Strålesyge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: sync commonscat med egenskab P373
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
[[File:Death by haematopoietic syndrome of radiation sickness- influence of dose rate.png|thumb|Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i [[Gray]] (=[[Sievert]]).]]
[[Fil:Death by haematopoietic syndrome of radiation sickness- influence of dose rate.png|thumb|Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i [[Gray]] (=[[Sievert]]).]]
[[File:Death by haematopoietic syndrome of radiation sickness- influence of medical care.png|thumb|Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - med medicinsk pleje (rød) - og uden (sort) - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i [[Gray]] (=[[Sievert]]).]]
[[Fil:Death by haematopoietic syndrome of radiation sickness- influence of medical care.png|thumb|Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - med medicinsk pleje (rød) - og uden (sort) - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i [[Gray]] (=[[Sievert]]).]]
[[File:Acute-Radiation-Cell-Survival.png|thumb|Brystcelle overlevelse som funktion af massiv bestråling af [[neutronstråling]] eller [[røntgenstråling]]. Det vides ikke hvad forskellen på den røde og sorte kurve er.]]
[[Fil:Acute-Radiation-Cell-Survival.png|thumb|Brystcelle overlevelse som funktion af massiv bestråling af [[neutronstråling]] eller [[røntgenstråling]]. Det vides ikke hvad forskellen på den røde og sorte kurve er.]]


[[File:Radiation necrosis.jpg|thumb|Det var almindeligt for de første [[radiolog]]er at blive udsat for exceptionelle høje radioaktive strålingsdoser. Nogle gange var resultatet tab af fingre som vist i fotografiet. Sådanne virkninger skyldes massiv [[Vævsdød|celledød]] ([[nekrose]]). I det tilfælde ødelægges [[hudcelle]]r, [[blodåre]]r hvilket stopper blodtilførslen. [[Arvæv]] har lukket de ødelagte blodårer og hermed stoppet blodstrømmen. Stoppet af blodstrømmen har så ledt til vævsdød i fingrene og dermed tabet af disse.]]
[[Fil:Radiation necrosis.jpg|thumb|Det var almindeligt for de første [[radiolog]]er at blive udsat for exceptionelle høje radioaktive strålingsdoser. Nogle gange var resultatet tab af fingre som vist i fotografiet. Sådanne virkninger skyldes massiv [[Vævsdød|celledød]] ([[nekrose]]). I det tilfælde ødelægges [[hudcelle]]r, [[blodåre]]r hvilket stopper blodtilførslen. [[Arvæv]] har lukket de ødelagte blodårer og hermed stoppet blodstrømmen. Stoppet af blodstrømmen har så ledt til vævsdød i fingrene og dermed tabet af disse.]]
'''Strålesyge''' (eller '''strålingssyge''') er en [[sygdom]], der kan opstå, hvis man bliver udsat for små eller store mængder [[ioniserende stråling]] (højere end 1000 milli[[sievert|Sv]]) fra f.eks. [[kernekraftulykke]]r, [[radioaktivt affald]] efter [[kernevåben]] og lignende.
'''Strålesyge''' (eller '''strålingssyge''') er en [[sygdom]], der kan opstå, hvis man bliver udsat for små eller store mængder [[ioniserende stråling]] (højere end 1000 milli[[sievert|Sv]]) fra f.eks. [[kernekraftulykke]]r, [[radioaktivt affald]] efter [[kernevåben]] og lignende.


[[Symptom]]erne skyldes en massiv ødelæggelse af [[celle (biologi)|celler]] og de [[organ]]er, som har mange celler under [[Celledeling|deling]] rammes hårdest.
[[Symptom]]erne skyldes en massiv ødelæggelse af [[celle (biologi)|celler]] og de [[organ]]er, som har mange celler under [[Celledeling|deling]] rammes hårdest.
Linje 14: Linje 14:


{{Commonskat|Acute radiation syndrome|Akut strålingssyge}}
{{Commonskat|Acute radiation syndrome|Akut strålingssyge}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Ioniserende stråling]]
[[Kategori:Ioniserende stråling]]

Versionen fra 29. dec. 2017, 16:18

Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i Gray (=Sievert).
Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - med medicinsk pleje (rød) - og uden (sort) - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i Gray (=Sievert).
Brystcelle overlevelse som funktion af massiv bestråling af neutronstråling eller røntgenstråling. Det vides ikke hvad forskellen på den røde og sorte kurve er.
Det var almindeligt for de første radiologer at blive udsat for exceptionelle høje radioaktive strålingsdoser. Nogle gange var resultatet tab af fingre som vist i fotografiet. Sådanne virkninger skyldes massiv celledød (nekrose). I det tilfælde ødelægges hudceller, blodårer hvilket stopper blodtilførslen. Arvæv har lukket de ødelagte blodårer og hermed stoppet blodstrømmen. Stoppet af blodstrømmen har så ledt til vævsdød i fingrene og dermed tabet af disse.

Strålesyge (eller strålingssyge) er en sygdom, der kan opstå, hvis man bliver udsat for små eller store mængder ioniserende stråling (højere end 1000 milliSv) fra f.eks. kernekraftulykker, radioaktivt affald efter kernevåben og lignende.

Symptomerne skyldes en massiv ødelæggelse af celler og de organer, som har mange celler under deling rammes hårdest.

Det første symptom er kvalme, som opstår inden for få timer. Senere opstår diarre som følge af, at tarmslimhinden er skadet. Den virkelig farlige del af strålingssygen tager flere uger at udvikle, som er at cellerne i knoglemarven, som er oprindelsen til de røde og hvide blodlegemer, er blevet ødelagt. Ubehandlet kan strålingssyge medføre døden.

Kilder

  • Steen Hoe og Leif Sarholt-Kristensen: "Stråling og Miljø", Borgen 1989
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Strålesyge&oldid=9338609"