Svenske adelsslægter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Svenske adelsslægter. Sverige har omkring 900 adelsslægter, ubetitlede, friherrelige og grevelige.

Der skelnes mellem introduceret og ikke-introduceret adel. Med »introduceret« menes, at svenske adelsslægter er introduceret på Riddarhuset. De introducerede er medlemmer af Riddarhuset. Mange ointroducerade er medlemmer af Ointroducerad Adels Förening.

Introduceret adel[redigér | rediger kildetekst]

Baseret på Sveriges Ridderskap och Adels kalender

(listen er kun påbegyndt)

Ventetid på at blive introduceret[redigér | rediger kildetekst]

Sven Hedin blev adlet den 1. juli 1902. Han blev den sidste, der modtog et svensk adelsbrev (sköldebrev (skjoldbrev) eller vapenbrev). Hedin døde i 1952, og han efterlod sig ingen efterkommere.

Nogle adelige slægter har ventet i årtier (eller århundreder) inden, at adelsbrevet er blevet fulgt op med medlemskab i Riddarhuset.

Nedenstående slægter er blevet introduceret i Riddarhuset omkring 1970, men deres adelsbreve er alle fra før 1902 [1].


  • von Braun (introd.1967)
  • Carpelan (ny gren 1983)
  • Gentzschein (introd. 1967)
  • Gyllenskepp (tidligere slettet, men genindført i Riddarhuset)
  • von Rosen af Kardina (introd. 1971)
  • von Samson-Himmelstjerna (introd. 1974).

Ridderslægten von Rosen af Kardina boede i Livland. Købmanden Bogislaus Rose (1572-1658), der boede i Tallinn, fik et svensk adelsbrev den 1. oktober 1617. I 1634 søgte han om introduktion i Riddarhuset, men fik det svar, at dette først kunne ske, når slægten bosatte sig i det egentlige Sverige.

I 1971 blev hans efterkommer Claus von Rosen (født 1904 i Riga) svensk statsborger, og slægten kunne blive introduceret ved 337 års forsinkelse[2].

Ikke-introduceret adel[redigér | rediger kildetekst]

Baseret på Kalender över Ointroducerad Adels Förening

Øvrige emner[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Elgenstierna, Gustaf: Adelns ättartavlor genealogi.net Arkiveret 2. oktober 2012 hos Wayback Machine
  2. ^ Genealogisches Handbuch der baltischen Ritterschaften, Teil 2 Estland, Bd. 2 , Görlitz, 1930, s. 184