Sportsrideklubben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stop hand nuvola.svg Denne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Icon apps query.svg Hvad handler artiklen om?
Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen Husk at skrive det indlysende.
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Sportsrideklubben har en helt særlig plads i dansk ridning og er vel nok den klub, der har sat sit største præg på dansk ridesport gennem mere end 100 år. Sportsrideklubben blev stiftet den 10. marts 1900 af en kreds af jagtryttere med Kgl. Staldmester, kammerherre J. greve Krag Juel Vind Frijs i spidsen. På den tid var hunde en stor del af jagtridningen, og det var derfor naturligt, at klubben logo blev kombinationen af hest og hund.

Allerede i 1901 afholdt Sportsrideklubben Danmarks første ridestævne. Den første konkurrence var distanceridning over 81 km, som blev vundet i tiden 3 timer og 10 minutter af grosserer Hartvig. I 1903 fulgte en højdespringskonkurrence i Lørups ridehus i København, hvor vinderhøjden var 1,35m!

Det første dressur og springstævne Sportsrideklubben afholder er i 1904 på Charlottenlund Travbane. Dressuren var en slags kür. Det var en rodet affære, da der endnu ikke var dressurprogrammer eller obligatoriske øvelser, som vi kender det i dag. Dommerne havde ikke talt om bedømmelsesreglerne og systematisk opdeling i klasser. Nu var problemet ikke så stort, idet der kun var yderst få deltagere, i øvrigt alle soldater.

Sportsrideklubben var en af initiativtagerne i den snævre kreds af klubber, der stiftede Dansk Ride Forbund i 1917. Klubbens medlemmer var trætte af mangel på regler etc. Først efter stiftelsen blev der sendt brev til alle landets rideklubber med opfordring til at melde sig ind – og det gjorde alle 12. Det vil sige de 12 klubber, der afholdt ridekonkurrencer.

I forbindelse med 1. verdenskrig var det for vanskeligt at skaffe hundefoder, hvorefter hundene blev afviklet. Men Sportsrideklubben fortsatte med at afholde jagter og har gjort det lige siden uden afbrydelser. Den mest kendte jagt er uden tvivl den årlige Hubertusjagt i Jægersborg Dyrehave med 30-40.000 tusinde tilskuere hvert år.

Dyrehaven har altid været og er stadig SPR´s faste holdepunkt, og mange kan ikke høre Sportsrideklubben nævnt, uden at man i tankerne ser et felt af ryttere for sig under Dyrehavens skønne træer. Jagter er en væsentlig del af Sportsrideklubbens historie og nutid.

Sportsrideklubben og Københavns Rideklub drøftede i mange år en sammenlægning uden at kunne nå til enighed, men i 1952 blev Københavns Rideklub opløst og indlemmet i Sportsrideklubben. Blandt de medlemmer, der kom fra Københavns Rideklub var Knud I. Larsen. Han fik sat system og ny energi i dansk ridning, ikke mindst i Sportsrideklubben, hvor han blev formand.

Alsidighed[redigér | redigér wikikode]

Sportsrideklubben var og er en alsidig klub og har afholdt alt fra åbent stævne på Klampenborg Galopbane med totalisatorspil, opvisning med den Spanske RideskoleChristiansborg, hvor Hans Majestæt Kongen havde stillet ridehuset til rådighed, og en lang række af nationale og internationale stævner.

Sportsrideklubben afholdt allerede i de tidlige år distancestævner, og vi ved, at andet distancestævne blev afholdt den 12. september 1926 (det første i DRF-regi). Kaptajn Stemann red 70 km ridtet og vandt i tiden 3 timer, 6 minutter og 20 sekunder. Dette blev det sidste distancestævne i over 70 år. Omkring 1990 blev distancesporten på initiativ af bl.a. Sportsrideklubben genoptaget og i 2017 kan klubbens Københavnerridt fejre 25 års jubilæum.

Sportsrideklubben har også altid været flittig arrangør af internationale springstævner og var i mange år næsten den eneste danske klub, der havde størrelse og ekspertise til at afholde internationale stævner. Det første Internationale stævne Sportsrideklubben arrangerede var Nordisk Rytterstævne i 1921. Det var datidens største begivenhed for ridningen og gik allerede dengang på skift blandt de nordiske land. Det blev næsten en fast tradition, at Sportsrideklubben stod for arrangementet i Danmark, og klubben var ligeledes arrangør i 1927, 1933, 1946, 1953 og 1962. Denne tradition er fortsat og sent som i 2015 var klubben arrangør af Nordisk Mesterskab i springning for ponyer, juniorer og Youngriders m.fl.

De næste mange år var der løbende internationale springstævner og i 1960 afholdes det første CHIO, et internationalt stævne med bl.a. europamesterskabet i ridebanespringning for damer. Bedste danske rytter var Dinny Lund på Torano. Allerede i 1966 var der igen europamesterskab i Bernstorffsparken – denne gang for juniores. Mesterskabet blev til alles jubel vundet af en dansker, idet Rinne Møller red en hovedrunde og to fejlfrie omspringninger på Anzac. Det første EM for Young Riders blev afholdt i 1981 i Bernstorffsparken med Jan Tops fra Holland som mester. De næste år var ligeledes fyldt med internationale stævner som CSI, NM og i en årrække DM i springning næste hvert 2. år.

