DI - Dansk Industri: Forskelle mellem versioner
m Datomærker POV-skabeloner |
Økonom (diskussion | bidrag) exit reklame og ret perifere oplysninger. Omskrevet historieafsnit. Fjernet pov-skabelon |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{POV|dato=februar 2016}} |
|||
[[Fil:Industriens Hus.JPG|thumb|[[Industriens Hus]] ved [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] i København.]] |
[[Fil:Industriens Hus.JPG|thumb|[[Industriens Hus]] ved [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]] i København.]] |
||
'''DI – Dansk Industri''' ('''DI''') er erhvervsorganisation og [[arbejdsgiverforening]] for omkring 10.000 virksomheder i |
'''DI – Dansk Industri''' ('''DI''') er erhvervsorganisation og [[arbejdsgiverforening]] for omkring 10.000 danske [[virksomhed]]er. Udover traditionelle [[industri]]virksomheder har den også medlemmer indenfor en række [[serviceerhverv]] i bred forstand. Medlemsvirksomhederne beskæftiger i alt ca. 1,2 mio. medarbejdere, hvoraf de fleste i udlandet.<ref name=medlemmer>[http://di.dk/DI/dismedlemmer/Pages/hvem%20er%20dis%20medlemmer.aspx DI's medlemmer. Fra DI's hjemmeside. Hentet 7. februar 2016].</ref> Fordelt på lønsum beskæftiger 40 % af medlemmerne sig med [[vare]]fremstilling, altså traditionel industriproduktion.<ref name=medlemmer/> DI er medlem af [[Dansk Arbejdsgiverforening]]. |
||
| ⚫ | |||
DI arbejder for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og vilkår<ref name=division>[http://di.dk/DI/Moed%20DI/Vision/Pages/Vision.aspx DI's vision på di.dk]</ref> for derigennem at sikre vækst og velfærd i Danmark <ref name=division />. Derfor fokuserer DI også på at udvikle Danmark som vidensamfund <ref>[http://di.dk/DI/Moed%20DI/Kerneholdninger/Pages/Strategi.aspx DI's kerneholdninger – di.dk]</ref>, så dansk erhvervsliv fortsat kan udvikle sig og konkurrere internationalt. |
|||
Organisationen har hovedkvarter i [[Industriens Hus]] ved [[Rådhuspladsen]] i [[København]]. |
|||
| ⚫ | Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for |
||
== Opgaver og formål == |
|||
DI's bestyrelsesformand er administrerende direktør for [[IBM Danmark ApS|IBM Danmark Aps]] [[Lars Mikkelgaard-Jensen]]. |
|||
| ⚫ | Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomhederne arbejder under. Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for [[overenskomst]]forhandlinger, både nationalt og indenfor den enkelte [[branche]] eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og [[CO-industri]] er den største på det private [[arbejdsmarked]] og har traditionelt været den, der fastsætter rammen for de øvrige forhandlinger imellem [[arbejdsgiver]]e og [[lønmodtager]]e. |
||
| ⚫ | |||
Desuden fungerer DI som serviceorgan for medlemmerne, f.eks. med rådgivning i personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold. |
|||
== DI – Dansk Industri == |
|||
DI er interesseorganisation for 10.000 virksomheder, der beskæftiger 1 mio. medarbejdere – ca. halvdelen i udlandet<ref>[http://di.dk/DI/MOED%20DI/Pages/Moed%20DI.aspx di.dk].</ref> DI er medlem af [[Dansk Arbejdsgiverforening]]. Det er DI’s mission at: ”levere den bedste rådgivning til medlemmerne, forhandle [[overenskomst]]er, der sikrer optimale rammer, skabe og drive aktive netværk og udvikle serviceydelser, der ligger i naturlig forlængelse af DI's politiske og overenskomstmæssige virke”<ref>[http://di.dk/DI/MOED%20DI/MISSION/Pages/Mission.aspx Mission – di.dk]</ref>. |
|||
== Historie == |
|||
| ⚫ | |||
Organisationens historie går tilbage til [[Industriforeningen]], der blev stiftet i 1938. Den var en interesseforening, men ikke arbejdsgiverforening, for de fremvoksende industrivirksomheder. Den udviklede sig til den førende forening for det bedre borgerskab og blev i 1910 afløst af [[Industrirådet]], der fungerede som en mere moderne erhvervsorganisation til varetagelse af medlemmernes politiske og erhvervsmæssige interesser. |
|||
==== Dansk Industri ==== |
|||
[[1902]] blev Sammenslutningen af Arbejdsgivere indenfor Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af [[1980'erne]] skiftede navn til Jernets Arbejdsgiverforening. De øvrige industriområder samles samtidig i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer, der i mange år havde til huse på samme adresse, fusionerede ved årsskiftet [[1989]]/[[1990|90]], og fik navnet [[Industriens Arbejdsgivere]]. |
|||
Sideløbende blev stiftet forskellige arbejdsgiverforeninger indenfor branchen. Den første var [[Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København]] fra 1885. I 1902 dannedes Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af 1980'erne skiftede navn til [[Jernets Arbejdsgiverforening]]. Samtidig samledes de øvrige industriområder i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer fusionerede 1. januar 1990 med navnet [[Industriens Arbejdsgivere]].<ref name=historie>[http://di.dk/DI/hvaderdi/dishistorie/Pages/historie%20%28hovedtekst%29.aspx DI's historie. Fra DI's hjemmeside. Hentet 7. februar 2016.]</ref> |
|||
Dansk Industri blev dannet i 1992, da arbejdsgiverorganisationen Industriens Arbejdsgivere og erhvervsorganisationen Industrirådet fusionerede. |
|||
I 1992 blev arbejdsgiverfunktionen og det erhvervspolitiske interessearbejde slået sammen, da Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere fusionerede under navnet Dansk Industri. De to organisationer havde allerede siden 1978 delt adresse i Industriens Hus. |
|||
==== HTS ==== |
|||
HTS blev dannet i juli 2002 som en paraply for serviceerhvervene – Det var AHTS, HORESTA og Handelskammeret, der var grundstamme (AHTS er arbejdsgiverforeningen for handel, transport og serviceerhvervene, HORESTA dækker hoteller og restaurationer). |
|||
| ⚫ | 1. maj 2008 blev Dansk Industri lagt sammen med organisationen HTS Handel, Transport og Service.<ref name=historie/> Ved sammenlægningen tog den nye organisation navnet DI. DI skulle ikke opfattes som en forkortelse, men som navnet på den nye organisation. DI kunne dog stadig bruge navnet Dansk Industri, som fortsat er almindelig anvendt. |
||
- Fra juli 2002 til januar 2006 blev der arbejdet på en egentligt fusion af HTS-A og HTS-I, men de to organisationer splittes i februar 2006. |
|||
- I marts 2006 beslutter HTS-A’s bestyrelse, at HTS-A skal dække såvel arbejdsgiver som interessedelen (dvs. erhvervspolitik). Derfor kan HTS-A i dag kalde sig for en full service arbejdsgiver- og erhvervspolitisk organisation{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. |
|||
HTS Handel, Transport og Service var tidligere kendt som Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (HTS-A) og udgjorde en del af hovedorganisationen HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), da denne eksisterede i årene 2002-06. Samarbejdet i HTS ophørte imidlertid, og mens hovedparten af denne organisation, kendt som HTS-I, fusionerede med arbejdsgiverorganisationen [[Dansk Handel & Service]] i det nystiftede [[Dansk Erhverv]], indgik HTS-A efter et par år i DI. |
|||
- I juni 2006 bliver HTS-A’s formelle navn HTS-A, Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen. |
|||
== Organisation == |
|||
- 1. januar 2007 skiftede organisationen igen navn og bliver til HTS Handel, Transport og Service. |
|||
