Kendsgerning

En fakta-afdeling på et bibliotek.

Kendsgerninger eller fakta er forhold, udsagn eller påstande for hvilke det kan godtages at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige, underforståede, indiskutable, indlysende, selvfølgelige, hævet over enhver tvivl og debat, etc., og at de ved denne deres natur griber bagom og unddrager sig konsensus og fortolkningens karakter af det labile eller fluktuerende, men derimod udgør den base hvori ethvert rationale, filosofisk eller i andre kognitive henseender, enhver menneskelig betragtning, beregning, konklusion, etc. tar sit udgangspunkt. Kendsgerninger kan i empirisk videnskabelig henseende have karakter af indhøstede erfaringer, f.eks. via målinger, registeringer og på anden vis ophobede mængder af data, hvis implicitte, sammenfaldende orientering over tid synes at udvise signifikans og således kan ophøjes til lovmæssighed. I såvel filosofisk som matematisk sammenhæng forstås kendsgerninger som dels det givne, den underforståede, antagede præmis, udgangspunkt for problembelysningen (aksiomet), dels den konklusion som endegyldigt og entydigt, ud fra mellemliggende følgeslutninger, kan udledes via princip om kausalitet, og iagttagende systemets, metodens eller eksemplets indbyggede principper og logik-hierarki.

Fleck (1979, side xxvii) skriver at "fakta formodes at være noget, der er forskelligt fra flygtige teorier og være noget definitivt, permanent og uafhængigt af den enkelte forskers subjektive fortolkning. Kritikken af de metoder, der anvendes for at nå frem til fakta konstituerer epistemologiens emneområde" (her oversat fra engelsk).

Litteratur

• Fleck, Ludwik (1979). Genesis and Development of a Scientific Fact. Chicago: University of Chicago Press. (Tysk originaludgave 1935).

Eksterne henvisninger

• Hjørland, B. & Nicolaisen, J. (Red.): Epistemological lifeboat. Fact