Stutthof koncentrationslejr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vagttårn og krematorium i den gamle lejr.
Mindesten i Magleby over fanger fra Stutthof, der omkom efter flugt i flodbåd over Østersøen i maj 1945.

Stutthof koncentrationslejr (eller KZ Stutthof - polsk KZ Sztutowo) var den første koncentrationslejr, som det tyske nazistyre opførte uden for Tyskland, ved landsbyen Sztutowo (tysk: Stutthof) 34 kilometer fra Gdańsk (tysk: Danzig).

Stutthof koncentrationslejr var i drift fra 2. september 1939 til 9. maj 1945. 150 danskere blev deporteret til Stutthof i oktober 1943. [1]

Lejren[redigér | redigér wikikode]

I november 1941 blev den forvandlet fra en civil interneringslejr til en arbejdslejr administreret af SS; først i januar 1942 en regulær koncentrationslejr. Den oprindelige lejr (kaldt "den gamle lejr") var omgivet af pigtråd. I 1943 blev lejren udvidet og en ny lejr rejst ved siden af, omgivet af et elektrisk pigtrådgærde. Lejrpersonalet bestod af SS-vogtere og, efter 1943, ukrainske frivillige. Gasning med Zyklon B-gas begyndte i juni 1944. Lejrlægerne tog livet af syge og sårede fanger i skadestuen med dødelige injektioner. Mere end 60.000 mennesker døde i lejren. [2]

KZ Stutthof var den sidste koncentrationslejr, som blev befriet. Først 9. maj 1945 blev den befriet af sovjetiske soldater. På det tidspunkt var der 100 fanger tilbage, som var lykkedes med at gemme sig i lejren før den sidste evakuering. 25. januar 1945 var cirka 20.000 fanger (hvoraf 115 danske) blevet evakueret til fods - "dødsmarchen fra Stutthof". Dødsmarchen gik vestpå, og den 3. februar nåede den til underlejren Nawitz (ved byen Nawcz), hvor den blev til 9. marts. Næste dag fortsatte marchen til Świetlino, hvorefter fangevogterne flygtede. Fangerne fortsatte selv videre til Toruń, hvorfra de blev transporteret hjem efter krigsafslutningen. Af de danske fanger, som deltog i dødsmarchen, overlevede 85. [3][4]

De fleste i lejren var sovjetiske krigsfanger, samt en del polakker, en blanding af soldater og jøder. Forholdene var frygtelige. Omkring 16.000 døde af tyfus i løbet af seks uger. Da Den Røde Armé nærmede sig, fik fangerne ordre om at fjerne alle spor. Krematoriet blev sprængt i luften, og ti boligbarakker for jøder blev brændt ned. Wehrmacht deltog i henrettelser af fanger fra sovjethæren, samt af sovjetiske civile. [5]

I slutningen af april 1945 blev de tilbageblevne fanger evakueret til søs, da lejren var helt omgivet af sovjetiske styrker. Hundredevis af fanger blev tvunget ud i vandet og skudt, og mere end 4.000 sendt i små både til Tyskland; nogen til Neuengamme-lejren, andre til lejre i Baltikum. Mange druknede undervejs. Kort tid inden det tyske nederlag blev nogle fanger overført til Malmø og sat fri. Mere end 25.000 fanger (dvs. en af to) regnes omkommet under evakueringen fra Stutthof og dens underlejre. [2]

Rettergangen[redigér | redigér wikikode]

Gdańsk 4. juli 1946: Længst til venstre Jenny-Wanda Barkmann, derefter andre kvindelige dødsdømte.

Efter 2. verdenskrig blev vagter og kapoer stillet for retten i Polen. Ved den første rettergang af i alt fire, blev elleve personer, heraf fem kvinder, dømt til døden. Det drejede sig om kommandanten Johann Pauls, fem mandlige vogtere og fem kvindelige. De blev henrettet ved hængning på en bakke i Gdańsk kendt som Biskupia Gorka (Biskopbakken) 4. juli 1946 foran en folkemasse på flere tusinde personer. [6] En af de henrettede, Jenny-Wanda Barkmann, var omkring 24 år og sagdes at have flirtet med sine vogtere. Ved domfældelsen sagde hun: "Livet er en fornøjelse, og fornøjelser varer sjælden længe." [7]

Museum[redigér | redigér wikikode]

Koncentrationslejren er i dag indrettet som et museum (Muzeum Stutthof), der dokumenterer nogle af de overgreb, der forekom i Nazi-Tyskland i tilknytning til 2. verdenskrig. [8]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Polens våbenskjold Stub
Denne artikel om Polens historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie

Koordinater: 54°19′44″N 19°09′14″E / 54.32889°N 19.15389°Ø / 54.32889; 19.15389