DI's øverste organ er hovedbestyrelsen, hvis medlemmer vælges på generalforsamlingen. |
|||
=== DI's organisation === |
|||
DI er både en erhvervsorganisation og arbejdsgiverorganisation. Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomheder arbejder under.<ref name=division /> |
|||
DI er delt op i 19 regionalforeninger med selvstændig bestyrelse og formandskab. DI's regionalforeninger driver selvstændig interessevaretagelse, primært overfor kommunale beslutningstagere. DI har desuden otte branchefællesskaber, som hver er et samlingspunkt for medlemsvirksomhederne indenfor samme erhvervssektor. DI's erhvervspolitiske arbejde foregår hovedsageligt via disse branchefællesskaber. |
|||
Som arbejdsgiverorganisation forhandler DI [[overenskomst]] for medlemsvirksomhederne. DI rådgiver medlemmerne i personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold. |
|||
DI åbnede i 2004 et internationalt kontor i [[Shanghai]], og har i dag en halv snes kontorer i udlandet. |
|||
DI er delt op i 19 regionalforeninger med selvstændig bestyrelse og formandsskab. Alle DI's medlemmer er medlemmer af den regionalforening, hovedsædet/afdelingen/filialen har sin geografiske placering i. DI's regionalforeninger driver selvstændig interessevaretagelse primært overfor kommunale beslutningstagere og betjenes af en række regionalforeningssekretærer med assistenter. |
|||
==== Direktion ==== |
|||
Den daglige ledelse af DI varetages af direktionen, der pr. 1. september 2015 består af: |
|||
Administrerende direktør [[Karsten Dybvad]], viceadm. direktør [[Kim Graugaard]], direktør [[Thomas Bustrup]], direktør [[Tine Roed]], direktør [[Berit Vinther]] og direktør [[Marion Hannerup]]. |
|||
| ⚫ | |||
==== DI's hovedbestyrelse ==== |
|||
Hovedbestyrelsen er DI’s øverste organ. Medlemmerne af hovedbestyrelsen vælges af DI’s medlemmer på generalforsamling. Formanden af DI’s hovedbestyrelse er adm. direktør [[Lars Mikkelgaard-Jensen]] ([[IBM Danmark A/S]]). Viceformænd er koncernchef [[Niels B. Christiansen]] ([[Danfoss A/S]]) og adm. direktør [[Allan Larsen]] (Miljø Team A/S). <ref>[http://di.dk/DI/HvemErHvem/Pages/Committee.aspx?cid=50273&header=true di.dk]</ref> |
|||
| ⚫ | |||
==== DI's forretningsudvalg ==== |
|||
Forretningsudvalget er valgt af hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget varetager løbende forretningsgange og organisatoriske spørgsmål i DI. Forretningsudvalget består af <ref>[http://di.dk/DI/HvemErHvem/Pages/Hvem%20er%20Hvem%20i%20DI.aspx di.dk]</ref>: |
|||
- Adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen(Formand) |
|||
- Adm. direktør Johnny B. Hansen (Viceformand) |
|||
- Koncernchef Carsten Bjerg |
|||
- Koncernchef Niels B. Christiansen |
|||
- Adm. direktør Anders Colding Friis |
|||
- Tom Knutzen |
|||
- Adm. direktør Allan Larsen |
|||
- Adm. direktør Janicke Schultz-Petersen |
|||
- Adm. direktør Poul Skadhede |
|||
- Adm. direktør Henrik Thorlacius-Ussing |
|||
- Adm. direktør Marten Van Engeland |
|||
- Adm. direktør Per Weiss |
|||
| ⚫ | |||
==== DI's Branchefællesskaber ==== |
|||
DI har otte branchefællesskaber, som hver er et samlingspunkt for relaterede medlemsvirksomheder. I hvert fællesskab kan medlemmerne både netværke og gøre deres synspunkter gældende. Ud fra det arbejder branchefællesskabet for at gøre beslutningstagere, meningsdannere mv. opmærksom på de vilkår, der gælder for branchen, og hvordan de kan forbedres<ref>[http://di.dk/DI/Brancher/Pages/Brancher.aspx di.dk]</ref>. |
|||
