Højadel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Højadel, den fornemste del af adelen. I Danmark fandtes der ikke før enevælden nogen retslig sondring inden for adelen, men faktisk var der et ret skarpt skel mellem en højadel repræsenteret af forholdsvis få godsrige slægter, og den lavere adel. I 1671 indførtes en højadel, bestående af grever og friherrer (baroner) med væsentlig videregående privilegier end resten af adelen. I de store europæiske lande består højadelen af flere rangklasser. I Frankrig, Italien, Spanien og Storbritannien er højadelen således inddelt i fem rangklasser: hertug, markis, greve, vicegreve og baron. I Storbritannien bruger man dog den gamle angelsaksiske betegnelse jarl (earl) i stedet for greve, mens en baron betegnes lord. Den britiske højadel betegnes under et som peerage, og overhovederne for de højadelige slægter havde tidligere sæde i overhuset. Den tyske højadel består grundlæggende af fire rangklasser:fyrster, hertuger, grever og baroner.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Liste der mediatisierten und standesherrlichen fürstlichen und gräflichen Häuser, in: Heinz Gollwitzer, Die Standesherren. Die politische und gesellschaftliche Stellung der Mediatisierten 1815–1918, 2. Auflage, Göttingen 1964, S. 352–354.
  • Almanach de Gotha, Gotha 1840, 1885, 1901 und 1930.
  • G. v. Alten: Handbuch für Heer und Flotte, Band IV. Berlin 1912.
  • F. U. Graf v. Wrangel: Die souveränen Fürstenhäuser Europas, I -II. Stockholm und Leipzig 1899.
HistorieStub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.