Heiti: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 9: Linje 9:
En meget almindelig '''heiti''' er at kvinder og mænd omtales som træer af det respektive
En meget almindelig '''heiti''' er at kvinder og mænd omtales som træer af det respektive
[[grammatisk køn|grammatiske køn]] -
[[grammatisk køn|grammatiske køn]] -
f.eks. [[elm]] og [[ask]] - måske inspireret af fortællingen om hvordan de første mennesker blev skabt af to
f.eks. [[elm]] og [[ask]] - måske inspireret af fortællingen om hvordan de to første mennesker -
træer: [[Ask (mytologisk person)|Ask]] og [[Embla]].
[[Ask (mytologisk person)|Ask]] og [[Embla]] blev skabt af to træer.


I elskovsdigte omtaltes kvinder (også dengang) tit som gudinder og feer, hvilket er en form for '''heitir'''.
I elskovsdigte omtaltes kvinder (også dengang) tit som gudinder og feer, hvilket er en form for '''heitir'''.

Versionen fra 18. jul. 2004, 16:30

Enkeltleddet poetisk omskrivning brugt i skjaldekunst.

F.eks. kunne skjalden sige ror eller årer i stedet for skib.

Det svarer til at vi i dag kan finde på at sige rat eller hjul når vi mener bil.

(Denne form for omskrivning kaldes med et latinsk udtryk pars pro toto - en del i stedet for helheden.)

En meget almindelig heiti er at kvinder og mænd omtales som træer af det respektive grammatiske køn - f.eks. elm og ask - måske inspireret af fortællingen om hvordan de to første mennesker - Ask og Embla blev skabt af to træer.

I elskovsdigte omtaltes kvinder (også dengang) tit som gudinder og feer, hvilket er en form for heitir.

Se også:

Skjaldekunst

Kenning

yngre Edda