Brancherne er definerede bredt, så hele værdikæden er repræsenteret, eksempelvis fra energiproducenterne til forsyningsvirksomhederne i DI Energibranchen<ref>[http://energi.di.dk/Om%20os/Pages/Om%20os.aspx DI Energibranchen]</ref>. På samme måde er alle typer repræsenterede, eksempelvis lastbiler, skibe og fly i DI Transport. |
|||
DI's erhvervspolitiske arbejde er hovedsageligt organiseret i otte branchefællesskaber som varetager hele erhvervssektorer. Herunder er adskillige brancheforeninger tilknyttet. |
|||
*DI Byg <ref>[http://byg.di.dk/ DI Byg]</ref> |
|||
*DI Energi <ref>[http://energi.di.dk DI Energi]</ref> |
|||
*DI Fødevarer <ref>[http://foedevarer.di.dk DI Fødevarer]</ref> |
|||
* DI Handel<ref>[http://handel.di.dk DI Handel]</ref> |
|||
* [[DI Digital]]<ref>[http://digital.di.dk/ DI Digital]</ref> |
|||
* DI Service<ref>[http://service.di.dk DI Service]</ref> |
|||
* DI Transport<ref>[http://transport.di.dk DI Transport]</ref> |
|||
* DI Videnrådgiverne<ref>[http://viden.di.dk DI Videnrådgiverne]</ref> |
|||
=== DI Internationalt === |
|||
DI arbejder for at skabe internationale muligheder for DI's medlemsvirksomheder. I 2004 blev det første internationale kontor åbnet i Shanghai, Kina, og siden er der åbnet kontorer flere andre steder. DI har kontorer i: |
|||
* [[Bruxelles]] |
|||
* [[Shanghai]] (2004) |
|||
* [[Moskva]] (2005) |
|||
* [[São Paulo]] (2006) |
|||
* [[New York City|New York]] (2007) |
|||
* [[Washington D.C.|Washington]] (2013) |
|||
* [[Mumbai]] (2008) |
|||
* [[Mexico City]] (2013) |
|||
* Dar Es Salaam (2014) |
|||
* Amman (2015) |
|||
==== DIAB – Dansk Industri Asia Base Business Services Ltd. ==== |
|||
DIAB er et [[joint venture]] (JV) mellem Dansk Industri og det danske konsulentfima [[Asia Base]], og åbnede et kontor i Shanghai i 2004. Sammen tilbyder de en integreret virksomhedsløsning, hvor en repræsentant let og hurtigt kan linke op med DIAB i Kina. Dette omfatter områder såsom rekruttering og ansættelse, business hosting (forretningslicens, kontor, [[Human Resource|HR]], [[Finans]] og IT-support), overvågning, rapportering, business coaching og strategisk rådgivning om forretningsudvikling i Kina<ref>[http://di.dk/Marked/faaoverblik/Kina/DIsKontoriKina/shanghai/Pages/Shanghai.aspx DIAB]</ref>. |
|||
Dette koncept, er hvad der betegnes som OMIC-konceptet, som står for Own Man In China. Konceptet er sidenhen blevet videreført til de andre internationale kontorer<ref>[http://di.dk/Marked/faaoverblik/Kina/DIsKontoriKina/Pages/OwnManIn.aspx Own Man In]</ref>. |
|||
| ⚫ | |||
* [http://www.di.dk/ DI – Dansk Industri] |
* [http://www.di.dk/ DI – Dansk Industri] |
||
* [http://di.dk/DI/Regionalt/Pages/DI%20Regionalt.aspx DI's regionalforeninger] |
|||
* [http://di.dk/Marked/Pages/Internationalt.aspx DI - International Business Development] |
|||
* [http://di.dk/Marked/faaoverblik/Kina/DIsKontoriKina/shanghai/Pages/Shanghai.aspx DI's kontor i Shanghai] |
|||
* [https://www.youtube.com/watch?v=Jz5ojHRXFZQ Introduktion til DI Asia Base - Youtube] |
|||
| ⚫ | |||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Etableret i |
[[Kategori:Etableret i 1992]] |
||
[[Kategori:Arbejdsgiverforeninger fra Danmark]] |
[[Kategori:Arbejdsgiverforeninger fra Danmark]] |
||
Versionen fra 7. feb. 2016, 14:43
DI – Dansk Industri (DI) er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for omkring 10.000 danske virksomheder. Udover traditionelle industrivirksomheder har den også medlemmer indenfor en række serviceerhverv i bred forstand. Medlemsvirksomhederne beskæftiger i alt ca. 1,2 mio. medarbejdere, hvoraf de fleste i udlandet.[1] Fordelt på lønsum beskæftiger 40 % af medlemmerne sig med varefremstilling, altså traditionel industriproduktion.[1] DI er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.
DI's bestyrelsesformand er Lars Mikkelgaard-Jensen, og organisationens administrerende direktør er Karsten Dybvad.
Organisationen har hovedkvarter i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Opgaver og formål
Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomhederne arbejder under. Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for overenskomstforhandlinger, både nationalt og indenfor den enkelte branche eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og CO-industri er den største på det private arbejdsmarked og har traditionelt været den, der fastsætter rammen for de øvrige forhandlinger imellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Desuden fungerer DI som serviceorgan for medlemmerne, f.eks. med rådgivning i personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold.
Historie
Organisationens historie går tilbage til Industriforeningen, der blev stiftet i 1938. Den var en interesseforening, men ikke arbejdsgiverforening, for de fremvoksende industrivirksomheder. Den udviklede sig til den førende forening for det bedre borgerskab og blev i 1910 afløst af Industrirådet, der fungerede som en mere moderne erhvervsorganisation til varetagelse af medlemmernes politiske og erhvervsmæssige interesser.
Sideløbende blev stiftet forskellige arbejdsgiverforeninger indenfor branchen. Den første var Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København fra 1885. I 1902 dannedes Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af 1980'erne skiftede navn til Jernets Arbejdsgiverforening. Samtidig samledes de øvrige industriområder i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer fusionerede 1. januar 1990 med navnet Industriens Arbejdsgivere.[2]
I 1992 blev arbejdsgiverfunktionen og det erhvervspolitiske interessearbejde slået sammen, da Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere fusionerede under navnet Dansk Industri. De to organisationer havde allerede siden 1978 delt adresse i Industriens Hus.
1. maj 2008 blev Dansk Industri lagt sammen med organisationen HTS Handel, Transport og Service.[2] Ved sammenlægningen tog den nye organisation navnet DI. DI skulle ikke opfattes som en forkortelse, men som navnet på den nye organisation. DI kunne dog stadig bruge navnet Dansk Industri, som fortsat er almindelig anvendt.
HTS Handel, Transport og Service var tidligere kendt som Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (HTS-A) og udgjorde en del af hovedorganisationen HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), da denne eksisterede i årene 2002-06. Samarbejdet i HTS ophørte imidlertid, og mens hovedparten af denne organisation, kendt som HTS-I, fusionerede med arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service i det nystiftede Dansk Erhverv, indgik HTS-A efter et par år i DI.
Organisation
DI's øverste organ er hovedbestyrelsen, hvis medlemmer vælges på generalforsamlingen.
DI er delt op i 19 regionalforeninger med selvstændig bestyrelse og formandskab. DI's regionalforeninger driver selvstændig interessevaretagelse, primært overfor kommunale beslutningstagere. DI har desuden otte branchefællesskaber, som hver er et samlingspunkt for medlemsvirksomhederne indenfor samme erhvervssektor. DI's erhvervspolitiske arbejde foregår hovedsageligt via disse branchefællesskaber.
DI åbnede i 2004 et internationalt kontor i Shanghai, og har i dag en halv snes kontorer i udlandet.