Varmekapacitet: Forskelle mellem versioner
m Robot: Kosmetiske ændringer |
Gamren (diskussion | bidrag) m formatering |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Normalt forstås ved et stofs varmekapacitet eller varmefylde '''den specifikke varmekapacitet,''' '''den specifikke varmefylde''' eller <math>c</math>'''-værdien''', der er den [[Energi|varmemængde]] der skal til for opnå en temperaturændring på 1 grad for 1 kg af stoffet. Den specifikke varmekapacitet eller den specifikke varmefylde betegnes med symbolet <math>c</math>. |
Normalt forstås ved et stofs varmekapacitet eller varmefylde '''den specifikke varmekapacitet,''' '''den specifikke varmefylde''' eller <math>c</math>'''-værdien''', der er den [[Energi|varmemængde]] der skal til for opnå en temperaturændring på 1 grad for 1 kg af stoffet. Den specifikke varmekapacitet eller den specifikke varmefylde betegnes med symbolet <math>c</math>. |
||
Da temperaturforskelle målt i kelvin og [[celsius]] er lige store, angiver man ofte varmefylde i joule pr. grad celsius pr. kilogram. Så bliver enheden <math> |
Da temperaturforskelle målt i kelvin og [[celsius]] er lige store, angiver man ofte varmefylde i joule pr. grad celsius pr. kilogram. Så bliver enheden for ''c'' <math>\frac{J}{kg \cdot^{\circ}C}</math> |
||
Sammenhængen mellem et stofs [[Masse (fysik)|masse]] <math>m</math>, varmekapacitet <math>C</math> og den specifikke varmekapacitet <math>c</math> er: |
Sammenhængen mellem et stofs [[Masse (fysik)|masse]] <math>m</math>, varmekapacitet <math>C</math> og den specifikke varmekapacitet <math>c</math> er: |
||
<math> C= |
<math> c= \frac{C}{m} = \frac{\Delta Q}{\Delta T \cdot m}</math> |
||
Et fysisk systems varmekapacitet er sjældent konstant, men kan bl.a. afhænge af temperatur, tryk og volumen. Når volumen holdes konstant, anvendes ''V'' som subscript, og når trykket holdes konstant anvendes ''p'' som subscript. Forholdet mellem de to kaldes for [[adiabateksponenten]]. |
Et fysisk systems varmekapacitet er sjældent konstant, men kan bl.a. afhænge af temperatur, tryk og volumen. Når volumen holdes konstant, anvendes ''V'' som subscript, og når trykket holdes konstant anvendes ''p'' som subscript. Forholdet mellem de to kaldes for [[adiabateksponenten]]. |
Versionen fra 21. mar. 2016, 18:12
Et legemes varmekapacitet eller varmefylde er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Hvis varmekapaciteten eller varmefylden betegnes med symbolet , den tilførte varme med symbolet og temperaturændringen med symbolet gælder:
Da SI-enhederne for varmeenergi er joule og for temperatur er kelvin bliver SI enheden for varmekapacitet
Normalt forstås ved et stofs varmekapacitet eller varmefylde den specifikke varmekapacitet, den specifikke varmefylde eller -værdien, der er den varmemængde der skal til for opnå en temperaturændring på 1 grad for 1 kg af stoffet. Den specifikke varmekapacitet eller den specifikke varmefylde betegnes med symbolet .
Da temperaturforskelle målt i kelvin og celsius er lige store, angiver man ofte varmefylde i joule pr. grad celsius pr. kilogram. Så bliver enheden for c
Sammenhængen mellem et stofs masse , varmekapacitet og den specifikke varmekapacitet er:
Et fysisk systems varmekapacitet er sjældent konstant, men kan bl.a. afhænge af temperatur, tryk og volumen. Når volumen holdes konstant, anvendes V som subscript, og når trykket holdes konstant anvendes p som subscript. Forholdet mellem de to kaldes for adiabateksponenten.
Temperaturafhængigheden
Et stofs varmefylde varierer normalt som funktion af temperaturen. F.eks. er flydende vands (H2O) varmefylde ved ca. 0 °C og 100 °C ca. 4210 – ved 30-40 °C er varmefylden 4186 .
Ved faseovergange er varmefylden, som funktion af temperaturen, diskontinuert.
Varmefyldetabel for nogle kendte stoffer
Varmefyldetabel for nogle gasformige stoffer, sorteret efter varmefylde:
Stof | fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C | ca. varmefylde (kJ×kg-1×°C-1) |
---|---|---|
hydrogen | gas | 14,3 |
helium | gas | 5,2 |
H2O Vanddamp | gas (Tvanddamp ca.= 100 °C) | 1,84 |
Luft | gas | 1,005[1] |
CO2 | gas | 0,79 |
Varmefyldetabel for nogle flydende stoffer, sorteret efter varmefylde:
Stof | fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C | ca. varmefylde (kJ×kg-1×°C-1) |
---|---|---|
H2O Vand | flydende | 4,184–4,186 |
Ethanol | flydende | 2,46 |
Olie | flydende (simpel formel) | 2,0+0,0003*(T-100) |
Olie | flydende (ny formel) | |
Kviksølv | flydende | 0,139 |
Varmefyldetabel for nogle faste stoffer, sorteret efter varmefylde:
Stof | fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C | ca. varmefylde (kJ×kg-1×°C-1) |
---|---|---|
H2O is | fast (Tis ca.= 0 °C) | 2,1 |
Træ | fast | ca. 1,7 |
Jord | blanding (porøs) | 0,92 |
Aluminium | fast | 0,900 |
Basalt | fast | 0,84 |
Lava | fast | 0,84 |
Sand | fast | 0,835 |
Jord | fast | 0,800 |
Granit | fast | 0,790 |
Grafit | fast | 0,720 |
Diamant | fast | 0,502 |
Jern | fast | 0,444 |
Kobber | fast | 0,385 |
Guld | fast | 0,129 |
Mange andre tabelværdier for varmefylde kan findes her og her[2] både for gasformige, flydende og faste stoffer.
Vands varmefylde
Bemærk at flydende vand (H2O) har en ganske høj varmefylde i forhold til andre stoffer der er almindelige på jordoverfladen. Dette er grunden til at klimaet i egne der er omgivet af meget hav, f.eks. Danmark, er mere temperatur-stabilt end det mere ekstreme fastlandsklima. Man kunne sige at vand er en varmepuffer, der begrænser temperaturens udsving på Jorden.