstved-Bladet og Ugebladet Næstved bliver udgivet af denne virksomhed.[38] Fra 2006-2013 drev Sjællandske Medier ligeledes lokalkanalen 24 Sjællandske, der sendte lokale nyheder i større byer på Sjælland, heriblandt Næstved. Kanalen blev dog lukket med udgangen af 2013, da udbyderen Stofa fjernede den fra deres tv tv-pakke.[39]

DR P4 Sjælland har deres regionskontor i Næstved, hvorfra der sendes til hele Region Sjælland. Kanalen dækker over ½ mio. borgere.[40] Lokalradion Radio SLR blev grundlagt den 5. januar 1987, og den er i dag ejet af Sjællandske Medier. Den sender i hele region Sjælland og har studier i både Næstved og Slagelse. I Næstved sender den på 106,5 FM.[41] I 2015 havde kanalen omkring 107.000 lyttere om ugen.[42] Sjællandske medier drev i en kort overgang også Radio RTN, efter de overtog den i 2003. Økonomien kunne dog ikke komme til at køre rundt, og den blev lukket året efter. Den havde eksisteret siden 1990.[43]

Næstved Lokal Radio har haft sendetilladelse siden den 1. april 1989, og bliver drevet af en lokal forening.[44] Kanalen sender på FM 87,6 MHz og senderen er monteret på Sjølundtårnet på toppen af Mogenstrup Ås.[45]

Detailhandel[redigér | redigér wikikode]

Axeltorv til City Night i foråret 2016.

Detailhandel foregår især i og omkring gågadenet og torvene. Gågaderne omfatter Ringstedgade, Kirkestræde og Torvegade samt området omkring Axeltorv, hvor der er adskillige forretninger, og på Hjultorv. På dette torv bliver der afholdt torvedag hver onsdag og lørdag.[46]Kvægtorv ligger bl.a. en stor Kvickly. På Jernbanegade, der går fra Næstved Station til Riddergade findes også flere butikker.

I 1989 åbnede Næstved Storcenter ved Køgevej i den nordlige del af byen. Det blev udvidet i 2001 og i dag indeholder centeret omkring 65 butikker og cafeer. I området ved storcentret er der flere varehuse som JYSK adskillige trælasthandler som Bauhaus, Bygma og Harald Nyborg, flere bilforhandlere og lignende forretninger. Onlineauktionshuset Lauritz.com har et af signe lagre i dette området.[47] I den sydlige ende af bygninger ligger Parkens Butikscenter, der er byens ældste indkøbscenter. Centeret ligger lige ved et større boligområde kaldet Sct. Jørgens Park og det indeholder 30 butikker samt læge- og tandlægeklinik.[48] Langs Østre Ringvej er ligeledes et område med flere supermarkeder, en Silvan og flere mindre butikker og små virksomheder samt et bowlingcenter. I 2006 kåret som den tredjebedste handelsby i Danmark.[49] Sjælland Sport & Event driver både Næstved Boldklub og basketballholdet Team FOG Næstved. Derudover står virksomheden også for Næstved Festuge.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Næstved rummer flere hoteller, der er indrettet i gamle og fredede bygninger. Disse tæller Hotel Vinhuset, der været hotel siden 1778 og som ligger ud til Kirkepladsen ved Sankt Peder Kirke, og Hotel Kirstine, der blev etableret i 1745 for sydenden af Riddergade.

På vej ud af byen mod sydvest på Ny Præstøvej ligger Danhostel Næstved, der er en del af den landsdækkende kæde Danhostel, som driver vandrehjem i det meste af landet.[50] Vandrehjemmet har eksisteret siden 1976.[51]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Næstved er hovedsæde for Næstved Kommune. Ved Strukturreformen i 2007 blev den gamle Næstved Kommune lagt sammen med Fuglebjerg, Fladså, Holmegård og Suså Kommune. Den nye valgkreds hedder Næstvedkredsen og ligger i Sjællands Storkreds.

Både før og efter kommunalreformen har kommunen traditionelt været socialdemokratisk, og den nuværende nuværende borgmester, Carsten Rasmussen, er således også fra dette parti.

Navn Parti Periode
Henning Jensen Socialdemokratiet 2007 (1988)-maj 2011
Carsten Rasmussen Socialdemokratiet maj 2011- nu

Ved kommunalvalget i 2013 blev byrådet sammensat som følger:

Parti Mandater
2001[52] 2005[53] 2009[54] 2013[55]
Socialdemokratiet 11 17 11 14
Dansk Folkeparti 1 1 3 3
Venstre 5 9 9 8
Enhedslisten 0 0 0 1
SF 1 1 4 1
Konservative Folkeparti 2 2 2 3
Radikale Venstre 0 1 2 1
Liberal Alliance - - 0 0
Kristendemokraterne 0 0 0 0
Forny Næstved 1 0 0 0
I alt 21 31 31 31

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Kostskolen Herlufsholm, der blev grundlagt i 1565.

Kostskolen Herlufsholm er den mest berømte uddannelsesinstitution i Næstved. Den blev oprettet i 1565 af Herluf Trolle og hans kone Birgitte Gøye.

Næstved Gymnasium tilbyder STX og HF og har ca. 1.400 elever.[56] Gymnasiet blev grundlagt i 1943 og var den første højere skoleuddannelse siden Næstved Latinskole lukkede i 1739. Den var blev grundlagt allerede i 1135 af Peder Bodilsen.

Zealand Business College er en handelsskole der har en afdeling i Næstved samt i Ringsted og Vordingborg. Den blev til ved en fusion af tidligere handelsskoler i de tre byer. Her tilbydes hhx og flere uddannelser i ledelse og administration.[57] EUD og EUX-uddannelserne i Haslev er også tilknyttet afdelingen i Næstved.[58]

EUC Sjælland har afdelinger i Troelstrup og Køge, men hovedadressen ligger i Næstved, hvor uddannelsesinstitutionen har tre forskellige lokationer. Der tilbydes mange håndværkeruddannelser som elektriker, murer, tømrer og mekaniker samt andre uddannelser som chauffør af forskellige kørertøjer og frisør.[59] EUC driver også HTX i en bygning fra 2008, der ligger på Jagtvej.[60]

VUC Storstrøm har en afdeling i byen, hvor man både kan tage HF og HF-enkeltfag.[61] Tæt ved ligger University College Sjælland hvor det er muligt at læse sygeplejerske, administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut og fysioterapeut.[62]

Der findes i alt 17 almindelige folkeskoler i kommunen, hvoraf de 7 ligger i selve Næstved.[63] Derudover findes privatskolen Vor Frue Skole, der er katolsk samt en ungdomsskole. De nærmeste efterskoler er Svenstrup Efterskole lidt syd for byen, og Hindholm Efterskole tæt ved Fuglebjerg omtrent halvvejs mod Slagelse. Sidstnævnte ligger i det tidligere Hindholm Seminariums bygninger og blev startet i 2008. Skolen gik dog konkurs i 2012 som følge af for få elever.[64] Skolen genopstod i 2013 som den første muslimske efterskole i landet.[65]

Musik- og Kulturskole tilbyder undervisning i en lang række instrumenter, sang og samspil samt drama.[66] Næstved Aftenskole har forskellige kreative kurser som musik, kunst, blomsterdekoration motionshold og EDB. Desuden tilbyder skolen foredrag og busture.[67] Skolen har eksisteret siden 1908 som et kommunalt tilbud, men har siden 1991 været privat drevet efter en ændring af fritidsloven.[68] På kasernens gamle område findes en sprogskole og integrationscenter.[69] Folkeuniversitetet har også en adresse i byen, og tilbyder skiftende forelæsninger.[70]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Skt. Mortens Kirke i Næstved.

Byen er et kulturelt centrum for en stor del af sjælland med flere museer, teatre, biografer, adskillige sportsklubber og fritidsaktiviteter.

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Byen rummer flere forskellige museer og har årlige kulturarrangementer.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Næstved Museum har to forskellige udstillingssteder. I Helligsåndshuset, der stammer fra middelalderen har man indrettet en udstilling med en række arkæologiske fund fra bl.a. vikingetiden fundet på Vester Egesborg. I Boderne har museet en udstilling med keramik fra især Kähler Keramik og Holmegaard Glasværk.[71][72][73]

I 2012 åbnede Næstved Automobilmuseum, der er privat drevet automuseum med bl.a. veteranbiler og motorcykler.[74] Det bliver drevet af en lokal autoophugger, der har reddet mange af bilerne fra at blive skrottet,[75] og er landet største private bilmuseum.[76] ZOOPARK er en zoologisk have, der grundlagt i 2007.[77] Dyreparken har som det eneste sted i Danmark hvide bengalske tigre.[71]

Uden for Næstved findes Gavnø Slot med park og en samling af brandbiler. Forlystelsesparken 7 km øst for byen BonBon-Land besøges hvert år af hvert år af over 400.000 gæster.

Musik, teater og biograf[redigér | redigér wikikode]

Grønnegade Teater er et selvejende teater i byen, der spiller i Grønnegades Kaserne. Musicalakademiet Sceptor blev grundlagt i 1998 og opfører hvert år en forestilling, og har bl.a. spillet Atlantis. Næstved Amatørscene er et amatørteater, der opsætter 3-4 forestillinger. Sammen med teaterforeningen Næstor står de hvert år for Næstved Revyen.

Byen rummer to biografer. Nordisk Film Biografer Næstved er, som navnet antyder, en del af Nordisk Film Biograferne og ligger ned til havnen. Biografen åbnede i 2012 og har seks sale med i alt 854 sæder. Bio Næstved blev grundlagt i Jernbanegade i 1906. Biografen flyttede i 1940 til den nuværende placering på Kattebjerg i centrum lige ved Skt. Mortens Kirke. Som den første biograf i Skandinavien fik man i 2012 installeret lydsystemet Dolby Atmos.[78] Der er fem sale med i alt 379 sæder, hvoraf den største har 165.[79]

Kulturbegivenheder[redigér | redigér wikikode]

Eivør Pálsdóttir under en koncert med DR Big Bandet i Næstved i 2005.

Næstved har flere årlige festivaler og tilbagevendende kulturarrangementer.

I august måned er der Suså Festival for moderne musik, og er blevet afholdt siden 1993. Koncerterne foregår over tre dage på Grønnegades Kaserne,[80] og de optrædende kommer fra ind- og udland.[81] Hvert år afholder Muskelsvindsfonden sin musikfestival Grøn Koncert i juli måned over hele landet, hvor Næstved er ét af de steder, som får fast besøg. Koncerten foregår i Rådmandshaven i lige vest for centrum af byen.[82] Næstved Festuge afholdes ligeledes én gang om året i slutningen af august, hvor der bl.a. spilles klassisk musik, jazz og opera foruden de mere almindelige pop og rock.[81]

I forbindelse med torvedage på Axeltorv er der ofte optrædender på torvet om lørdagen. På Axeltorv afholdes også en streetfestival i skolernes efterårsferie, hvor der er streetbasket, streetfodbold, stomp og streetdance for unge mellem 12 og 25.[81] I maj måned afholdes hvert år børnekulturfestivalen Næssi med musik, dans, skulpturkunst og andre kulturelle tilbud til børn.[83] Det er den største børnefestival i Danmark.[81]

Der har været middelaldermarked i maj måned flere gange,[84] som er blevet arrangeret af Næstved Museum og Næstved Turisme.[85] Ved arrangementet har man bl.a. haft ridderturnering, falkoner, historiske byvandringer og boder med mad og gammelt håndværk. Blandt aktørerne har været den danske musikgruppe Virelai,[86] en gruppe fra Middelaldercentret ved Nykøbing Falster har været blandt aktørerne,[87] og den anerkendte danske madhistorier Bi Skaarup medvirkede i 2013 til at lave mad fra middelalderen, som publikum kunne smage.[85]

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Helligåndshuset hvor Næstved Museum har én af sine to udstillinslokaler.

Næstved er rig på gamle bygninger, og har bl.a. adskillige eksempler på gotisk arkitektur fra middelalderen. Disse bygninger tæller udover byens to kirker, Sankt Mortens Kirke og Sankt Peders Kirke, også Boderne, der er Danmarks ældste rækkehusbebyggelse og den længste fra middelalderen,[88][89] Helligåndshuset, der er det eneste bevarede egentlige helligåndshus i Danmark,[90], Kompagnihuset, som er det eneste bevarede gildehus fra middelalderen i hele Norden[91][92] og Næstved gamle Rådhus, som er landets eneste bevarede rådhus fra middelalderen[93][94] Derudover findes flere gamle bygninger med rødder helt tilbage fra middelalderen eller renæssancen som bl.a. Apostelhuset og Ridderhuset, der begge er bindingsværkhuse. Hotel Vinhuset er opført i sidste halvdel af 1800-tallet i rosenborg-stil, men i kælderen findes murværk der stammer tilbage fra middelalderen.[95]

