Aprilsnar: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 2: Linje 2:
'''Aprilsnar''' er et drillende tilnavn, som bruges om dem, der efter skikken bliver narret den [[1. april]]. I [[Norden]] kendes en tilsvarende betegnelse ([[majkat]]) om den, der lader sig narre den [[1. maj]].
'''Aprilsnar''' er et drillende tilnavn, som bruges om dem, der efter skikken bliver narret den [[1. april]]. I [[Norden]] kendes en tilsvarende betegnelse ([[majkat]]) om den, der lader sig narre den [[1. maj]].


Det er almindeligvis sådan, at den drillende part kun har ét drilleri det pågældende år.
Det er almindeligvis sådan, at den drillende part kun har ét drilleri det pågældende år.


==Oprindelse==
== Oprindelse ==
Skikken ''at narre april'' stammer ifølge en teori fra, at man i [[Frankrig]] i [[1582]] indførte den [[gregorianske kalender|kalenderreform]], som afløste den [[julianske kalender]]. Man havde dog allerede [[1564]] med pavens velsignelse ved lov flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til [[2. januar]]. Hvor nytåret således tidligere lå ved påsken – i slutningen af marts eller begyndelsen af april – kunne man narre folk ved at ønske dem godt nytår 1. april. Nogle af de franske borgere kunne ikke forliges med den nye verdensorden og holdt hårdnakket fast ved det gamle system. De blev som følge heraf drillende kaldt ''poissons d´avril'' (aprilsfisk).
Skikken ''at narre april'' stammer ifølge en teori fra, at man i [[Frankrig]] i [[1582]] indførte den [[gregorianske kalender|kalenderreform]], som afløste den [[julianske kalender]]. Man havde dog allerede [[1564]] med pavens velsignelse ved lov flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til [[2. januar]]. Hvor nytåret således tidligere lå ved påsken – i slutningen af marts eller begyndelsen af april – kunne man narre folk ved at ønske dem godt nytår 1. april. Nogle af de franske borgere kunne ikke forliges med den nye verdensorden og holdt hårdnakket fast ved det gamle system. De blev som følge heraf drillende kaldt ''poissons d´avril'' (aprilsfisk).


Linje 12: Linje 12:
[[Kommunikationsmedium|Nyhedsmedier]] følger aprilsnar-traditionen og bringer almindeligvis [[Aprilsnar i danske medier|1. april hver især en historie, som ikke er rigtig]], ofte skrevet af en person ved navn "Ranslirpa" (aprilsnar stavet bagfra).
[[Kommunikationsmedium|Nyhedsmedier]] følger aprilsnar-traditionen og bringer almindeligvis [[Aprilsnar i danske medier|1. april hver især en historie, som ikke er rigtig]], ofte skrevet af en person ved navn "Ranslirpa" (aprilsnar stavet bagfra).


1. april er en af de få [[mærkedag]]e, der markeres på [[internet]]tet. Der er for eksempel udgivet sjove [[RFC]]-er på denne dato. Et eksempel er RFC 1149 "A Standard for the Transmission of IP Datagrams on Avian Carriers" – ''Internettrafik via brevduer''.
1. april er en af de få [[mærkedag]]e, der markeres på [[internet]]tet. Der er for eksempel udgivet sjove [[RFC]]-er på denne dato. Et eksempel er RFC 1149 "A Standard for the Transmission of IP Datagrams on Avian Carriers" – ''Internettrafik via brevduer''.


Selvom internettet efterhånden har udbredt aprilsnarreriet, er der stadig lande – også i den vestlige verden – hvor skikken ikke er udbredt. Det er derfor også dårlig skik at bringe aprilsnar i medier, hvor læserne har brug for at have fuld tillid til indholdet, f.eks. internationale, faglige tidsskrifter.
Selvom internettet efterhånden har udbredt aprilsnarreriet, er der stadig lande – også i den vestlige verden – hvor skikken ikke er udbredt. Det er derfor også dårlig skik at bringe aprilsnar i medier, hvor læserne har brug for at have fuld tillid til indholdet, f.eks. internationale, faglige tidsskrifter.
Linje 24: Linje 24:
* [[Aprilsnar i danske medier]]
* [[Aprilsnar i danske medier]]


==Kilder/referencer==
== Kilder/referencer ==
{{reflist}}
{{reflist}}


Linje 30: Linje 30:
{{Commonscat|April Fools' Day}}
{{Commonscat|April Fools' Day}}
* [http://www.historie-online.dk/special/nar/index.htm historie-online.dk: Aprilsnar, historien bag skikken]
* [http://www.historie-online.dk/special/nar/index.htm historie-online.dk: Aprilsnar, historien bag skikken]
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Humor]]
[[Kategori:Humor]]

Versionen fra 11. maj 2019, 14:19

En vildfaren svensk undergrundsbanevogn dukker pludselig op på Københavns Rådhusplads

Aprilsnar er et drillende tilnavn, som bruges om dem, der efter skikken bliver narret den 1. april. I Norden kendes en tilsvarende betegnelse (majkat) om den, der lader sig narre den 1. maj.

Det er almindeligvis sådan, at den drillende part kun har ét drilleri det pågældende år.

Oprindelse

Skikken at narre april stammer ifølge en teori fra, at man i Frankrig i 1582 indførte den kalenderreform, som afløste den julianske kalender. Man havde dog allerede 1564 med pavens velsignelse ved lov flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til 2. januar. Hvor nytåret således tidligere lå ved påsken – i slutningen af marts eller begyndelsen af april – kunne man narre folk ved at ønske dem godt nytår 1. april. Nogle af de franske borgere kunne ikke forliges med den nye verdensorden og holdt hårdnakket fast ved det gamle system. De blev som følge heraf drillende kaldt poissons d´avril (aprilsfisk).

Skikken ses i Nordeuropa tidligst i Tyskland i det 16. århundrede. Hvorfor man i protestantiske og anglikanske lande narrer hinanden på 1. april, også længe før disse landes overgang til gregoriansk kalender, forklarer teorien ikke.

Medier og internettet

Nyhedsmedier følger aprilsnar-traditionen og bringer almindeligvis 1. april hver især en historie, som ikke er rigtig, ofte skrevet af en person ved navn "Ranslirpa" (aprilsnar stavet bagfra).

1. april er en af de få mærkedage, der markeres på internettet. Der er for eksempel udgivet sjove RFC-er på denne dato. Et eksempel er RFC 1149 "A Standard for the Transmission of IP Datagrams on Avian Carriers" – Internettrafik via brevduer.

Selvom internettet efterhånden har udbredt aprilsnarreriet, er der stadig lande – også i den vestlige verden – hvor skikken ikke er udbredt. Det er derfor også dårlig skik at bringe aprilsnar i medier, hvor læserne har brug for at have fuld tillid til indholdet, f.eks. internationale, faglige tidsskrifter.

Forbud

Aprilsnarre er forbudt i Kina.[1]

Se også

Kilder/referencer

  1. ^ washingtonpost.com: No joke. April Fools’ Day has been banned in China. Citat: "..."'April Fools' Day' is not consistent with our cultural tradition, or socialist core values,” state news agency Xinhua announced on social media Friday. “Hope nobody believes in rumors, makes rumors or spreads rumors."..."

Eksterne henvisninger