Thomas Grønnemark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Grønnemark
Andre navne Indkastkongen
Født Thomas Grønnemark
12. december 1975 (48 år)
Horsens
Nationalitet Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Foredragsholder og indkasttræner
Kendt for Verdensrekordholder i indkast
Eksterne henvisninger
http://www.throwin.dk

Thomas Grønnemark (født 12. december 1975) er en alsidig dansk sportsmand, der i dag arbejder som professionel indkasttræner i fodbold samt som foredragsholder. Som sportsmand har Grønnemark dyrket atletik, fodbold og bobslædekørsel.

Som atletikudøver var Grønnemark sprinter. Han vandt fire individuelle danske mesterskaber og var i seks år på det danske atletiklandshold. Senere dyrkede han bobslædekørsel og var i fire år bremser på det danske landshold.[1] Desuden har han været aktiv fodboldspiller igennem 18 år.[2]

Grønnemark startede firmaet "THROW-IN" i 2004 og arbejder i dag som professionel indkasttræner i fodbold. Han har trænet flere spillere i danske klubber som AC Horsens (Mikkel_Mena_Qvist)[3][4] Viborg FF og FC Midtjylland.[5] Rygtet om hans indsats i de danske klubber fik i august 2018 Liverpool FC til at ansætte Grønnemark på deltid som indkasttræner.[6]

18. juni 2010 satte han uofficiel verdensrekord i indkast med et kast på 51,8 meter.[2]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Aktiv sportskarriere[redigér | rediger kildetekst]

Atletik

Som ung dyrkede Grønnemark atletik, især sprint, og han stillede op for AGF (-1998), Aarhus 1900 (1998-2000) og derefter i Skive AM. Udover medaljer til de danske mesterskaber vandt han også europamesterskabet i 4 x 400 meter stafetløb i Paris sammen med sine holdkammerater fra Aarhus 1900.

Han har vundet følgende medaljer ved DM i atletik:

  • 3 Bronze 2001 200 meter 21,90
  • 1 Guld 2001 200 meter inde 21,81
  • 1 Guld 2001 400 meter inde 49,23
  • 3 Bronze 2001 60 meter inde 7,03
  • 3 Bronze 2000 100 meter 10,83
  • 2 Sølv 1999 200 meter 21,82
  • 3 Bronze 1999 100 meter 11,16
  • 3 Bronze 1999 200 meter inde 22,06
  • 1 Guld 1998 200 meter 21,55
  • 1 Guld 1998 400 meter 48,35
  • 2 Sølv 1998 100 meter 11,10
  • 3 Bronze 1998 60 meter inde 7,01
Bobslæde

Thomas Grønnemark var gennem fire år bremser på det danske landshold i bobslæde.[1]

Holdet klarede det internationale krav til OL 2006, men blev ikke udtaget af Danmarks Idræts-Forbund.

Efter sportskarrieren[redigér | rediger kildetekst]

Indkasttræner

Thomas Grønnemark har altid været god til indkast i fodbold, og han startede firmaet "Throw-in" i 2004. I dag arbejder han som professionel indkasttræner i fodbold i Danmark og udlandet.

Den 18. juni 2010 satte han en officiel Guinnes World Record i indkast med et kast på 51,33 meter. Inden da havde han haft verdensrekordforsøg i Parken (landskampen Danmark – Spanien) og på det Olympiske Stadion i Berlin.

I fodboldsæsonen 2018/2019 er Thomas Grønnemark indkasttræner for holdene FC Midtjylland og AC Horsens[7]


Foredragsholder

Han arbejder desuden som foredragsholder med emnerne "Arbejdsglæde",[8] "Motivation" og "Doven Energi". Han har også udgivet bogen Doven energi[9]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b LEPOUTRE RAVN, VIGGO (19. august 2002). "Bobslæde: Bobslæde får støtte". Jyllands-posten. Hentet 8. maj 2018.
  2. ^ a b Sejr, Lars (22. juni 2010). "Dansker bag verdens længste indkast". Jyllands-Posten. Hentet 8. maj 2018.
  3. ^ Ravn, Alexander (3. juli 2017). "Østjysk superliga-klub fik træning i indkast af verdensrekord-holder". TV2 Østjylland. Hentet 9. maj 2018.
  4. ^ Okstrøm, Oliver (30. oktober 2017). "TV: Mikkel Qvist måske verdens bedste til at tage indkast". Tipsbladet. Hentet 8. maj 2018.
  5. ^ Jensen, Kenneth (17. maj 2018). "Manden bag FCM- og Horsens-succes: Jeg drømmer om indkast". Tipsbladet. Hentet 27. august 2018.
  6. ^ Doyle, Ian (26. august 2018). "Liverpool boss Jurgen Klopp appoints specialist throw-in coach". Liverpool Echo. Hentet 27. august 2018.
  7. ^ Jensen, Kenneth (17. maj 2018). "Manden bag FCM- og Horsens-succes: Jeg drømmer om indkast". Tipsbladet. Hentet 12. juni 2018.
  8. ^ Rosenberg, Asger (8. marts 2016). "Verdensmester i indkast skal opmuntre landmænd". DR. Hentet 9. maj 2018.
  9. ^ Thomas Grønnemark (2015). Doven energi : hvordan klog dovenskab giver dig arbejdsglæde, stjernestunder - og plads til at nyde livet. SPITZEN Publish. ISBN 978-87-93201-09-5.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]