På toppen af Mogenstrup Ås står Sjølundtårnet, som fungerede som byens vandtårn fra 1938 til 1979. Bygningen er 26 meter høj og havde en tank på 600 m3, og det er tegnet af en lokal arkitekt ved navn Johannes Tidemand-Dal. I dag bliver det brugt som udsigtsstårn. Navnet blev afgjort efter en konkurrence, og faldt på Sjølundtårnet, da det er et poetisk navn for Sjælland.[96]

Nordøst for byen ligger Herlufsholm kostskole, der er den ældste kostskole i Danmark. Den blev grundlagt i 1565 og indeholder flere middelalderlige bygninger.

Grønne områder, pladser og skulpturer[redigér | redigér wikikode]

Der findes flere skove omkring Næstved. Inde i selve byen er Munkebakken en af de større parker.[97] Den ligger, som navnet antyder, på en forhøjning lige vest for stationen. Det højeste sted er 48 moh og den dækker 2 ha.[98] På toppen er et udsigtstårn hvorfra man kan se størstedelen af byen. På Munkebakken stod tidligere en allé af elmetræer, som døde i 1998 af elmesyge. De stubbende blev i første omgang udskåret så de forestillede munke af kunstneren Jens Andersen.[98] Stubbene rådnede langsomt, og i 2008 blev der i stedet opført bronzeskulpturer, i samme form som de oprindelige figurer.[99] Der står i alt syv på bakken og yderligere én foran Sankt Peders Kirke og én ved Helligåndshuset. For enden af alléen er en stor sten rejst til minde om Peder Bodilsen. Neden for bakkens sydlige ende står Fladså-trold (nogle gange bare Trolden), der er fremstillet af billedhuggeren Arne Bang i 1944.[100] På sydsiden af bakken er opstillet en mindesten for 10-året for befrielsen.[101]

Syd for Præstøvej ned til Gallemarksvej ligger Næstved Gamle Kirkegård, som hører til den romerskkatolske Vor Frue Kirke. Et stisystem går fra denne kirke over to højdedrag mod nord til Munkebakken og videre til det grønne område omkring Grønnegades Kaserne. Mellem Susåen og husene i Købmagergade er et grønt område, hvor der bl.a. findes ruiner af en badstue. Øst for Slagkildevej findes også en park.

Næstved Løve ApotekAxeltorv. I forgrunden ses skulpturen Slattenpatten af Bjørn Nørgaard.

Næstved har tre forskellige torve; Axeltorvet der er byens hovedtorv, hvor der findes en del detailhandel, Kvægtorvet, hvor Kulturcenteret ligger og Hjultorvet. På Axeltorv findes Slattenpatten, som er fremstillet af Bjørn Nørgaard og opstillet i 2010 i anledning af byens 875 års jubilæum.[102] Tidligere har der stået en obelisk. Obelisken blev opstillet i 1870 til minde om Frederik 7. og Junigrundloven, men blev flyttet i 1957 og står nu på hjørnet af Amtsmandsgade og Teatergade lige syd for Munkebakken.[103] Bagved Næstved Løve Apotek ligger en apotekshave med lægeurter og et lille grønt område med bænke. Hjultorv har eksisteret siden 1400-tallet, og navnet henviser til, at man tidligere har kørt varer til torvs på vogne. I 1935 blev der opstillet en statue til minde om Peder Bodilsen i anledning af byens 800 års jubilæum. Den er fremstillet i bronze af Mathilius Schack Elo den er med sine 43 cm høj Danmarks mindste rytterstatue. Skulpturen står på en sokkel af mursten med et springvand nederst.[104][105]

Springvand i krydset mellem Ringstedgade og Grønnegade.

Hvor Grønnegade støder op til gågaden Ringsted er er springvand.

Lige vest for Næstved Sygehus ligger Rådmandshaven som er en skov. Den sydsligste del grænser dog op til et græsareal, som også kaldes Rådmandshaven, og hvor der har været afholdt koncerter,[82] middelaldermarked[85] og flere andre kulturbegivenheder. Græsarealet går helt ud til Susåen mod vest.

Foran Sankt Mortens Kirke er bronzeskulpturen Kalven opstillet. Den blev købt af Næstved Kommune i 1968, og den er fremstillet af Gudrun Lauesen,[106] der er kendt for at have lavet en lang række skulpturer af bl.a. får, kalve og geder.[107] Den var oprindelig opstillet øst for kirken, da det var fra denne side, at kvæget oprindeligt at blevet ledt ind i byen, men blev i 2003 flyttede man den til den nuværende placering.[106]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Næstved Hallerne er et idrætskompleks hvori også Næstved Stadion ligger. I november 2015 åbnede Næstved Arena i forbindelse med hallerne. Arenaen har plads til 3.000 siddende publikummer og 4.500 stående publikummer,[108] og dette gør det til den største multihal på Sjælland uden for København.[109] Næstved Arena åbnede d. 17. november 2015, hvor den blev indviet med en basketballkamp mellem Team FOG Næstved og de forsvarende mestre Horsens IC i Basketligaen.[109] VM i kvindehåndbold afholdt i Danmark fra den 5. til 20. december 2015,[110][111][112] og de fire værtsbyer var Frederikshavn, Herning, Kolding og Næstved. Kampene i gruppe B blev spillet i Næstved Arena. Gruppen bestod af Holland, Sverige, Polen, Kina, Cuba og Angola, hvoraf de første fire gik videre til 1/8-finalerne.

Byen har en lang række idræts- og sportsforeninger, heriblandt Herlufsholm Gymnastikforening, Næstved/Herlufsholm Håndbold, Næstved Bicycle Club, Næstved Boldklub, Næstved Fægte Klub, Næstved Idræts Forening, Næstved Kajak- og Canoklub, Næstved Roklub, Næstved Sejlklub, Næstved Vikings, Næstved Basketball, Team FOG Næstved, HG Vægtløftning & Styrkeløft, HG Floorball, bordtennisklubben Kvik Næstved og Næstved Inline Klub.

I 1972 opnåede byens bedste fodboldklub, Næstved Boldklub, en bronzemedalje i kampen om Danmarksmesterskabet, en succes der blev gentaget i 1975. Klubben var tæt på guldmedaljer i 1980, men måtte på sidste spilledag se Danmarksmesterskabet glippe, da Hans "Baronen" Aabech i kampens sidste minut udlignede til 1-1 for Kjøbenhavns Boldklub foran mere end 20.000 tilskuere på Næstved Stadion. Dette gjorde KB til Danmarksmester, og Næstved måtte nøjes med sølv. Efter endnu en sølvmedalje i 1988 er det siden gået jævnt tilbage for klubben, der i to omgange har været nede i den tredjebedste række. I dag spiller Næstved Boldklub i den næstbedste række. På Erantisvej ligger Næstved Bowlingcenter.[113] Lige syd for byen på vej mod Karrebæksminde ligger Næstved Golfklub, der bl.a. har en 18-hullers bane.[114]

