Diagnose: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. jun. 2018, 17:33

At stille en diagnose består i bestemmelse af en sygdoms art.^[1] Ordet diagnose stammer oprindelig fra græsk. Dia betyder gennem, og gnosis betyder kundskab. Diagnose betyder altså, at man har gennemskuet noget og fået kundskab. Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn, som lægen selv observerer, og de symptomer, som patienten beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser, som anvendes til at udelukke diagnoser (differentialdiagnostik) og underbygge diagnosen.

En sygdom vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede, for at en diagnose kan stilles. Sygdomme kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanisme eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.

Siden Hippocrates har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn, varighed og mulige forløb, og ud fra disse defineret diagnoser. Først i nyere tid har man for de fleste sygdommes vedkommende kunnet begynde at definere sygdomme ud fra deres biologiske/patologiske årsager (ætiologi).

Hvem må stille en diagnose

At stille en diagnose forudsætter relevant, akademisk, sundhedsfaglig sagkundskab. Derfor er det traditionelt kun læger, der kan stille diagnoser, om end psykiatriske diagnoser også kan stilles af psykologer med gennemført specialistuddannelse (nogle gange betegnet specialpsykologer) i et af de kliniske specialer (f.eks. børnepsykologi, børnepsykiatri, psykoterapi)^[2]^[3]^[4].

Tilsvarende er det også kun læger og psykologer, der kan ændre eller borttage diagnoser - faggrupper som f.eks. socialrådgivere er ikke berettigede til hverken at stille, ændre eller borttage diagnoser. Såfremt man uden adkomst alligevel gør dette som myndighedsperson, kan man retsforfølges efter Straffelovens §146, som hjemler op til 6 års fængsel^[5].

Noter

^ Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6
^ Se f.eks. Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi
^ Dansk Psykolog Forening: Diagnostik
^ PsykologNyt: Diagnosticering
^ StrL §146

[1] Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6

[2] Se f.eks. Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi

[3] Dansk Psykolog Forening: Diagnostik

[4] PsykologNyt: Diagnosticering

[5] StrL §146

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[File:Kawasaki symptoms B.jpg|thumb|Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose.]]
-At stille en '''diagnose''' vil sige bestemmelse af en [[sygdom]]s art.<ref>Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6</ref> [[Ord]]et diagnose stammer oprindelig fra [[Græsk (sprog)|græsk]]. ''Dia'' betyder gennem, og ''gnosis'' betyder kundskab. Diagnose betyder altså, at man har gennemskuet noget og fået kundskab. Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn som [[læge]]n selv observerer, og de [[symptom]]er som [[patient]]en beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser som anvendes til at udelukke diagnoser (differential diagnostik) og underbygge diagnosen.
+At stille en '''diagnose''' består i bestemmelse af en [[sygdom]]s art.<ref>Klinisk Ordbog, Munksgaard 1991. ISBN 87-16-10839-6</ref> [[Ord]]et diagnose stammer oprindelig fra [[Græsk (sprog)|græsk]]. ''Dia'' betyder gennem, og ''gnosis'' betyder kundskab. Diagnose betyder altså, at man har gennemskuet noget og fået kundskab. Diagnostik sker på baggrund af de kliniske tegn, som [[læge]]n selv observerer, og de [[symptom]]er, som [[patient]]en beskriver. Hertil kommer diagnostiske undersøgelser og analyser, som anvendes til at udelukke diagnoser (differentialdiagnostik) og underbygge diagnosen.
-En sygdom vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede for at en diagnose kan stilles. [[Sygdom]]me kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanisme eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.
+En sygdom vil være karakteriseret ved en række kliniske tegn og symptomer, som skal være tilstede, for at en diagnose kan stilles. [[Sygdom]]me kan defineres enten på baggrund af den underliggende sygdomsmekanisme eller, hvis ikke denne er kendt, på baggrund af kliniske tegn og symptomer.
-Siden [[Hippocrates]] har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn, varighed og mulige forløb, og ud fra disse definerede diagnoser. Først i nyere tid har man for de fleste sygdommes vedkommende kunne begynde at definere sygdomme ud fra deres biologiske/patologiske årsager ([[ætiologi]]).
+Siden [[Hippocrates]] har læger samlet erfaring om sygdommes kendetegn, varighed og mulige forløb, og ud fra disse defineret diagnoser. Først i nyere tid har man for de fleste sygdommes vedkommende kunnet begynde at definere sygdomme ud fra deres biologiske/patologiske årsager ([[ætiologi]]).
 == Hvem må stille en diagnose ==
-At stille en diagnose forudsætter relevant, akademisk fagkundskab. Derfor er det traditionelt kun '''[[læge]]r''', der kan stille diagnoser, om end ''[[psykiatri]]ske'' diagnoser også kan stilles af '''[[psykolog]]er''' med gennemført specialistuddannelse (nogle gange betegnet specialpsykologer) i et af de ''kliniske'' specialer (f.eks. børnepsykologi, børnepsykiatri, psykoterapi)<ref> Se f.eks. [https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/klinisk-bornepsykologi/ Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi]</ref>.
+At stille en diagnose forudsætter relevant, akademisk, sundhedsfaglig sagkundskab. Derfor er det traditionelt kun '''[[læge]]r''', der kan stille diagnoser, om end ''[[psykiatri]]ske'' diagnoser også kan stilles af '''[[psykolog]]er''' med gennemført specialistuddannelse (nogle gange betegnet specialpsykologer) i et af de ''kliniske'' specialer (f.eks. børnepsykologi, børnepsykiatri, psykoterapi)<ref> Se f.eks. [https://www.dp.dk/uddannelse-karriere/specialist-supervisor/klinisk-bornepsykologi/ Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi]</ref><ref>[https://www.dp.dk/diagnostik-2/ Dansk Psykolog Forening: Diagnostik]</ref><ref>[http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/18638.pdf PsykologNyt: Diagnosticering]</ref>.
-Tilsvarende er det også kun læger og psykologer, der kan borttage diagnoser - faggrupper som f.eks. socialrådgivere, pædagoger m.fl. er ikke berettigede til hverken at stille eller borttage diagnoser.
+Tilsvarende er det også kun læger og psykologer, der kan ændre eller borttage diagnoser - faggrupper som f.eks. socialrådgivere er ikke berettigede til hverken at stille, ændre eller borttage diagnoser. Såfremt man uden adkomst alligevel gør dette som myndighedsperson, kan man retsforfølges efter Straffelovens §146, som hjemler op til 6 års fængsel<ref>[https://danskelove.dk/straffeloven/146 StrL §146]</ref>.
 == Noter ==