Heretica: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 23. jan. 2016, 18:40

Heretica (af græsk αἱρετικός (hairetikós), kættersk) var et litterært tidsskrift på Ole Wivels forlag 1948-53, grundlagt af Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen.

Kredsen om tidsskriftet ville skabe litterær debat og gøre op med de ideologier og værdier, der prægede mellemkrigstiden, og som den mente lå til grund for 2. verdenskrig. Kredsen afviste, at alene demokrati og oplysning kunne være vejen ud af værdisammenbruddet, og foretrak de eksistentielle problemer/spørgsmål. Ifølge Heretica-kredsen var det især kunsten og poesien, der kunne ændre samfundet. Det kom til udtryk i Paul la Cours centrale Fragmenter af en dagbog; de tre første kapitler blev trykt i Hereticas tre første hæfter.

Heretica redigeredes på skift af to personer i to år hver:

1948-49: Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen.
1950-51: Martin A. Hansen og Ole Wivel.
1951-53: Frank Jæger og Tage Skou-Hansen.

Blandt bidragyderne var Karen Blixen, Jørgen Gustava Brandt, Vilhelm Grønbech, Per Højholt og Ole Sarvig foruden redaktørerne og en lang række oversatte udenlandske kunstnere og kritikere.

To år efter Hereticas begyndelse blev dets grundlæggende idéer modsagt i det åbenlyst rationalistisk- og marxistisk-orienterede tidsskrift Dialog, der blev udgivet af DKP's forlag Tiden. Blandt grundlæggerne af Dialog var Erik Knudsen, der i begyndelsen havde været med i Heretica.

Eksterne henvisninger

Om Heretica, kulturkrise og poetisk frelse på Litteratursiden.dk
Lasse Horne Kjældgaard: "Heretica 1948-1953", Dansk litteraturs historie.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''''Heretica''''' (af [[græsk (sprog)|græsk]] αἱρετικός (hairetikós), [[Kætteri|kættersk]]) var et litterært tidsskrift på [[Ole Wivel]]s forlag [[1948]]-[[1953|53]], grundlagt af Ole Wivel, [[Thorkild Bjørnvig]] og [[Bjørn Poulsen (forfatter)|Bjørn Poulsen]].
-Kredsen om tidsskriftet ville skabe litterær debat og gøre op med de [[ideologi]]er og værdier, der prægede [[mellemkrigstiden]], og som den mente lå til grund for [[2. verdenskrig]]. Kredsen afviste, at alene demokrati og oplysning kunne være vejen ud af værdisammenbrudet, og foretrak de [[Eksistentialisme|eksistentielle]] problemer/spørgsmål. Ifølge ''Heretica''-kredsen var det især kunsten og [[poesi]]en, der kunne ændre samfundet. Det kom til udtryk i [[Paul la Cour]]s centrale ''[[Fragmenter af en dagbog]]''; de tre første kapitler blev trykt i ''Hereticas'' tre første hæfter.
+Kredsen om tidsskriftet ville skabe litterær debat og gøre op med de [[ideologi]]er og værdier, der prægede [[mellemkrigstiden]], og som den mente lå til grund for [[2. verdenskrig]]. Kredsen afviste, at alene demokrati og oplysning kunne være vejen ud af værdisammenbruddet, og foretrak de [[Eksistentialisme|eksistentielle]] problemer/spørgsmål. Ifølge ''Heretica''-kredsen var det især kunsten og [[poesi]]en, der kunne ændre samfundet. Det kom til udtryk i [[Paul la Cour]]s centrale ''[[Fragmenter af en dagbog]]''; de tre første kapitler blev trykt i ''Hereticas'' tre første hæfter.
 ''Heretica'' redigeredes på skift af to personer i to år hver: