Sociolingvistik: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
250 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
syntaks mm. se også diskussion
No edit summary
(syntaks mm. se også diskussion)
'''Sociolingvistik''' er studiet af forskellige [[sprog]]lige aspekter i det sociale liv, og heri sammenlignelig [[sprogsociologi]].
'''Sociolingvistik''' er den gren af [[lingvistik]]ken der undersøger hvordan sociale faktorer påvirker sprog og sprogbrug. <ref>[https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=177]</ref> Sociolingvistikken analyserer typisk hvordan sproglig variation kan afspejle sociale forhold.<ref>[http://sproget.dk/temaer/dialekter/sociolekter Sproget.dk]</ref> For eksempel hvordan sprogbrug varierer i forskellige sociale situationer, talesprog versus skriftsprog, sprog i relation til geografisk område (dialekt) eller social gruppe (sociolekt), sprog i forhold til køn, alder eller generation.<ref>{{Cite journal
 
Sociolingvistik er den gren af [[lingvistik]]ken der undersøger hvordan sociale faktorer påvirker sprog og sprogbrug. <ref>[https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=177]</ref>
Sociolingvistikken analyserer typisk hvordan sproglig variation kan afspejle sociale forhold.
<ref>[http://sproget.dk/temaer/dialekter/sociolekter Sproget.dk]</ref>
For eksempel hvordan sprogbrug varierer i forskellige sociale situationer, talesprog versus skriftsprog, sprog i relation til geografisk område (dialekt) eller social gruppe (sociolekt), sprog i forhold til køn, alder eller generation.
<ref>{{Cite journal
| title = Sociolingvistik
| journal = Sprogforum: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik
}}</ref><ref>Larsen, M. B. (1972). Introduktion til sociolingvistikken. NyS, Nydanske Sprogstudier, 4(4), 3-17.</ref><ref>Kristiansen, T., & Pedersen, I. L. (2006). Sociolingvistik. NyS, Nydanske Sprogstudier, 34(34-35), 217-267.</ref>
 
==Sproglig variation og Socialesociale grupper==
Sociolingvistikken kan opdeles i ''mikrosociolingvistikken'', der "giver sig af med at studere sprogbrug i den lille overskuelige gruppe (som regel med ansigt-til-ansigt-kontakt...)" <ref>[[Klaus Kjøller]], ''Analyser af sprogbrug. Sprogbegreber'', [[Borgen (forlag)|Borgen]], 1975, ISBN 87-418-6518-9.</ref> og ''makrosociolingvistiken'' med fx studiet af [[dialekt]]er, [[sociolekt]]er og [[sproghistorie]].
Hvor en del af lingvistikken beskæftiger sig med at beskrive og analysere sprogets grammatiske og syntaktiske strukturer som abstrakt fænomen, er sociolingvistikkens data altid sprogbruget i konkrete sociale kontekster.
Her er det den antagelse at forskellige sociale grupper bruger sproget forskelligt, og ved et studie kan det så beskrives hvordan sproglige variabler og sociale variabler korrelerer.
 
Hvor en del af lingvistikken beskæftiger sig med at beskrive og analysere sprogets grammatiske og syntaktiske strukturer som abstrakt fænomen, er sociolingvistikkens data altid sprogbrug i konkrete sociale kontekster. Derfor kan sociolingvister studere hvordan forskellige socialegrupper bruger sproget forskelligt ved at studere hvordan sproglige variabler og sociale variabler korrelerer. Dialektologi og folkemålsstudier var forløbere for sociolingvistikken fordi de netop søgte at dokumentere hvordan bestemte lokale, men også netop konkrete sprogsamfund brugte sproget, men sociolingvistikken begyndte først reelt da William Labov begyndte at studere hvordan udtale -varianter i New York korrelerede med sociale variabler såsom klassetilhørsforhold.<ref>Maegaard, M. (2014). Etnografisk metode i sociolingvistikken. Folkmålsstudier, 52, 57-76.</ref> Labov viste for eksempel eksperimentelt at engelsktalende i New York havde tendens til at udtale stavelsesfinalt '''r''' tydeligt, i en overklasse kontekst, hvorimod stavelsfinalt '''r''' typisk blev udeladt i arbejderklasseen sprogkontekst observeret blandt konteksterarbejderklassen. Han viste også at beboerne på øen [[Martha's Vineyard]] aktivt brugte udtaleforskelle til at udtrykke deres identitet som indfødte "vineyarders" overfor tilflyttere fra fastlandet. I England undersøgteOgså Peter Trudgill hvordanhar arbejderklasseundersøgt hvordan udtale blev brugt som social markør afblandt sprogbrugerearbejderklassen i Norwich, England for eksempel ved at udelade -g lyden i participiumsformer som "walking".
Sociolingvistikken er nært beslægtet med disciplinen [[sprogsociologi]] som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik, sprog og uddannelse, og etnicitet, kultur og flersprogethed.<ref>Severo, C. G., & Görski, E. (2017). On the relation between the sociology of language and sociolinguistics: Fishman’s legacy in Brazil. International Journal of the Sociology of Language, 2017(243), 119-132.</ref><ref>Mesthrie, R. (2010). 6 Sociolinguistics and Sociology of Language. The handbook of educational linguistics, 66.</ref> Nogle sociolingvister, såsom [[Frans Gregersen]] definerer endda makrosociolingvistik og sprogsociologi som forskellige betegnelser for samme forskningsfelt.<ref>http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprogvidenskab,_overbegreber/sociolingvistik</ref>
 
==Sproglig variation og Sociale grupper==
Hvor en del af lingvistikken beskæftiger sig med at beskrive og analysere sprogets grammatiske og syntaktiske strukturer som abstrakt fænomen, er sociolingvistikkens data altid sprogbrug i konkrete sociale kontekster. Derfor kan sociolingvister studere hvordan forskellige socialegrupper bruger sproget forskelligt ved at studere hvordan sproglige variabler og sociale variabler korrelerer. Dialektologi og folkemålsstudier var forløbere for sociolingvistikken fordi de netop søgte at dokumentere hvordan bestemte lokale sprogsamfund brugte sproget, men sociolingvistikken begyndte først reelt da William Labov begyndte at studere hvordan udtale varianter i New York korrelerede med sociale variabler såsom klassetilhørsforhold.<ref>Maegaard, M. (2014). Etnografisk metode i sociolingvistikken. Folkmålsstudier, 52, 57-76.</ref> Labov viste for eksempel eksperimentelt at engelsktalende i New York havde tendens til at stavelsesfinalt r tydeligt, i en overklasse kontekst, hvorimod stavelsfinalt r typisk blev udeladt i arbejderklasse kontekster. Han viste også at beboerne på øen [[Martha's Vineyard]] aktivt brugte udtaleforskelle til at udtrykke deres identitet som indfødte "vineyarders" overfor tilflyttere fra fastlandet. I England undersøgte Peter Trudgill hvordan arbejderklasse udtale blev brugt som social markør af sprogbrugere i Norwich, for eksempel ved at udelade -g lyden i participiumsformer som "walking".
 
===Kønsforskelle i sprogbrug===
En anden undersøgelse har også overbevisende kunnet gætte kønnet på email-forfatteren udelukkende ved brug af computer-baseret klassifikation<ref>Malcolm Corney, Olivier de Vel, Alison Anderson og George Mohay, "[http://citeseer.ist.psu.edu/rd/53458253,562359,1,0.25,Download/http:qSqqSqwww.acsac.orgqSq2002qSqpapersqSq23.pdf Gender-Preferential Text Mining of E-mail Disourse]," ''18th Annual Computer Security Applications Conference (2002 ACSAC)'' 2002 December 9–14, [[Las Vegas]], [[Nevada]], USA.</ref>
 
== Mikro- og makro-sociolingvistik ==
Sociolingvistikken kan opdeles i ''mikrosociolingvistikken'', der "giver sig af med at studere sprogbrug i den lille overskuelige gruppe (som regel med ansigt-til-ansigt-kontakt...)" <ref>[[Klaus Kjøller]], ''Analyser af sprogbrug. Sprogbegreber'', [[Borgen (forlag)|Borgen]], 1975, ISBN 87-418-6518-9.</ref> og ''makrosociolingvistiken'' med fx studiet af [[dialekt]]er, [[sociolekt]]er og [[sproghistorie]].
 
Sociolingvistikken er nært beslægtet med disciplinen [[sprogsociologi]] som beskæftiger sig med sprogets rolle i samfundet, herunder sprogpolitik, flersprogethed, sprog og uddannelse, og etnicitet, kultur og flersprogethedkultur.<ref>Severo, C. G., & Görski, E. (2017). On the relation between the sociology of language and sociolinguistics: Fishman’s legacy in Brazil. International Journal of the Sociology of Language, 2017(243), 119-132.</ref><ref>Mesthrie, R. (2010). 6 Sociolinguistics and Sociology of Language. The handbook of educational linguistics, 66.</ref> Nogle sociolingvister, såsom [[Frans Gregersen]] definerer endda makrosociolingvistik og sprogsociologi som forskellige betegnelser for samme forskningsfelt.<ref>http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprogvidenskab,_overbegreber/sociolingvistik</ref>
== Se også ==
* [[samfundSamfund]]
 
== Kilder ==
2.911

redigeringer

Navigationsmenu