Partner- og Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Partnerskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ København, Roskilde, Helsingør og Hørsholm er større byer.
  3. ^ a b Næstved Havns Historie. naestvedport.dk. Hentet 16/4-2016
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  5. ^ a b Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 24f
  6. ^ a b J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 797
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 9
  8. ^ willerslev, s. 70
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. udgave, bind 2 (Kjøbenhavn 1858); s. 404
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 468
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 136
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 133 (Lille Næstved, Ringstedgade og Ny Holsted), 135 (Sandstræde mm i Præstø amt) og 136 (Næstved)
  18. ^ Næstved. Nordisk Film Biograferne. Hentet 9/12-2015
  19. ^ a b Rådmandshaven. Danmarks Naturfredningsforening. Hentet 19/4-2016
  20. ^ Grønne området. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  21. ^ Natura 2000. Naturstyrelsen. Hentet 19/4-2016
  22. ^ Klimanormaler. DMI. Hentet 23/11-2014
  23. ^ Arent, Torben (25. juni 2014). "Næstved får ja til motorvej". FDM. Hentet 27. juni 2014. 
  24. ^ Lorentzen, Mogens (18. december 2014). "Heunicke klar til at bygge motorvej om to år". Sjællandske. Hentet 3. januar 2015. 
  25. ^ Riisgaard, Anders (24. november 2015). "Så er der trafik på Næstveds nordlige omfartsvej". TV Øst. Hentet 24. november 2015. 
  26. ^ Bolch Steffensen, Alice (19. december 2012). "Nu indvies den nye omfartsvej om Næstved". Sjællandske. 
  27. ^ Lorentzen, Mogens (7. marts 2013). "Her kommer omfartsvejen". Sjællandske. 
  28. ^ Næstved. Godebyer.dk. Hentet 29/4-2016
  29. ^ Samlet Buskøreplan for DOT. Din Offentlige Transport. hentet 29/4-2015
  30. ^ Rejseplanen Næstved. Bus-rejseplanen.dk. Hentet 29/4-2016
  31. ^ Rejseplanen 640 Vordingborg st (bus), Næstved - Bus 640 Vordingborg st (bus). Bus-rejseplanen.dk. Hentet 29/4-2016
  32. ^ Afdelinger på Næstved Sygehus. Region Sjælland. Hentet 29/10-2015
  33. ^ a b Om os. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016
  34. ^ Vagtcentral. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016
  35. ^ Geografisk område. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Hentet 16/4-2016
  36. ^ Adresser, telefonnumre og åbningstider. Politi.dk. Hentet 16/4-2016
  37. ^ Praktiske oplysninger. Domstol.dk. Hentet 16/4-2016
  38. ^ Om sn.dk. Sjællandske Medier. Hentet 18/4-2016
  39. ^ Stofa lukker tv-stationen 24 Sjællandske. Sjællandske Medier. Hentet 18/4-2016
  40. ^ DR P4 Sjælland 97.5 FM. Radio.co.dk. Hentet 18/-2016
  41. ^ Om Radio SLR. Radio SLR. Hentet 18/4-2016
  42. ^ Radio SLR Prisliste pr. 01/01 2016. Radio SLR. Hentet 18/4-2016
  43. ^ Radio RTN i Næstved lukker. Radionyt.dk. Hentet 18/4-2016
  44. ^ Om Næstved Lokal Radio. Næstved Lokal Radio. Hentet 18/4-2016
  45. ^ Frekvenser. Hentet 18/4-2016
  46. ^ Axeltorv 1, Skomagerrækken 1-3, Ramsherred 2, Hjultorv 2. huse-i-naestved.dk. Hentet 16/4-2016
  47. ^ Lauritz.com Næstved. Lauritz.com. Hentet 16/4-2016
  48. ^ Parkens Butikscenter. Hentet 16/4-2016
  49. ^ Næstved. Lokalevirksomheder.dk. Hentet 16/4-2016
  50. ^ Næstved. Booking.com. hentet 29/4-2016
  51. ^ Velkommen. Danhostel Næstved. Hentet 29/4-2016
  52. ^ Næstved Kommune. Det nye kommunalbestyrelse. KMDvalg. Hentet 21/4-2016
  53. ^ Det nye Sammenl.udv. Næstved Kommune. KMDvalg. Hentet 21/4-2016
  54. ^ Næstved Kommune - Den nye Kommunalbestyrelse. KMDvalg. Hentet 21/4-2016
  55. ^ Byrådsmedlemmer 2014-2017. Næstved Kommune. Hentet 29/10-2015
  56. ^ Skolen i tal. Næstved Gymnasium. Hentet 25/4-2016
  57. ^ HHX Næstved. Zealand Business College. Hentet 25/4-2016
  58. ^ ZBC. Næstved Kommune. Hentet 25/4-2016
  59. ^ Tag en erhvervsuddannelse. EUC Sjælland. Hentet 25/4-2016
  60. ^ Om HTX. EUC Sjælland. Hentet 25/4-2016
  61. ^ Kursustilbud. VUC Storstrøm. Hentet 10/11-2015
  62. ^ Uddannelser. University College Sjælland. Hentet 10/11-2015
  63. ^ Folkeskoler. Næstved Kommune. Hentet 25/4-2016
  64. ^ SN.dk 3. juli 2012: Efterskole lukker
  65. ^ Historie/baggrund. Mina Hindholm. hentet 25/4-2016
  66. ^ Fag. Næstved Musik- og Kulturskole. Hentet 25/4-2016
  67. ^ Vores kurser. Næstved Aftenskole. Hentet 25/4-2016
  68. ^ Praktiske oplysninger. Hentet 25/4-2016
  69. ^ Velkommen til NSI. NSI-Center. Hentet 25/4-2016
  70. ^ Næstved Folkeuniversitet. Folkeuniversitetet. Hentet 25/4-2016
  71. ^ a b Bain 2011, s. 150--152
  72. ^ Næstved Museum Boderne. VisitDenmark. Hentet 25/1-2016
  73. ^ Boderne. huse-i-naestved.dk. hentet 25/1-2016
  74. ^ Velkommen til Næstved automobilmuseum. Næstved Automobilmuseum. Hentet 9/12-2015
  75. ^ Nyt Automobilmuseum i Næstved. mcsusaa.dk. hentet 9/12-2015
  76. ^ Witt, Per (26. april 2016). "Danmarks største private bilmuseum åbner for sæsonen". Ugebladet Næstved (Sjællandske Medier): s. 8. 
  77. ^ Hvem er vi. ZOOPARK. Hentet 16/4-2016
  78. ^ Om Bio Næstved. Bio Næstved. Hentet 31/10-2015
  79. ^ Sal 1 (Sal Annelise). Bio Næstved. Hentet 31/10-2015
  80. ^ Bykort over Næstved. Suså Festival. Hentet 18/4-2016
  81. ^ a b c d Kulturen. net.naestved.dk. Hentet 18/4-2016
  82. ^ a b Historien. grøn Koncert. Hentet 19/4-2016
  83. ^ BØRNEKULTURFESTIVAL 2016. Naessi.dk. Hentet 18/4-2016
  84. ^ Middelaldermarked i Næstved. TV Øst. Hentet 18/4-2016
  85. ^ a b c Historisk festival i Næstved. Sjællandske Medier. Hentet 18/4-2016
  86. ^ Middelaldermarked 2011 Næstved Museumsforening. Hentet 18/4-2016
  87. ^ Arcus Verus. Guldborgsund Gildet. Hentet 18/4-2016
  88. ^ Byhusenes artkitekturhistorie 1480-1930. Kulturstyrelsen. Hentet 25/1-2016
  89. ^ Udstillinger. Næstved Museum. Hentet 25/1-2016
  90. ^ Helligåndshuset. Historiskatlas.dk. Hentet 7/1-2016
  91. ^ Kompagnihuset. huse-i-naestved.dk. Hentet 27/1-2016
  92. ^ Kompagnihuset. Historisk Atlas. Hentet 27/1-2016
  93. ^ Middelalderrådhus. Huse i Næstved.dk Hentet 7/1-2016
  94. ^ Det Gamle Rådhus. Næstved Museumsforening. Hentet 7/1-2016
  95. ^ Sag: Hotel Vinhuset. Kulturstyrelsen. Hentet 4/2-2016
  96. ^ Sjølundtårnet. Historisk Atlas. Hentet 16/4-2016
  97. ^ Fornyelse af Munkebakken. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  98. ^ a b Munkebakken. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  99. ^ Elmetræer blev til munke. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  100. ^ Lidt om Næstveds trolde. Næstved Museumsforening. Hentet 16/4-2016
  101. ^ 4. maj komiteen, Næstved. Starbas.net. Hentet 29/4-2016
  102. ^ Slattenpatten af Bjørn Nørgaard. Næstved.dk. Hentet 16/4-2016
  103. ^ Brande, Niels (26. april 2016). "Hovedvagten og obelisken på Axeltorv". Ugebladet Næstved (Sjællandske Medier): s. 12. 
  104. ^ Næstved på en time. VisitDenmark. Hentet 7/1-2015
  105. ^ Hjultorv. Historisk Atlas. Hentet 16/4-2016
  106. ^ a b Kalven ved Sct. Mortens Kirke. Historisk Atlas. Hentet 116/4-2016
  107. ^ Gudrun Lauesen. Rudersdal Kommune. Hente t16/4-2016
  108. ^ Arena Næstved. Hentet 9/12-2015
  109. ^ a b Næstved åbner ny sportsarena i aften. TV 2. Hentet 9/12-2015
  110. ^ Danmark bliver vært for VM i håndbold. dr.dk. 2011-01-24. 
  111. ^ Poder, Søren (2014-07-07). Herning snupper VM-finalerne. aoh.dk. Hentet 2014-07-07. 
  112. ^ Næstved. Dansk Håndbold Forbund. Hentet 8/12-2015
  113. ^ Næstved Bowlingcenter. Hentet 18/4-2016
  114. ^ 18 hullers bane. Næstved Golfklub. Hentet 18/4-2016

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]