I 2002 var de igen EM for Young Riders, hvor det blev til en flot hjemmebanesejr til Tina Lund. De kommende år genoptog klubben de vigtige CSIO stævner, der forsatte frem til 2013 for at fortsætte med JBK Horseshow i Odense.

Sportsrideklubben har domineret DM og DM for hold, og klubbens ryttere har mere end 40 mesterskaber i både det individuelle mesterskab og i holdmesterskabet. Fra 1961 – 1972 vandt klubben imponerende 12 gange i træk holdmesterskabet.

Væsentlig arrangør af dressurstævner

Dressur har fra den altid haft stor betydning i klubben, og der blev årligt arrangeret dressur stævner. Ved OL i 1956 bestod Danmarks hold i skoleridning af Lis Hartel, Hermann Zobel og Inge Lemwig-Müller, der alle er ryttere fra Sportsrideklubben, red på Sportsrideskolen og var under berider Gunnar Andersens kyndige vejledning.

I 1963 og 1965 afholdt Sportsrideklubben “Copenhagen Horse Festival” med EM i skoleridning, som blev afviklet på græsset syd for slottet i Bernstorffsparken. I 1974 afholdt Sportsrideklubben VM i dressur på Christiansborg, hvor Reiner Klimke på Mehmed vandt guld, Det var et meget flot arrangement, og klubbens formand Erling Ohrt fik DIF's hæderstegn for sin indsats. 11 år senere i 1985 var det igen tid til et stort mesterskab, og Bernstorffsparken var omdannet til dressuranlæg ved EM i dressur. I årene derefter blev Christianborg igen stævnplads og der blev arrangeret World Cup i dressur.

Internationale militarystævner

Sportsrideklubben var den første arrangør af et Internationale FEI mesterskab i Danmark, idet klubben påtog sig ansvaret for afviklingen af europamesterskabet i military i 1957. Skoleridning og springning er i Bernstorffsparken, steeplechase på Klampenborg Galopbane og terrænet i Dyrehaven. Skoleridningen fandt sted på græsset for slottet mod nord.

Efter kun sporadisk at afholde military i årende herefter vendte Sportsrideklubben tilbage som military arrangør i 2011 med afvikling af på en meget flot anlagt bane på Lundegaarden i Høsterkøb og dressur og springning i Bernstorffsparken. Stævnet har udviklet sig til et internationalt stævne med DM og afvikles fortsat.

Satsning på ponyer og juniorer[redigér | redigér wikikode]

Sportsrideklubben havde meget tidligt et fokus på juniorer kunne fx i 1953 sende et hold på 14 juniorer til internationalt stævne i Malmø. Det var derfor naturligt, at Sportsrideklubben i 1959 etablerede et ponyudvalg for at udvikle denne helt nye gruppe af ryttere. De første år var max. mål for ponyer 155 cm, og der blev afviklet konkurrencer i 2 kategorier en op til 135 og en op til 155 cm. På baggrund af erfaringer ved Hest & Pony stævner i Forum i 1965-1967 kunne man se, at højden på 155 var for høj, da mange hest kunne deltage. Der blev kigget på ponyens hjemland England, og man indførte derfor de tre ponykategorier, som vi kender i dag med en max højde på 147,3 cm. Der blev allerede afviklet handicapklasser med 10 cm forskel i højden på springene. Sportsrideklubben opfordrede DRF til at indføre ponysporten som en disciplin og indføre fælles regler for hele landet. Det førte til oprettelse af et ponyudvalg i DRF i december 1969.

FEI besluttede i 1977 endelig at anerkende ponyridning, som en afdeling med eget reglement. Det første officielle individuelle mesterskab for ponyer i dressur blev afviklet i Bernstorffsparken i 1982 med Lotte Andersen Lindå på Vesterskovs Cecil som vinder. Danmark fik sølv i holdkonkurrencen. Springningen var domineret af England, der vandt hold guld og besatte de 3 første pladser individuelt.

I starten af 1980'erne introducerede Sportsrideklubben i samarbejde med supermarkedskæden Oceka pony games i Danmark. Der var kvalifikationer ved stævner rundt i landet og finale i Bernstorffsparken – ofte ved et internationalt ponystævne.

Der har ofte været internationale ponystævner i Bernstorffsparken i 1990'erne og i 2002 var Sportsrideklubben blandt initiativtagerne til de første Baltic Cup stævner, der fortsat er blandt de meste populære CSIP stævner i Skandinavien med 300 deltagere til stævner og en festlig finale på Vilhelmsborg. Fra 2002 – 2004 var det Bernstorffsparken, der var vært for Baltic Cup.