Kragskovhede Fængsel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kragskovhede Fængsel
Statsfængslet på Kragskovhede
Generelle informationer
Sted Sindalvej 81
9981 Jerup
Indviet 1948
Kapacitet 211 indsatte
Andet
Websted kriminalforsorgen.dk/steder/kragskovhede-faengsel/

Statsfængslet på Kragskovhede er et af Kriminalforsorgens åbne fængsler, der er beliggende i Kragskovhede vest for landsbyen Jerup i Vendsyssel ca. 12 km nord for Frederikshavn. Fængslet blev taget i brug i 1948 og har 1500 tønder land, hvoraf noget bruges til landbrug, men den største del ligger som naturområde. Nuværende fængselsinspektør er Lene Elsig Theilgaard.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Kapacitet[redigér | rediger kildetekst]

Statsfængslet på Kragskovhede er et åbent fængsel, men har også en halvåben og en lukket afdeling. Der er i alt 211 pladser, heraf er de 26 på den halvåbne afdeling og 50 på den lukkede afdeling. Fængslet modtager især dømte fra Nordjylland; Randers, Aarhus, Viborg og Grenaa.

De 211 fængselsafsonere er omtrent ligeligt fordelt på 8 belægningsafdelinger. En enkelt fællesskabsafdeling i det åbne fængsel med 21 pladser består udelukkende af enestuer, medens der på hver af de øvrige fællesskabsafdelinger i den åbne del af fængslet er både en- og tomandsstuer. Statsfængslet har også en halvåben afdeling med 26 enestuer, et lukket afsnit med 50 enestuer, syge- og isolationsafdeling, vaskeri, depot, administrationsbygning og et antal værkstedbygninger. I de gamle træbygninger, som fængselsvæsenet overtog i 1945, er der etableret skole- og fritidslokaler, der sammen med en kirke og et idrætsanlæg rummer de kulturelle udfoldelsesmuligheder for de indsatte. De nedlagte lejre ved Mosbjerg og Råbjerg bruges nu som landbrugs- og lagerbygninger.[1]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ INFO OM KRAGSKOVHEDE Arkiveret 29. januar 2013 hos Wayback Machine, Statsfængslet på Kragskovhede

Koordinater: 57°31′24″N 10°23′50″Ø / 57.5234°N 10.3971°Ø / 57.5234; 10.3971