Svenskere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Svenskere
svenskar
Antal
Over 8 millioner
Områder med store befolkninger
Sverige Sverige 9.143.204[1]
Finland Finland 290.000[2]
Estland Estland 300[3]
Spanien Spanien 65.000[4]
USA USA 56.000[5]
Canada Canada 7.000[6]
Australien Australien 8.170[7]
Storbritannien Storbritannien 22.000[8]
Norge Norge 28.730[9]
Tyskland Tyskland 9.500[8]
Argentina Argentina 800[10]
Øvrige 100.000[11]
Etnografi
Sprog

Svensk

Nærliggende sprog er norsk, dansk, islandsk og færøsk.
Religion Traditionelt evangelisk-luthersk kristendom. Svenska kyrkan har 6.820.121 medlemmer.[12]
Omkring en tredjedel af svenskerne tror ikke på Gud eller nogen højere magt.[13] Lidt over en tredjedel af de 15-årige bliver konfirmeret i Svenska kyrkans ordning.[14] Frikyrkorna i Sverige har 243.000 medlemmer.[15]
Relaterede etniske grupper
Danskere, nordmænd, islændinge og færinger

Svenskere (svensk: svenskar, ental: svensk) betegner personer fra Sverige.[16] Begrebet anvendes både om personer, der er indbyggere i Sverige, personer, der er svenske statsborgere, og personer, der kaldes "etnisk svenske", dvs. har rødder i den dominerende befolkningsgruppe i Sverige og dennes kultur.[17]

Antal[redigér | redigér wikikode]

Sverige havde i 2020 ca. 10,4 mio. indbyggere.[18] Den svenske statistikmyndighed Statistiska centralbyrån offentliggør såvel data for den samlede svenske befolkning som for, hvor mange af disse der er svenske statsborgere, og hvor stor en del af befolkningen der har udenlandsk baggrund. Det sidste defineres som personer, der enten er født i udlandet (dvs. de er indvandrere til Sverige) eller født i Sverige med to forældre, der begge er født i udlandet.[19] I Sverige anvendes også undertiden begreberne "Sveriges majoritetsbefolkning" eller "etniske svenskere", men disse begreber er ikke præcist definerede.[20]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet "svensk" er afledt af folkebetegnelsen sveer, som er af uvis oprindelse.[21] Sveerne var i forhistorisk tid en germansk folkestamme i det nuværende Sverige. Man har tidligere opfattet Uppland som deres hovedområde. Fra 800-tallet var sveer en fællesbetegnelse, som også omfattede göterne, og i løbet af middelalderen blev sveer et synonym for svensker.[22] Navnet Sverige kommer således af betegnelsen Svea rike, der fra 1300-tallet betegnede hele Sverige indenfor landets middelalderlige grænser.[23]

Finlandssvenskere og estlandssvenskere[redigér | redigér wikikode]

Foruden de personer, der bor i Sverige (også kaldet rikssvenskar), har der siden 1100-tallet været en fastboende befolkningsgruppe af svensktalende personer i Finland. Finland var indtil 1809 en del af det svenske rige. Befolkningsgruppen kaldes finlandssvenskere og udgør ca. 290.000 personer (hvoraf 28.000 er ålændinge) eller 5½ pct. af Finlands samlede befolkning. Desuden bor der ca. 60.000 finlandssvenskere i Sverige. Nutidens finlandssvenskere er efterkommere af dels oprindelige kolonisatorer fra Sverige, dels svenskere, som senere er flyttet til Finland i tiden indtil 1809, dels finner, som er blevet forsvensket, og dels indvandrede baltere, nordtyskere og andre, som er gået over til at tale det tidligere dominerende sprog i Finland: svensk.[24]

Parallelt med finlandssvenskerne eksisterer også betegnelsen estlandssvenskere for svensktalende indbyggere i Estland. Der har gennem historien været en vis indvandring fra Sverige til Estland, først i middelalderen og siden i den såkaldte "svensktiden" 1561-1710, hvor Estland indgik i det svenske rige. Estlandssvenskerne har dog aldrig været en meget stor befolkningsgruppe. Størst antal nåede gruppen ved starten af den nordiske syvårskrig i 1763, hvor den udgjorde ca. 12.000 personer. Hungersnød, epidemier, tvangsforflytninger under tsartiden og tilbageflytning til Sverige har siden reduceret antallet. Ved folketællingen i 1934 var der fortsat ca. 7.600 estlandssvenskere. De fleste tilbageværende estlandssvenskere flygtede til Sverige i slutningen af 2. verdenskrig. Midt i 1980'erne vurderedes der højst at være ca. 200 estlandssvenskere tilbage i Estland, mens der boede ca. 3.000 estlandssvenskere i Sverige.[25]

