Lægeoksetunge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Weblars flyttede siden Læge-Oksetunge til Lægeoksetunge: ny navneform, se WP:Stilmanual
ny navneform, se WP:Stilmanual
Linje 1: Linje 1:
{{taxobox2
{{taxobox2
| navn = Læge-Oksetunge
| navn = Lægeoksetunge
| farve = lightgreen
| farve = lightgreen
| billede = Anchusa officinalis - harilik imikas Keila.jpg
| billede = Anchusa officinalis - harilik imikas Keila.jpg
Linje 17: Linje 17:
}}
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (januar 2013) i denne artikel -->
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (januar 2013) i denne artikel -->
'''Læge-Oksetunge''' (''Anchusa officinalis'') er en 30-60 cm høj [[urt]], der vokser ved [[vej]]e, [[grusgrav]]e og sandede [[Mark (jordbrug)|marker]].
'''Lægeoksetunge''' (''Anchusa officinalis''), også skrevet '''Læge-Oksetunge''', er en 30-60 cm høj [[urt]], der vokser ved [[vej]]e, [[grusgrav]]e og sandede [[Mark (jordbrug)|marker]].


== Beskrivelse ==
== Beskrivelse ==
Læge-Oksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret [[vækstform]]. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad [[Rosetstillede blade|roset]] af blade, og først næste [[forår]] skyder [[Stængel_(plantedel)|stænglen]] til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de [[bladstilling|spredtstillede]], ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.
Lægeoksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret [[vækstform]]. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad [[Rosetstillede blade|roset]] af blade, og først næste [[forår]] skyder [[Stængel_(plantedel)|stænglen]] til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de [[bladstilling|spredtstillede]], ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.


[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[juni]]-[[juli]], hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige [[blomst]]er siddende i endestillede svikler. [[Frugt]]erne er kantede delfrugter.
[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[juni]]-[[juli]], hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige [[blomst]]er siddende i endestillede svikler. [[Frugt]]erne er kantede delfrugter.
Linje 29: Linje 29:


== Voksested ==
== Voksested ==
{{indikatorværdi-tabel|L = 9|T = 7|K = 5|F = 3|R = 7|N = 5| navn = Læge-Oksetunge}}
{{indikatorværdi-tabel|L = 9|T = 7|K = 5|F = 3|R = 7|N = 5| navn = lægeoksetunge}}
[[Art (biologi)|Arten]] er udbredt over det meste af [[Europa]], herunder også i [[Danmark]]. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH.
[[Art (biologi)|Arten]] er udbredt over det meste af [[Europa]], herunder også i [[Danmark]]. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH.


På et [[ruderat]] ved Eichkogel i [[Wienerwald]], [[Østrig]] findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Bukketorn|Bukketorn]], [[Almindelig Kløvplade|Kløvplade]], [[Almindelig Seglblad|Seglblad]], [[Almindelig Skarntyde|Skarntyde]], [[Almindelig Slangehoved|Slangehoved]], [[Almindelig Tidselkugle|Tidselkugle]], [[Almindelig Æselfoder|Æselfoder]], [[Fliget Kartebolle]], [[Glat Burre]], [[Gul Reseda]], [[Gærde-Kartebolle]], [[Have-Kørvel]], [[Knoldet Hulsvøb]], [[Rundbladet Hareøre]], [[Rød Tandbæger]], [[Segl-Sneglebælg]], [[Tornet Salat]] og [[Tvebo Galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: ''Pannonian dry [[vegetation]] along the margin of the eastern Alps S of Vienna''] {{en sprog}}</ref>.
På et [[ruderat]] ved Eichkogel i [[Wienerwald]], [[Østrig]] findes den sammen med bl.a. [[almindelig bukketorn|alm. bukketorn]], [[almindelig kløvplade|alm. kløvplade]], [[almindelig seglblad|alm. seglblad]], [[skarntyde]], [[slangehoved]], [[tidselkugle]], [[æselfoder]], [[fliget kartebolle]], [[glat burre]], [[gul reseda]], [[gærdekartebolle]], [[havekørvel]], [[knoldet hulsvøb]], [[rundbladet hareøre]], [[rød tandbæger]], [[seglsneglebælg]], [[tornet salat]] og [[tvebo galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: ''Pannonian dry [[vegetation]] along the margin of the eastern Alps S of Vienna''] {{en sprog}}</ref>.


== Anvendelse ==
== Anvendelse ==

Versionen fra 4. apr. 2017, 10:10

Lægeoksetunge
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Usikker
Familie Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt Anchusa (Oksetunge)
Art A. officinalis
Videnskabeligt artsnavn
Anchusa officinalis
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Lægeoksetunge (Anchusa officinalis), også skrevet Læge-Oksetunge, er en 30-60 cm høj urt, der vokser ved veje, grusgrave og sandede marker.

Beskrivelse

Lægeoksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret vækstform. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad roset af blade, og først næste forår skyder stænglen til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de spredtstillede, ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige blomster siddende i endestillede svikler. Frugterne er kantede delfrugter.

Rodnettet består af en kraftig pælerod, som bærer tilsvarende kraftige siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante. Det første år er planten dog kun en flad bladroset.

Voksested

Indikatorværdier
lægeoksetunge
L = 9 T = 7 K = 5 F = 3 R = 7 N = 5

Arten er udbredt over det meste af Europa, herunder også i Danmark. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH.

På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. alm. bukketorn, alm. kløvplade, alm. seglblad, skarntyde, slangehoved, tidselkugle, æselfoder, fliget kartebolle, glat burre, gul reseda, gærdekartebolle, havekørvel, knoldet hulsvøb, rundbladet hareøre, rød tandbæger, seglsneglebælg, tornet salat og tvebo galdebær[1].

Anvendelse

Oksetunge er en gammel lægeplante og skulle være god mod melankoli. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod hoste og god til sårbehandling.

Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i romertiden været brugt til sminke. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

  1. ^ Anonym: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (engelsk)

Eksterne henvisninger

Oksetunge som naturlægemiddel (engelsk)

Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.