Emil Vind: Forskelle mellem versioner
m Tilføjede Kategori:Gehejmekonferensråder fra Danmark ved hjælp af Hotcat |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}} |
|||
[[Fil:Emil Vind 1893 by W. Höffert.jpg|thumb|Emil Vind i 1893]] |
[[Fil:Emil Vind 1893 by W. Höffert.jpg|thumb|Emil Vind i 1893]] |
||
'''Carl Rudolph Emil Vind''' ([[12. januar]] [[1829]] i [[Odense]] – [[26. juli]] [[1906]] i [[Berlin]], [[Tyskland]]) var en dansk [[godsejer]] til [[Bækkeskov]] og [[diplomat]], bror til [[Sophus Vind]]. |
'''Carl Rudolph Emil Vind''' ([[12. januar]] [[1829]] i [[Odense]] – [[26. juli]] [[1906]] i [[Berlin]], [[Tyskland]]) var en dansk [[godsejer]] til [[Bækkeskov]] og [[diplomat]], bror til [[Sophus Vind]]. |
||
Versionen fra 9. nov. 2016, 01:26
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Carl Rudolph Emil Vind (12. januar 1829 i Odense – 26. juli 1906 i Berlin, Tyskland) var en dansk godsejer til Bækkeskov og diplomat, bror til Sophus Vind.
Emil Vind var søn af kammerherre Christian Andreas Vind til Sanderumgård og Bækkeskov (1794-1869) og Anna Sophie Elisabeth f. Hoppe (1803-1882). Efter at have studeret på Sorø Akademi og der taget studentereksamen i 1848 og året efter filosofikum begyndte Vind at forberede sig til statsvidenskabelig eksamen, som han underkastede sig i 1854, hvorpå han samme år indtrådte som volontær i Udenrigsministeriet. 1857 blev Vind efter en længere udenlandsrejse legationssekretær ved det kongl. forbundsgesandtskab i Frankfurt, en stilling han 4 år senere ombyttede med legationssekretærposten i Sankt Petersborg, hvor han forblev over 22 år, først i 7 år i egenskab af sekretær og fra januar 1868 som overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister.
Som anerkendelse af hans virksomhed blev Vind i 1866 kammerherre, i 1873 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 af 1. grad og endelig Storkors i 1883, året før han forflyttedes til den endnu vigtigere gesandtpost i Berlin, som han beklædte lige til sin udtrædelse af statens tjeneste i året 1902, ved hvilken lejlighed han udnævntes til gehejmekonferensråd. Vind blev i 1901 tillige akkrediteret som gesandt ved de mecklenborgske hoffer og udførte desuden flere særlige missioner til tyske fyrster.
Kilder
- Christopher Zytphen-Adeler, "Vind, Carl Rudolph Emil", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.