Svensk udvandring til andre lande[redigér | redigér wikikode]

Fra omkring 1850 til midten af 1900-tallet var Sverige et udpræget udvandringsland, hvor mange svenskere forlod deres fædreland for at slå sig ned i andre lande, især i USA. I perioden 1850-1930 udvandrede i alt omkring 1½ million svenskere.[18] Forfatteren Vilhelm Moberg har med romanserien Udvandrerne udødeliggjort udvandrernes erfaringer. I 2019 oplyste omkring 1½ mio. amerikanere (ca. ½ % af USA's befolkning), at de havde svenske aner.[26]

I en kortlægning af svenskere i udlandet i 2015 anslog organisationen "Svenskar i Världen", at der boede ca. 660.000 svenske statsborgere i lande udenfor Sverige, først og fremmest i de fire lande USA, Norge, Spanien og Storbritannien. Mange af dem var pensionister eller studerende.[27]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Antallet viser borgere født i Sverige. Af Sveriges befolkning i 2016 på 9.995.153 personer var 851.949 personer i 2016 født i udlandet. Etnicitet opgøres ikke i Sverige
  2. ^ "Statistikcentralen". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2007. Hentet 25. april 2021. 
  3. ^ "Estonian Institute om estlandssvenskar". Arkiveret fra originalen 24. maj 2012. Hentet 24. maj 2012. 
  4. ^ "Svensk-spanska förbindelser". Sveriges ambassade i Madrid. 2009-04-29. Arkiveret fra originalen 7. januar 2009. Hentet 13. oktober 2010. 
  5. ^ [1]
  6. ^ "Om Kanada". Sveriges ambassade i Ottawa. Arkiveret fra originalen 14. marts 2012. Hentet 2009-04-29. 
  7. ^ (PDF) Tabell 6.8
  8. ^ a b "Country-of-birth database" (engelsk). Organisation for Economic Co-operation and Development. 2009-04-30. 
  9. ^ SSB Befolkningsstatistik 2009 (på norsk)
  10. ^ Sveriges ambassade i Argentina
  11. ^ SCB uppskattar 300 000 svenskar utomlands. Länderna ovan summerar till 202 000.
  12. ^ Svenska kyrkan Arkiveret 16. november 2008 hos Wayback Machine. Ciffer fra 2007
  13. ^ Sifo, Din egen livsåskådning
  14. ^ Döpta, konfirmerade, vigda och begravda enligt Svenska kyrkans ordning år 1970–2006
  15. ^ "Antal betjänade i de bidragsberättigade trossamfunden 2006, Nämnden för statligt stöd till trossamfund". Arkiveret fra originalen 25. februar 2009. Hentet 13. oktober 2010. 
  16. ^ "Svenskere" i Den Danske Ordbog. Besøgt 6. april 2021.
  17. ^ Ivar Arpi: Vad är en svensk egentligen? Svenska Dagbladet 28. juni 2018.
  18. ^ a b Artiklen Sverige. Nationalencyklopedin, Sverige, hentet 6. april 2021.
  19. ^ Befolkningsstatistik helåret 2020 : Allt fler beviljade medborgarskap. Statistiknyhet från SCB 2021-03-18.
  20. ^ Faktakoll: Rött ljus för Reinfeldt. Faktatjekartikel på Svenska Dagbladets hjemmeside 15. maj 2012.
  21. ^ "svensk" i Den Danske Ordbog. Besøgt 6. april 2021.
  22. ^ Olesen, Jens E.: opslagsordet sveer i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 6. april 2021.
  23. ^ Nyberg, Tore: opslagsordet Svea rike i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 6. april 2021.
  24. ^ Artiklen finlandssvenskar. Nationalencyklopedin, Sverige, hentet 7. april 2021.
  25. ^ Artiklen estlandssvenskar. Nationalencyklopedin, Sverige, hentet 7. april 2021.
  26. ^ People reporting ancestry. United States Census Bureau, 2019.
  27. ^ Kartläggning av utlandssvenskar 2015. Svenskar i Världens hjemmeside. Besøgt 7. april 2021.