Rasmus Bartholin: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 13. aug. 2016, 09:51

Rasmus Bartholin (13. august 1625 i Roskilde - 4. november 1698 i København) var videnskabsmand og professor i medicin og geometri ved Københavns Universitet. Han var søn af professor Caspar Bartholin.

Hans videnskabelige indsats dækkede matematik, hvor han arbejdede med analytisk geometri, samt astronomi hvor han arbejdede med at udgive Tycho Brahes observationsjournaler hvor han antog Ole Rømer til sin hjælp.

Liv og gerning

Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet Cartesius’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens indledning til denne i Leiden 1651. I 1654 blev han dr.med. i Padua. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved Københavns Universitet.

Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den islandske kalkspat, som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i Experimenta chrystalli Islandici 1669. Den nøjagtige blev først givet af Huygens i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var Ole Rømers Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i Højesteret, kancelliråd (1684), justitsråd og etatsråd (1694).

Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.

Eksterne henvisninger

Rasmus Bartholin i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Rasmus Bartholin.jpg|thumb|Rasmus Bartholin, ukendt kunstner fra det [[17. århundrede]]; hænger på [[Frederiksborgmuseet]].]]
-'''Rasmus Bartholin''' ([[13. august]] [[1625]]- [[4. november]] [[1698]]) var videnskabsmand og [[professor]] i [[Lægevidenskab|medicin]] og [[geometri]] ved [[Københavns Universitet]]. Han blev født i [[Roskilde]] og var søn af [[professor]] [[Caspar Bartholin (teolog)|Caspar Bartholin]].
+'''Rasmus Bartholin''' ([[13. august]] [[1625]] i Roskilde - [[4. november]] [[1698]] i København) var videnskabsmand og [[professor]] i [[Lægevidenskab|medicin]] og [[geometri]] ved [[Københavns Universitet]]. Han var søn af [[professor]] [[Caspar Bartholin (teolog)|Caspar Bartholin]].
 Hans videnskabelige indsats dækkede [[matematik]], hvor han arbejdede med analytisk geometri, samt [[astronomi]] hvor han arbejdede med at udgive [[Tycho Brahe]]s observationsjournaler hvor han antog [[Ole Rømer]] til sin hjælp.
+== Liv og gerning ==
-Bartholins mest banebrydende resultater var beskrivelsen af optiske brydningsfænomener i [[kalkspat]], samt en række kometobservationer.
+Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]].
-Han blev udnævnt til [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
+Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den islandske [[kalkspat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den nøjagtige blev først givet af [[Huygens]] i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
+Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.
 == Eksterne henvisninger ==