Stieg Larsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stieg Larsson
Aktiv 1991–2004
Område: Svensk litteratur
Født: Karl Stig-Erland Larsson
15. august 1954(1954-08-15), Skelleftehamn i Västerbottens län, Sverige
Død: 9. november 2004 (50 år), Stockholm, Sverige
Nationalitet: Sverige Svensk
Genre(r): Kriminalromaner
Kendt(e) værk(er): Millennium-trilogien
v · d · r

Stieg Larsson (født Karl Stig-Erland Larsson 15. august 1954 i Skelleftehamn i Västerbottens län, død 9. november 2004 i Stockholm) var en svensk journalist, forfatter og kommunist. Larsson var anerkendt ekspert i højreekstreme og antidemokratiske grupper [Kilde mangler] og var frem til sin død chefredaktør på avisen Expo.

Stieg Larsson er mest kendt for at have skrevet tidens mest omtalte bogtrilogi, Millennium-trilogien. Larsson nåede at færdigskrive tre kriminalromaner om makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bøgerne har efter hans død toppet diverse bestsellerlister og vundet adskillige priser. Stieg Larsson havde oprindeligt skrevet kontrakt med Forlaget Modtryk om at skrive 10 bøger i serien, men døde af hjertestop, før den første bog i serien, Mænd der hader kvinder, udkom i 2005. Larssons familie i arvestrid om rettighederne til en kladde til den fjerde bog i serien, der endnu ikke er navngivet. I juli 2010 blev Larsson den første forfatter, der solgte over 1 million Kindle bøger.[1]

Millennium-serien[redigér | redigér wikikode]

Inden Stieg Larsson døde fandtes tre krimier færdigtskrevne, den såkaldte Millennium-serie. Larsson havde først fået Millennium-serien afvist af Piratförlaget, men efter at Larssons bekændte Robert Aschberg havde læst manuskriptet, ringede Aschberg til Norstedts Förlag og bad dem læse bøgerne. Norstedts beslutede i 2004 at udgive serien.

Den første bog i serien, Mænd der hader kvinder, blev udgivet i august 2005. Nummer to, Pigen der legede med ilden, blev udgivet i juni 2006, og den tredje Luftkastellet der blev sprængt blev udgivet i maj 2007. I juni 2011 havde bøgerne i Millennium-serien samlet solgt i 60 millioner eksemplarer i over 50 lande.[2] En fjerde manuskript i serien var i hovedsagen skrevet færdigt da Larsson døde. Om bogen bliver udgivet er uklart.[3]

Larsson beskrev i et avisinterview kort før sin død detta forfatterskab i en ny genre som "sin pensionsforsikring". Rettighederne til Millennium-serien forvaltes nu af Moggliden AB.[4]

I december 2013 meddelte forlaget Norstedts, at man havde givet forfatteren David Lagercrantz som opgave at skrive en fjerde bog som fritstående fortsættelse af Millenniumtrilogien.[5] Bogen blev udgivet 27. august 2015 med titlen Det som inte dödar oss, på dansk Det der ikke slår os ihjel.[6]

Filmatiseringer af Millennium-trilogien[redigér | redigér wikikode]

Død og efterspil[redigér | redigér wikikode]

Larsson afgik hurtigt ved døden af en blodprop den 9. november 2004.[8] Eftersom Larsson og hans samlever Eva Gabrielsson ikke var gift og der ikke var noget testamente tilfaldt hele arven, finansielle tilgodehavender og litterære virksomhed faderen og broderen. I maj 2008 afsløredes, at et testamente fra Larsson var blevet fundet, hvor han testamenterede sine penge til Kommunistisk Arbejderforbund (Socialistiska partiets) Umeåafdelning. Testamentet, som ikke er bevidnet og derfor ikke er juridisk bindende, blev oprettet af Larsson i 1977 kort før han rejste til borgerkrigen i Etiopien for at hjælpe med uddannelsen af guerillasoldater.[9]

Postumt anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Den 19. maj 2012 fik Larsson postumt udmærkelse som æresmedborger i Umeå, hvor han boede fra han var 9 år til 21 års-alderen. Anerkendelsen blev modtaget af hans bror Joakim og far Erland Larsson. Motiveringen lød: "När ord bildar meningar, kan de också ge mening. Stieg Larsson nådde ända fram som journalist och i ett författarskap utan motstycke. Grunden lades under hans tid i Umeå, av en engagerad familj och genom en tidig övertygelse. Stieg Larsson har kombinerat det goda berättandet med en orubblig hållning för medmänsklighet, demokrati och kvinnors rätt."

I Stieg Larssons hjemkommune Skellefteå findes siden 2015 en "Lisbeth Salanders gata" og kvarteret "Luftslottet", opkaldt efter hans trilogi.[10][11]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Priser og anerkendelser[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]