Portrætfotograf: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lenewul (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
m Flertydige WL: studie → studie (rum), magasin → Tidsskrift, cover → Omslag |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Portrætfotografer''' laver [[portrætfoto]] og arbejder ofte i [[studie]], hvor der er mulighed for at arbejde med [[Lys- og skyggevirkning|lys og skygge]]. |
'''Portrætfotografer''' laver [[portrætfoto]] og arbejder ofte i [[studie (rum)|studie]], hvor der er mulighed for at arbejde med [[Lys- og skyggevirkning|lys og skygge]]. |
||
Portrætfotografer bliver ofte brugt til [[ |
Portrætfotografer bliver ofte brugt til [[Tidsskrift|magasiner]] og [[Omslag|covers]]. De arbejder ofte med kendte personer inden for [[film]]- og [[mode]]verdenen. Fra midten af 1800-tallet begyndte portrætfotografiet så småt at vinde udbredelse, og over hele Danmark steg antallet af rejsende fotografer. I 2. halvdel af det 19. århundrede begyndte flere fotografer at oprette fast atelier i købstæderne over hele landet. I Kolding nedsatte byens første fastboende fotograf [[P. Aagaard]] sig i 1857. |
||
{{jobstub}} |
{{jobstub}} |
||
Versionen fra 6. apr. 2019, 13:27
Portrætfotografer laver portrætfoto og arbejder ofte i studie, hvor der er mulighed for at arbejde med lys og skygge. Portrætfotografer bliver ofte brugt til magasiner og covers. De arbejder ofte med kendte personer inden for film- og modeverdenen. Fra midten af 1800-tallet begyndte portrætfotografiet så småt at vinde udbredelse, og over hele Danmark steg antallet af rejsende fotografer. I 2. halvdel af det 19. århundrede begyndte flere fotografer at oprette fast atelier i købstæderne over hele landet. I Kolding nedsatte byens første fastboende fotograf P. Aagaard sig i 1857.
 | Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |