Ole Wivel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ole Wivel (29. september 1921 i København30. maj 2004 i Hillerød) var en dansk forfatter og forlagsboghandler.

Baggrund og tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Oldebarn til kapelmusikus Carl Siegfried Valdemar Wivel ( f.1836-). Hans fader var Carl-Eilert Wivel (f.1891) og broder Per Wivel og hans nevøer er Peter Wivel, Mikael Wivel og Henrik Wivel. Gift med Ann Grethe Helsteen, kaldet Kil.[1] De fik døtrene, filminstruktør Anne Regitze Wivel (f. 1945), Dorrit Wivel, samt sønnen Carsten Ole Wivel (f.1952)

Ole Wivel voksede op i en velhavende, borgerlig familie og blev af den grund beskyldt for at være den "pæne" dreng i den litterære verden.

Erhvervskarriere[redigér | redigér wikikode]

Tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

Flere tillidshverv, bl.a:

  • Formand for Sektoruddannelsesrådet for de højere uddannelser (1975-)

Nazisympatier[redigér | redigér wikikode]

Wivels første digtsamlinger er siden fejet ind under gulvtæppet af politiske årsager, idet de viser begejstring for det nationalsocialistiske Tyskland:

  • Digte (1940)
  • Udvalgte digte (1942)
  • Den hvide rose (1942), med illustrationer af Helge Bertram
  • Udvalgte digte, Første og anden samling (1943-1944)

Den hvide Rose (der ikke refererer til den tyske modstandsgruppe omkring Sophie Scholl) omfatter en sonetkrans, som Wivel gav kritiken ret i, var indholdsløs (sætningen "More matter with less form", citeret i erindringsværket "Romance for valdhorn"). Wivel var medlem af den nazisympatiserende forening Ringen, navngivet efter Wagners operacyklus og Georges digtsamling fra 1913. Der Siebente Ring (den syvende ring, efter Dantes syv himle, eller digtsamlingens syv dele). Wivels Universitetsspeciale fra 1943 er om den tyske digter Stefan George (1868-1933). Afhandlingen bærer titlen "Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv". Wivels digte frem til omkring 1948 er blege Georgepasticher. I disse år var Wivel i støbeskeen.

Før og under 2. verdenskrig var Wivel med i den nazistiske gruppe Ringen, der også talte Louisiana-grundlægger Knud W. Jensen og den østrigske nazist Fritz Waschnitius. Ifølge nye oplysninger om Ole Høst, søn af maleren Oluf Høst, som også var medlem af Ringen, var det Wivel, der overtalte Ole Høst til at melde sig til Waffen-SS på Østfronten, hvor han døde i 1943. Ved Høst-familiens hus på Bornholm deltog Wivel tillige i fakkeltog for nazismen.[2] [3]

Flere markante forfattere har taget Ole Wivel i forsvar, bl.a. Klaus Rifbjerg.[4] Også Wivels døtre har skriftligt taget deres fader i forsvar.[5]

Priser og legater[redigér | redigér wikikode]

Han var meget god ven med Karen Blixen.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Digte – 1940
  • Den hvide rose – 1942
  • Udvalgte digte – 1942
  • Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv – 1943
  • Digte. Første samling – 1943
  • Digte. Anden samling – 1944
  • I fiskens tegn (digte) – 1948
  • Jævndøgnselegier (digte) – 1949
  • Den skjulte Gud (artikler) – 1952
  • Maanen (digte) – 1952
  • Poesi og eksistens (artikler) – 1953
  • Nike (digte) – 1958
  • Templet for Kybele (digte) – 1961
  • Kunsten og krigen (artikler) – 1965
  • Biografi om Martin A. Hansen – 1969
  • Gravskrifter (digte) – 1970
  • Poesi og protest (artikler) – 1971
  • Romance for valdhorn (erindringer) – 1972
  • Trio i nr. 3 (erindringer) – 1973
  • Tranedans (erindringer) – 1975
  • Rejsen til Skagen (erindringer) – 1977
  • Danmark ligger her endnu (digte) – 1979
  • Skabelsen. Et digt om Guds elskværdighed – 1981
  • Guder i forårslys (essays) – 1983
  • Til de fattige præster (digte) – 1985
  • Sansning og symbol (essays) – 1985
  • Karen Blixen (biografi) – 1987
  • Skagensmalerne på nært hold (billedforklaringer) – 1988
  • Kontrapunkt (erindringer) – 1989
  • Iris (digte) – 1993
  • Sandhedens udtryk i kirke og kunst (essays) – 1994
  • Sol og krig (digte) – 1995
  • Rytteren fra Satrup (rejsebeskrivelser) – 1995
  • Skygger i sandet (digte) – 1997
  • Kroketkuglen (digte) – 1998
  • En ondskabsfuld klodsmajor (svar til Jørgen Hunosøe) – 2001. (Denne dokumenterede sine påstande).
  • I det flyvende støv: et digt (digte) – 2001
  • Under mursejlerhimlen: notater fra Provence, Paris og Skagen (1997-2000) (essays) – 2001
  • Himlen mellem husene (digte) – 2003

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Litteraturpriser, forfattere mv.- Danske Litteraturpriser, ved Niels Jensen
  2. ^ Peter Nielsen (4. oktober 2007). "Ole Wivel frem i lyset, igen". information.dk. 
  3. ^ Daniel Øhrstrøm (9. oktober 2012). "Ny biografi om Oluf Høst er baseret 1800 hemmelige dagbøger". kristeligt-dagblad.dk. 
  4. ^ Klaus Rifbjerg (24. april 2008). "Hånden over ...". information.dk. 
  5. ^ Dorrit Wivel & Anne Wivel (11. oktober 2007). "Ole Wivel var ikke nazist". information.dk. 
Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi