Sygekasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Sygekasse var navnet på en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Den slags foreninger har eksisteret i århundreder, og fra begyndelsen var de især knyttet til håndværkslaugene. Da man ophævede laugsvæsnet med næringsloven af 29. december 1857, bortfaldt også de tvungne bidrag til svendekassernes syge- og fattighjælp. Ministeriet opfordrede til, at man i stedet oprettede frivillige foreninger med det formål at drive syge- og begravelseskasser. I 1872 stiftede man den første fagforeningssygekasse, og ved samme tid blev der dannet adskillige arbejdspladssygekasser.

Statsanerkendte sygekasser[redigér | redigér wikikode]

Sygekasseloven af 12. april 1892 indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede (de såkaldte ”statsanerkendte sygekasser”). Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i kassen. Denne metode blev misbrugt, sådan at selv velbjærgede bønder i visse tilfælde blev optaget, og ved lov af 10. maj 1915 blev det bestemt, at der skulle udsendes en vejledning om det, man senere kaldte ”sygekassegrænsen”, dvs. de indtægts- og formueforhold, der var en betingelse for nydende medlemskab af de statsanerkendte sygekasser. Personer over denne grænse havde ret til at stå i kasserne som ydende medlemmer, sådan at de senere kunne blive nydende, hvis de kom under grænsen. En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte (”fortsættelseskasse”).

Gennem sin sygekasse fik man ret til:

  • fri læge og sygehusbehandling i 60 uger i løbet af 3 år
  • dagpenge i 13 uger om året
  • fri kørsel

Sygekasserne 1933-73[redigér | redigér wikikode]

Folkeforsikringsloven af 20. maj 1933, der var en del af K.K. Steinckes socialreform, gjorde det til en pligt at stå i sygekasse, og sygeforsikringsloven af 10. juni 1960 bestemte, at der skulle være en og kun en sygekasse i hver kommune. Dermed forsvandt de sidste af fagforeningernes sygekasser. I samme lov stod der også, at kommunale repræsentanter skulle være med i sygekassernes bestyrelse, og deres oprindelige foreningspræg blev på den måde mere udvisket.

Endelig overtog staten ved lov af 9. juni 1971 al form for sygeforsikring, og fra den 17. marts 1973 blev de sidste sygekasser lukket og erstattet med den offentlige sygesikring. Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen "danmark" blev oprettet.

Se også[redigér | redigér wikikode]