Teodicé

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Titelblad af Gottfried Leibniz' Essais de Théodicée sur la bonté de Dieu, la liberté de l'homme et l'origine du mal fra 1734, oprindelig 1710

Teodicé (af græsk θεός 'theós', Gud og δίκη, 'díkē', ret, retfærdighed[1]) er retfærdiggørelsen af Gud over for verdens ufuldkommenheder og onder, som kan vække tvivl om Guds godhed og retfærdighed.[2]

Udtrykket er opfundet af den tyske filosof Leibniz, som i bogen Essais de Théodicée sur la bonté de Dieu, la liberté de l'homme et l'origine du mal fra 1710 gennemgik argumenterne fra tidligere filosofisk og teologisk litteratur og forsøgte en systematisering.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Teodicé" i Gads religionsleksikon
  2. ^ Formulering i Salmonsens konversationsleksikon af dr.theol. F.C. Krarup
  3. ^ Religionen i krise, 1980, bind 1, side 163 i afsnit om lidelse af Johannes Sløk

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]



filosofiStub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.