Azovske Hav: Forskelle mellem versioner
PerV (diskussion | bidrag) småret |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:Sea of Azov-NASA.jpg|thumb|Det lave Azovske Hav kan klart adskilles fra det dybere Sortehav.]] |
[[Fil:Sea of Azov-NASA.jpg|thumb|Det lave Azovske Hav kan klart adskilles fra det dybere Sortehav.]] |
||
Det '''Azovske Hav''' ({{lang-ru|Азо́вское мо́ре}}, {{Lit|Azovskoje |
Det '''Azovske Hav''' ({{lang-ru|Азо́вское мо́ре}}, {{Lit|Azovskoje more}}; {{lang-uk|Азо́вське мо́ре}}, {{Lit|Azovske more}}, {{lang-crh|Azaq deñizi}}) er et [[indhav]] adskilt fra [[Sortehavet]] af [[Krim]]halvøen. Det Azovske Hav er forbundet med Sortehavet via [[Kertjstrædet]]. Både [[Ukraine]] og [[Rusland]] har kyst ud til havet. |
||
Havet er 340 km langt og 135 km bredt og har et areal på 37.555 km². De største floder der munder ud i havet er [[Don]] og [[Kuban]]; de sikrer at vandet i Azovske Hav har et relativt lavt [[salinitet]] og medbringer også store mængder [[silt]]. Mod vest ligger den 110 km [[Arabatlandtangen]], der forbinder Krim med [[Kherson oblast]] og de højt saltholdige marskområder [[Sivash]]. |
Havet er 340 km langt og 135 km bredt og har et areal på 37.555 km². De største floder der munder ud i havet er [[Don]] og [[Kuban]]; de sikrer at vandet i Azovske Hav har et relativt lavt [[salinitet]] og medbringer også store mængder [[silt]]. Mod vest ligger den 110 km [[Arabatlandtangen]], der forbinder Krim med [[Kherson oblast]] og de højt saltholdige marskområder [[Sivash]]. |
||
Versionen fra 18. jan. 2019, 15:16
Det Azovske Hav (russisk: Азо́вское мо́ре, tr. Azovskoje more; ukrainsk: Азо́вське мо́ре, tr. Azovske more, krimtatarisk: Azaq deñizi) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen. Det Azovske Hav er forbundet med Sortehavet via Kertjstrædet. Både Ukraine og Rusland har kyst ud til havet.
Havet er 340 km langt og 135 km bredt og har et areal på 37.555 km². De største floder der munder ud i havet er Don og Kuban; de sikrer at vandet i Azovske Hav har et relativt lavt salinitet og medbringer også store mængder silt. Mod vest ligger den 110 km Arabatlandtangen, der forbinder Krim med Kherson oblast og de højt saltholdige marskområder Sivash.
Det Azovske Hav er det laveste hav i verden med en gennemsnitsdybde på 13 m. og det dybeste sted på 15,3 m. Den fremherskende strøm er mod uret. Tidevandshøjden varierer men kan være op imod 5 m. Om sommeren når vandtemperaturen op på +25 grader Celsius. Kun i kolde vintre dannes der havis, da vandtemperaturen om vinteren normalt ligger mellem +1 og +3 grader Celsius.
De vigtigste havne ved havet er Berdjansk, Mariupol, Rostov ved Don, Taganrog og Jejsk. To kanaler udmunder i havet Volga-Don kanalen og en forbindelse til det Kaspiske Hav gennem Kuma-Manytj-Kanalen. Der er vigtige fiskebanker og der søges efter olie og naturgas.
Historisk har der været et rigt varieret marint liv med over 80 fiskearter og over 300 arter af hvirvelløse dyr. Mangfoldighed og antal er blevet reduceret af overfiskeri og forurening.
