Juvenal: Forskelle mellem versioner
Pugilist (diskussion | bidrag) boks |
Rodejong (diskussion | bidrag) kilder |
||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
| andet = |
| andet = |
||
| noter = |
| noter = |
||
}}{{kilder}} |
|||
}} |
|||
'''Juvenal''' ([[latin]] '''Decimus Junius Juvenalis''') var en [[Romerriget|romersk]] satiriker, der levede sidst i det 1. århundrede e.Kr. eller tidligt i det 2. århundrede. |
'''Juvenal''' ([[latin]] '''Decimus Junius Juvenalis''') var en [[Romerriget|romersk]] satiriker, der levede sidst i det 1. århundrede e.Kr. eller tidligt i det 2. århundrede. |
||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Juvenal skildrer det romerske samfundsliv i kejsertiden fra dets værste side; betegnende nok omtaler han aldrig levende personer, men holder sig til de døde især fra [[Nero]]s og Domitians tid. Han fordyber sig med bitter patos i udmalingen af grove laster og dårskaber og undertiden også af småting og ubekvemmeligheder; hans moralske standpunkt er ganske konventionelt. Han mangler lune, men ikke en vis bister vittighed og overlegenhed. |
Juvenal skildrer det romerske samfundsliv i kejsertiden fra dets værste side; betegnende nok omtaler han aldrig levende personer, men holder sig til de døde især fra [[Nero]]s og Domitians tid. Han fordyber sig med bitter patos i udmalingen af grove laster og dårskaber og undertiden også af småting og ubekvemmeligheder; hans moralske standpunkt er ganske konventionelt. Han mangler lune, men ikke en vis bister vittighed og overlegenhed. |
||
Kompositionen er skematisk, formen er langt mere retorisk end poetisk og især i de senere satirer bred og |
Kompositionen er skematisk, formen er langt mere retorisk end poetisk og især i de senere satirer bred og trætende. Ikke desto mindre opnår Juvenal undertiden en betydelig virkning, hvor stoffet er inspirerende. Berømtest af alle er den 6. satire, der skildrer den fornemme verdens fordærvede kvinder. |
||
Juvenal ynder at vise sin lærdom og at udtrykke sig i omskrivninger; det har givet anledning til overfortolkning. |
Juvenal ynder at vise sin lærdom og at udtrykke sig i omskrivninger; det har givet anledning til overfortolkning. |
||
| Linje 53: | Linje 53: | ||
{{Salmonsens}} |
{{Salmonsens}} |
||
| ⚫ | |||
{{FD|Ukendt|Ukendt}} |
{{FD|Ukendt|Ukendt}} |
||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Latinske forfattere]] |
[[Kategori:Latinske forfattere]] |
||
[[Kategori:Satirikere fra Romerriget]] |
[[Kategori:Satirikere fra Romerriget]] |
||
Versionen fra 24. jun. 2017, 01:57
| Juvenal Romerriget | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
55  Aquino, Italien |
| Død |
100-tallet Rom, Italien |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Marcus Fabius Quintilian |
| Beskæftigelse |
Historiker, forfatter, digter |
| Kendte værker |
Satire |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Juvenal (latin Decimus Junius Juvenalis) var en romersk satiriker, der levede sidst i det 1. århundrede e.Kr. eller tidligt i det 2. århundrede.
Juvenal blev født i Aquinum, studerede retorik under Domitian og udgav under Trajan og Hadrian 16 satirer i fem bøger. Et udtryk i en af satirerne vakte mishag og medførte Juvenals landsforvisning i form af en militær kommando i en fjern provins, muligvis Britannien eller Ægypten. Landsforvisningen sættes til Juvenals seneste leveår og må i så fald skyldes Hadrian.
Juvenal skildrer det romerske samfundsliv i kejsertiden fra dets værste side; betegnende nok omtaler han aldrig levende personer, men holder sig til de døde især fra Neros og Domitians tid. Han fordyber sig med bitter patos i udmalingen af grove laster og dårskaber og undertiden også af småting og ubekvemmeligheder; hans moralske standpunkt er ganske konventionelt. Han mangler lune, men ikke en vis bister vittighed og overlegenhed.
Kompositionen er skematisk, formen er langt mere retorisk end poetisk og især i de senere satirer bred og trætende. Ikke desto mindre opnår Juvenal undertiden en betydelig virkning, hvor stoffet er inspirerende. Berømtest af alle er den 6. satire, der skildrer den fornemme verdens fordærvede kvinder.
Juvenal ynder at vise sin lærdom og at udtrykke sig i omskrivninger; det har givet anledning til overfortolkning.
Eksterne henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |