Stor mosesnegl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. mar. 2013, 21:54 af KLBot2 (diskussion | bidrag) KLBot2 (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 3 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q911251)
Stor mosesnegl
Stor mosesnegl Foto: Dr. Lars Peters
Stor mosesnegl
Foto: Dr. Lars Peters
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Mollusca (Bløddyr)
Klasse Gastropoda (Snegle)
Orden Basommatophora
(Ferskvandslungesnegle)
Familie Lymnaeidae
(Mosesnegle)
Slægt Lymnaea
Art stagnalis
Videnskabeligt artsnavn
Lymnaea stagnalis
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis) lever i ferskvand, det vil sige damme, moser og Søer. Om foråret og sommeren opholder den sig især i de områder, hvor der findes mange planter. Mosesneglen lever af planter og alger. Den bevæger sig ved hjælp af sammentrækning af musklerne i foden. De 5-6 centimeter lange ægkapsler kan indeholde op til 300 æg. Dens fjender er bl.a. ænder, gedder og aborrer.

Farven er gylden-brun, hvilket giver en god camouflage. En mosesnegl er både han og hun på samme tid. Dens tunge kan minde om et råkostjern. Mens den glider hen over planterne, æder den algerne på planterne. En mosesnegl har kun én lunge. Når den opholder sig ved vandoverfladen, drejer den sig en gang imellem, så den højre side kommer til at vende opad, hvorefter den stikker et ånderør op over overfladen og tager luft ind. En mosesnegl har ikke mange fjender på grund af dens beskyttende hus. Om vinteren lever den i den del af søen, der senest fryser til, og det vil typisk være i midten af søen.

Kilder/Henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: